Historisk Samfund for Sønderjylland

Sønderjyske årbøger 2006 indeholder i år i alt seks artikler, der spænder over et bredt udsnit af den sønderjyske historie:

Cand.mag. Linda Nikolajsen har undersøgt russiske arkiver og fundet spændende nyt om nogle af de dansksindede sydslesvigere, der måtte kæmpe på tysk side i 2. Verdenskrig. En del af disse endte i russisk krigsfangenskab ved østfronten, og deres skæbne blev særlig hård, fordi behandlingen af deres hjemsendelse trak ud. Russerne var mistænksomme på grund af de dansksindede sydslesvigeres ”mystiske” nationale tilhørsforhold. Og endelig blev sydslesvigerne brugt i en storpolitisk pression mod Danmark. Der er således både drama og storpolitik i Linda Nikolajsens artikel, som er blevet til på baggrund af et specialestudie på Syddansk Universitet.

Arkivar, dr.phil Lars N. Henningsen giver en samlet fremstilling af de slesvigske byers historie i perioden 1700-1830. Særligt interessant er det at følge Flensborg, som blomstrer og overgår København og de øvrige danske byer som skibsfartsby og international handelsby omkring 1800. Forfatteren undersøger baggrunden for de slesvigske byers bemærkelses­værdige udvikling – og gør bl.a. rede for forskellen mellem de østlige og vestlige købstæders vilkår.

Forskningsstipendiat, ph.d. Axel Johnsen sætter spot på grænsespørgsmålet, som blev et varmt emne efter det tyske nederlag i 1945. Det danske mindretal i Sydslesvig forlangte grænseflytning og blev støttet af Sydslesvig-aktivister i Danmark. I deres fælles forsøg på at påvirke den danske offentlighed tegnede danske og sydslesvigske grænseaktivister et billede af Sydslesvig, som først og fremmest skulle understøtte deres politiske krav: Sydslesvigerne var martyrer og havde derfor krav på genforening. Denne opfattelse kom til at præge debatten mange år.

Lektor, dr.jur. Peter Thaler har undersøgt national identitet i et sammenlignende studie af Slesvig og andre centraleuropæiske grænseregioner. Og det viser sig, at sproget er af sekundær betydning i forhold til national selvopfattelse. Der er på begge sider af den dansk-tyske grænse mindretal, som ikke har afledt national selvforståelse fra modersproget. Kultur udgøres ikke alene af sprog, men indbefatter også skikke, traditioner og holdninger, påpeger forfatteren. Erfaringen fra Slesvig og andre centraleuropæiske grænseregioner viser, hvor kompleks national identitet er, og den bidrager til vor forståelse af, hvad national identitet er.

Pens. overlæge, dr.med. Anton Marckmann peger på muligheden for, at der ligger en – af vragfiskere uberørt - ubåd på bunden af Hørup Hav. Om morgenen den 5. maj 1945 skete der en række bemærkelsesværdige sænkninger af ubåde i farvandet ud for byen Høruphav på Als. Da kapitulationen var en kendsgerning, besluttede de tyske ubådschefer at selvsænke deres både. De otte ubåde i Hørup Hav udgjorde det største antal selvsænkede ubåde i danske farvande. I artiklen belyses bådenes historie fra krigsafslutningen til i dag.

Arkivar og forskningschef, dr.phil. Hans Schultz Hans en har som optakt til Industri­kulturens År i 2007 skrevet en artikel om den tidlige industrialisering i hertugdømmet Slesvig mellem 1830 og 1864. I denne periode var der en ikke ubetydelig industriel udvikling med afsæt først og fremmest i teglværkerne, jernstøberierne og tobaksfabrikkerne. Ved midten af 1850’erne blev højdepunktet nået med 250 industrivirksomheder med tilsammen 5.200 ansatte.

Derudover indeholder Sønderjyske årbøger præsentationer og anmeldelser af de væsentligste udgivelser af bøger, spil, CD-rom’er og videoer med historisk stof om Sønderjyllands og grænselandets historie, og endelig gives der en komplet oversigt over det omfattende lokalhistoriske arbejde, der blev udført i 2005.