Historisk Samfund for Sønderjylland
 |
startside |
|
Information |
|
Bliv medlem |
|
Årbog |
|
Sønderjysk Månedsskrift |
|
Bognyt |
|
Bogbestilling |
|
Arrangementer |
|
Styrelser |
|
Vedtægter |
|
Links |
Sønderjyske Årbøger 2004
Red. af Axel Johnsen, Tina Sahl Lydiksen og Jesper Bolund Nielsen, 392 sider, indbundet og illustreret.
Sønderjyske årbøger 2004 indeholder i år seks artikler, der spænder over et bredt udsnit af den sønderjyske historie:
Museumsinspektør Henrik Skov Kristensen har redigeret og kommenteret journalisten, modstandsmanden og Aabenraadrengen Jesper Juel Bergs dramatiske erindringer om sin vej ind i modstandskampen til optagelsen som fuldgyldigt medlem af sabotageorganisationen BOPA i København.
Adjunkt Kristian Jepsen Steg har undersøgt, hvordan det kunne gå til, at der i nyere tid har boet folk uden national identitet i Nordslesvig. Han portrætterer en befolkningsgruppe, som helt undgik valget mellem dansk og tysk, og som historien har givet den lidet flatterende betegnelse "de blakkede". Forfatteren svarer på spørgsmålet, om der reelt var tale om manglende identitet, eller om der var andre årsager til, at de blakkede var blakkede.
Cand.mag. Jan Hyldal Christensen skildrer, hvordan det tyske mindretal i de første år efter kapitulationen i 1945 stod splittet i spørgsmålet om, hvordan mindretallet skulle overvinde sammenbruddet og skabe et nyt tillidsforhold til den danske stat og den danske opinion. 5. maj 1945 var ingen befrielse for mindretallet, og skæbnefællesskabet med Det tredje Rige medførte sorg og fortvivlelse. Men med kapitulationen var de tvunget til at se fremad. For det tyske mindretal blev de følgende år præget af en strid om loyalitet til den danske herbergsstat – en strid hvor folkene bag Bund deutscher Nordschleswiger bekæmpede den såkaldte Fårhus-mentalitet.
Arkivar Lars N. Henningsen præsenterer et nyfortolket rids af Sønderjyllands kirkehistorie fra reformationen frem til nutiden i det, man kunne kalde en slags sønderjysk kirkehistorie en miniature. Der er naturligvis sagt og skrevet meget om emnet gennem tiden, men denne artikel "befrier" kirkehistorien for det nationale skruestik, den alt for længe har været holdt i. Gennem forfatterens briller ser vi nu kirkehistorien i lyset mellem den gamle verden og den moderne verden.
Stipendiat Morten Andersen har undersøgt om de materielle forhold i det slesvigske afstemningsområde fik indflydelse på det nationale tilhørsforhold op til afstemningen i 1920. En international kommission havde ansvaret for administrationen og fødevareforsyningen, men fødevaremangel, smughandel og valutaspekulation besværliggjorde opgaven, hvis væsentligste rettesnor var, at fødevareforsyningen på ingen måde måtte få indflydelse på afholdelsen af frie og retfærdige afstemninger i Slesvig. Spørgsmålet er imidlertid om fødevareforsyningen fra Danmark eller den manglende ditto fra Tyskland vægtede mest, da det nationale tilhørsforhold kom til afstemning.
I årbogens sidste artikel redegør lektor Hans-Günther Andresen for at Danmark og Slesvig-Holsten omkring genforeningen i 1920 prægedes af et næsten identisk arkitekturideal, som betegnes Heimatschutz, i Danmark kendt som Bedre byggeskik. Forfatteren gennemgår en række byggerier og viser, at en regional selvbevidsthed kom stærkt til udtryk mod den preussisk-tyske kultur. Centrum for bevægelsen blev Tønder, hvor en række unge arkitekter fandt inspiration til en ny national arkitektur.
Derudover indeholder Sønderjyske årbøger værdifulde præsentationer og anmeldelser af de væsentligste udgivelser af bøger, CD-rom’er og videoer med historisk stof om Sønderjyllands og grænselandets historie, og endelig gives der en komplet oversigt over det omfattende lokalhistoriske arbejde, der blev udført i Sønderjylland i 2003.
Museumsinspektør Henrik Skov Kristensen har redigeret og kommenteret journalisten, modstandsmanden og Aabenraadrengen Jesper Juel Bergs dramatiske erindringer om sin vej ind i modstandskampen til optagelsen som fuldgyldigt medlem af sabotageorganisationen BOPA i København.
Adjunkt Kristian Jepsen Steg har undersøgt, hvordan det kunne gå til, at der i nyere tid har boet folk uden national identitet i Nordslesvig. Han portrætterer en befolkningsgruppe, som helt undgik valget mellem dansk og tysk, og som historien har givet den lidet flatterende betegnelse "de blakkede". Forfatteren svarer på spørgsmålet, om der reelt var tale om manglende identitet, eller om der var andre årsager til, at de blakkede var blakkede.
Cand.mag. Jan Hyldal Christensen skildrer, hvordan det tyske mindretal i de første år efter kapitulationen i 1945 stod splittet i spørgsmålet om, hvordan mindretallet skulle overvinde sammenbruddet og skabe et nyt tillidsforhold til den danske stat og den danske opinion. 5. maj 1945 var ingen befrielse for mindretallet, og skæbnefællesskabet med Det tredje Rige medførte sorg og fortvivlelse. Men med kapitulationen var de tvunget til at se fremad. For det tyske mindretal blev de følgende år præget af en strid om loyalitet til den danske herbergsstat – en strid hvor folkene bag Bund deutscher Nordschleswiger bekæmpede den såkaldte Fårhus-mentalitet.
Arkivar Lars N. Henningsen præsenterer et nyfortolket rids af Sønderjyllands kirkehistorie fra reformationen frem til nutiden i det, man kunne kalde en slags sønderjysk kirkehistorie en miniature. Der er naturligvis sagt og skrevet meget om emnet gennem tiden, men denne artikel "befrier" kirkehistorien for det nationale skruestik, den alt for længe har været holdt i. Gennem forfatterens briller ser vi nu kirkehistorien i lyset mellem den gamle verden og den moderne verden.
Stipendiat Morten Andersen har undersøgt om de materielle forhold i det slesvigske afstemningsområde fik indflydelse på det nationale tilhørsforhold op til afstemningen i 1920. En international kommission havde ansvaret for administrationen og fødevareforsyningen, men fødevaremangel, smughandel og valutaspekulation besværliggjorde opgaven, hvis væsentligste rettesnor var, at fødevareforsyningen på ingen måde måtte få indflydelse på afholdelsen af frie og retfærdige afstemninger i Slesvig. Spørgsmålet er imidlertid om fødevareforsyningen fra Danmark eller den manglende ditto fra Tyskland vægtede mest, da det nationale tilhørsforhold kom til afstemning.
I årbogens sidste artikel redegør lektor Hans-Günther Andresen for at Danmark og Slesvig-Holsten omkring genforeningen i 1920 prægedes af et næsten identisk arkitekturideal, som betegnes Heimatschutz, i Danmark kendt som Bedre byggeskik. Forfatteren gennemgår en række byggerier og viser, at en regional selvbevidsthed kom stærkt til udtryk mod den preussisk-tyske kultur. Centrum for bevægelsen blev Tønder, hvor en række unge arkitekter fandt inspiration til en ny national arkitektur.
Derudover indeholder Sønderjyske årbøger værdifulde præsentationer og anmeldelser af de væsentligste udgivelser af bøger, CD-rom’er og videoer med historisk stof om Sønderjyllands og grænselandets historie, og endelig gives der en komplet oversigt over det omfattende lokalhistoriske arbejde, der blev udført i Sønderjylland i 2003.
- Adresse: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
- tlf: 74 62 46 83 Email: hssdj@hssdj.dk