Udgivet den 25. november 2018

Årets sidste udgave af Sønderjysk Månedsskrift er udkommet

Årets sidste udgave af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland, Museum Sønderjylland og Kulturfokus handler om bl.a. motivernes ægtheden eller manglen på samme på et klædeskab i Tønder, om 2. verdenskrig og hjemmetyskernes hjemmeværn og forløbet i Sønderjylland, da den danske regering ”fratrådte” i 1943. Desuden kommer vi med ind i kunstner-verdenen på Brundlund Slot i Aabenraa og med ud på markerne i Vejen Kommune, hvor den kæmpestore guldskat blev fundet.

 

Lektor ved Aarhus Universitet Carsten Bach-Nielsen fortæller om et historiske skab og de bibelske illustrationer, der ses på det. Der er tale om et klædeskab, som står på Kulturhistorie Tønder med bibelske scener, som fra Venezia til Tønder har undergået nogle forandringer og kopieringer. Lyssky forretninger bidrager til, at vi altid skal være i tvivl om Amigonis motivers ægthed i Europa.

Forskningsleder dr.phil. Hans Schultz Hansen fra Rigsarkivet i Aabenraa giver i en artikel om hændelserne den 29. august 1943 en forklaring på, hvorfor dagen forløb specielt roligt i Sønderjylland med i øvrigt kun 12 anholdelser af fremtrædende sønderjyder, som blev løsladt igen den 10. september.

Museumsinspektør cand.mag. Lars Grundvad fra Museet på Sønderskov fortæller om fundet af den store guldskat, hvor amatørarkæologer mellem Sdr. Hygum og Ribe fandt 1.460 gram guld og mere end 100 gram sølv, alt sammen gemt bort i anden halvdel af 900-tallet. Det er det rigeste blandt rige fund fra en meget rig egn i Vejen Kommune.

Historiker Jørn Buch har gennemlæst grænselandets aviser og bringer sit syn på regionale nyheder og begivenheder i en grænselandskronik.

Museumsinspektør cand.mag. Iben Johansen fortæller om den nye udstilling på Kunstmuseet Brundlund Slot med temaet ”Vores kollektive hukommelse”, hvor publikum tages med ind i Gitte Kaths værksted 1976-2018 og får indblik i arbejdsmetoder og inspirationskilder og kan følge kunstnerens proces fra idé til færdigt værk.

Endelig fortæller forskningsleder dr.phil. Hans Schultz Hansen fra Rigsarkivet i Aabenraa historien om tidsfrivilligkorpset, det særlige hjemmetyske hjemmeværn, som blev oprettet under 2. verdenskrig. Efter befrielsen blev 1.121 i Sønderjylland dømt ved retsopgøret. Den typiske straf var 1,5 års fængsel.