Adresse: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

tlf: 74 62 46 83 Email: hssdj@hssdj.dk

ved Hans Schultz Hansen

Historiepolitik

I 2010 måtte Historisk Samfund i flere omgange henvende sig til danske og tyske politikere, fordi væsentlige historiske og forskningsmæssige værdier kom i fare. Vi skrev til den slesvig-holstenske ministerpræsident for at bevare Schleswig-Holsteinische Landesbibliothek i Kiel og til formanden for Bund deutscher Nordschleswiger for at opretholde Archiv und Forschungsstelle der deutschen Volksgruppe i Aabenraa. I begge tilfælde var vigtige forskningsinstitutioner med ansvar for at sikre betydelige dele af grænselandets trykte og utrykte kulturarv truet af heftige besparelser i Tyskland. Vi var langtfra ene om disse redningsforsøg, men vor stillingtagen var vel ikke uden betydning, og det endte med, at begge institutioner kunne fortsætte.

Derimod bar vore to henvendelser til Aabenraa Kommune ikke frugt. Den ene gjaldt fremtiden for Aabenraas gamle rådhus, hvor vi foreslog, at man ud over at fremtidssikre den traditionsrige byrådssal også fik flyttet turistkontoret til byens centrum og i tilknytning hertil fik etableret en mindre byhistorisk udstilling. Her er der på nuværende tidspunkt ingen afgørelse truffet, men vi fornemmede, at vi blev lyttet til, og der er i det mindste ikke sket skade siden.

Det samme kan man desværre ikke sige om foreningens anden henvendelse til Aabenraa Kommune, som gjaldt monumentet for H.P. Hanssen i Genforeningshaven. Som det er fremgået af pressen, har vi engageret os en del i denne sag. I denne forsamling behøver jeg ikke at minde om H.P. Hanssens store betydning for danskheden i Sønderjylland under det preussiske styre og for den retfærdige løsning af den dansk-tyske grænsekonflikt i 1920. Derimod skal det fremhæves, at H.P. Hanssen fra begyndelsen i 1889 og indtil 1928 var redaktør af Sønderjyske Årbøger, og at han i 1922 var med til at oprette Historisk Samfund for Sønderjylland. Han var indtil 1936 vor forenings første formand og derefter i nogle dage indtil sin død vores hidtil eneste æresformand. Vi har således en dobbelt forpligtelse til at sikre værdige rammer for det monument, der i 1947 blev sat i Aabenraas nyanlagte Genforeningshave i form af Axel Poulsens statue af moderen og sønnen med H.P. Hanssens relief på soklen.

På styrelsesmødet den 24. april 2010 i Frøslevlejren tog vi derfor stilling til det daværende projektforslag, der indebar anlæg af en skøjtebane i midten af Genforeningshaven, således at der nord for banen blev et mindre areal, hvor man tænkte sig monumentet for H.P. Hanssen placeret i midten. Vi fandt, at en placering helt mod nord ville være at foretrække, navnlig hvis monumentet som baggrund fik en halvcirkelformet hæk, således som det oprindelige forslag fra 1947 pegede på. Monumentet skal nemlig ses forfra og skråt ind fra siden. Det skrev vi til kommunen. Samtidig foreslog vi, at der ved genopstillingen af monumentet blev opsat en informationstavle om H.P. Hanssen, og vi tilbød vor assistance til udarbejdelsen af teksten.

Vi protesterede således ikke mod kommunens planer om et nyt byrum i Genforeningshaven som sådan. Set i lyset af det, som fulgte, var det måske en fejl, men vi vurderede, at der var mest at vinde for sagen ved at gå i dialog med kommunen frem for at sende en gold protest.

Desværre så kommunen anderledes på det. Byrådets flertal vedtog senere på sommeren et nyt projektforslag, hvor der ikke alene skulle være en skøjtebane, men en såkaldt multibane omgivet af et højt trådhegn, og monumentet for H.P. Hanssen blev ikke rykket mod nord, som vi foreslog, men mod syd, så det kommer til at ligge klos op ad multibanens åbne ende, udsat for vildfarne bolde og måske endda som ”mål” for den fodboldspillende ungdom. Tilmed vil der på begge sider komme en beplantning så høj, at monumentet vanskeligt vil være synligt fra siderne. Monumentet for H.P. Hanssen vil således vanskeligt kunne ses fra H.P. Hanssens Gade!

Da vi i slutningen af januar blev præsenteret for denne udformning på et møde på rådhuset, hvor vi skulle diskutere informationstavlen, måtte vi på stedet og senere i et brev til kommunen tage udtrykkeligt afstand fra denne placering. Vi pegede på en alternativ opstilling i Genforeningshaven eller, hvad der efterhånden forekom mere nærliggende, et andet sted i byen som ved Folkehjem. Vi sluttede vort brev med sætningen: ”Foreningen indgår gerne i en dialog herom”. Glade blev vi derfor, da formanden for Aabenraas Kultur- og Fritidsudvalg foreslog at inddrage den historiske sagkundskab. Desto større var vor forundring og skuffelse, da han blev stemt ned i sit eget udvalg af et bredt flertal, som ønskede at gennemtrumfe den projekterede placering.

Herefter har vi trukket vort tilbud om at medvirke ved opsætningen af en informationstavle tilbage. Vi vil ikke være med til at give en helt forkert opstilling en historiefaglig legitimering. Den må nu alene være kommunens ansvar. Vi finder heller ikke, at det politiske flertal i kommunen har vist den vilje til dialog, som må være forudsætningen for et frugtbart samarbejde.

I stedet vil vi arbejde for at udbrede kendskabet til H.P. Hanssens historiske betydning for vor landsdel på andre fronter. I forbindelse med 150-året for hans fødsel den 21. februar 2012 vil vi i samarbejde med H.P. Hanssens Mindefond arrangere en eftermiddag med korte foredrag på Folkehjem, og Sønderjysk Månedsskrift vil i tilknytning hertil udgive et særnummer. Vi tror, at vi vil opnå mest ved at arbejde positivt i stedet for ved fortsatte protester, som vi ikke kan forvente resultater af. Vi tror også, at denne fremgangsmåde er i H.P. Hanssens ånd.

I 1920 blev H.P. Hanssen skubbet til side af det officielle Danmark, da Genforeningen skulle fejres. Hvor hårdt det gik ham på, fremgår af det utrykte manuskript til et femte bind af hans erindringsværk ”Et Tilbageblik”, som findes på Landsarkivet. Først måtte H.P. Hanssen trække sig som den, der bød Christian X velkommen ved Kongeåen. Dernæst var det ikke ham, men grev Schack, som blev sønderjydernes hovedtaler ved genforeningsfesten på Dybbøl, og det var nær ved, han helt var blevet forhindret i at tale her. Og da endelig Folketinget om aftenen efter festen afholdt en fællesspisning med regering og kongehus i Sønderborg, havde man ”glemt” at invitere H.P. Hanssen. I sidste øjeblik fortrød man og lod ham invitere ved et bud, som fik ham opsporet på sin fætters mark ved Dybbøl. Da blev det H.P. Hanssen for meget, og han takkede nej, efter familietraditionen med begrundelsen: ”De kan sige, jeg sidder i familiens skød”.

Tilsidesættelsen var den pris, H.P. Hanssen betalte for at være gået med tiden, men mod strømmen i grænsespørgsmålet, sådan som en rigtig statsmand gør, når det kræves. Siden kom det officielle Danmark på bedre tanker. Det var statsminister Th. Stauning, som straks efter H.P. Hanssens død tog initiativ til at rejse et monument for ham i Aabenraa, således som det skete i 1947 med Axel Poulsens statue i Genforeningshaven.

På denne baggrund kan man kun sige til den by, som fra 1893 var udgangspunktet for H.P. Hanssens historiske indsats: Aabenraa, det er for sølle!

Formidling af Sønderjyllands Historie

Heldigvis var 2010 overvejende præget af positivt arbejde. For en stor del handlede det om markedsføring og formidling af vort tobindsværk Sønderjyllands Historie, som udkom 2008-09. Her har vi fået to gode samarbejdspartnere, som jeg ved denne lejlighed vil rette en særlig tak til. Det er Idrætshøjskolen i Sønderborg og Folkeuniversitetet, som begge har gennemført kurser i Sønderjyllands historie med udgangspunkt i bøgerne. Idrætshøjskolen samlede ikke færre end 54 deltagere til et ugekursus, hvor forfatterne til Sønderjyllands Historie var foredragsholdere. I Folkeuniversitetets weekendkursus på Sandbjerg deltog ikke færre end 104. Og hvad bedre er: Begge kurser gentages i 2011 med tilsvarende høje deltagerantal. Folkeuniversitet afholdt også et weekendkursus på Sandbjerg om de sønderjyske hertuger, som samlede 100 deltagere. Videre gik Folkeuniversitetet sammen med Institut for Grænseregionsforskning om at arrangere først et kursus i Sønderjyllands historie 1815-1918 med Hans Schultz Hansen som underviser og dernæst en foredragsrække om perioden efter 1918 med Henrik Becker-Christensen som foredragsholder. Begge dele fandt sted på Alsion med henholdsvis ca. 60 og ca. 30 deltagere. Dertil kom enkeltstående foredrag ved forfatterne i forskelligt regi.

Sønderjyllands Historie formidles også via KLO på CD-rom til brug for hørehæmmede, og Center for Undervisning under UC Sønderjylland har fortsat arbejdet med en internetside om Søn­derjyllands historie og kunne i dette forår præsentere et flot delresultat om 1864.

Sønderjylland A-Å

Vort store Sønderjyllandsprojekt er ikke afsluttet, før leksikondelen Sønderjylland A-Å er udkommet. Redaktionen bestående af Inge Adriansen , Elsemarie Dam-Jensen og Lennart Madsen har i 2010 arbejdet på højtryk, dels med at redigere indkomne leksikonartikler fra forfatterne, dels med at forfatte artikler selv. Indsatsen har båret frugt, og på nuværende tidspunkt er teksten sendt til trykning, og jagten på illustrationer er gået i gang. Bogen forventes at udkomme i slutningen af oktober i år.

Skrifterne

I det sene forår 2010 udkom to bøger, som begge blev præsenteret på Museum Sønderjylland – Oldemorstoft i Bov den 21. maj. Sønderjylland i 1933 handler om den krise, som opstod i grænselandet efter Hitlers magtovertagelse i Tyskland. Bogen skildrer den nazistiske ensretning i Sydslesvig og det danske mindretals vilkår under det nye styre (arkivar René Rasmussen), ledende slesvig-holstenske nazisters grænseflytningsoffensiv, den såkaldte »Påskeblæst« (lektor Peter Hopp), den begyndende nazificering og ensretning af det tyske mindretal i Nordslesvig (generalkonsul Henrik Becker-Christensen), landbrugskrisen og krisebevægelsen LS (adjunkt Morten Andersen ), nazisme, nazi-fascination og anti-nazisme i Sønderjylland (René Rasmussen) samt oprettelsen af Grænsesognenes Danske Samfund (arkiv- og forskningsleder Hans Schultz Hansen) og Det Unge Grænseværn (museumsinspektør Axel Johnsen ). Arkivleder Birgitte H. Thomsen og overinspektør Henrik Skov Kristensen redigerede bogen, der bygger på foreningens foredragsrække fra 2008.

Drengeår i grænselandet er dr. phil. Vagn Leicks erindringer fra sin opvækst i landsbyen Ly­dersholm tæt på den dansk-tyske grænse. Det er en historie, der er tæt knyttet ikke alene til det lille lokalsamfunds, men også til grænselandets og Sønderjyllands historie. Vagn Leicks far, Willy Leick, blev i 1920 førstelærer på Lydersholm Skole efter som ung sønderjyde at have deltaget i Første Verdenskrig. Hans beretninger fra soldatertiden er medtaget i bogen, der ret beset er en familiekrønike. Således indgår også broderen Adser Leicks beretning i beskrivelsen af 2. Verdenskrig, besættelsen og befrielsen. Vagn Leick fortæller videre om faderens gerning på Lydersholm Skole og om skolens betydning for lokalsamfundet, om Lydersholm Forsamlingshus, der længe var Danmarks mindste, om udgravningen af Grøngård Jagtslot i 1952, om grænsens og grænsebevogtningens betydning for byen og om forholdet mellem stedets dansk- og tysksindede. Erindringerne slutter med tiden på statsskolen i Tønder i slutningen af 1950’erne, hvor jazz’en gjorde sit indtog. I 1958 forlod Vagn Leick Lydersholm og Sønderjylland. Morten Andersen redigerede bogen.

Til de to bøger er der modtaget fondstilskud fra Alving Fonden, Dansk Kultursamfund af 1910, H.P. Hanssens Mindefond, Sydbank Sønderjyllands Fond og Velux Fonden. Salget af bøgerne har været pænt uden helt at leve op til vore forventninger.

Sønderjyske Årbøger  

Hvis James Bond havde været sønderjyde, mon han så var kommet fra Aabenraa? Eller måske fra Diernæs ved Hoptrup? Spørgsmålet er ikke så absurd, som det måske lyder. I Sønderjyske Årbøger 2010 kunne man således læse to artikler om sønderjyder, der begge forsøgte sig som spioner: den tyske faldskærmsagent Wulff Schmidt fra Aabenraa, der i den britiske MI5’s tjeneste blev én af de vigtigste dobbeltagenter i 2. Verdenskrig, og Oluf Wolf fra Diernæs, hvis spionage til fordel for Frankrig under 1. Verdenskrig skaffede ham Æreslegionens Ridderkors – og et livstruende ophold i det berygtede tyske Moabit-fængsel. Forfatterne til de to spændende spionartikler var henholdsvis journalist og forfatter Jakob Andersen og adjunkt Morten Andersen .

2010-årgangen bød også på to erindringsartikler, nemlig Knud Gjørups levende skildringer af sine oplevelser under genforeningsdagene i Sønderjylland i 1920 og Flemming Nielsens underholdende og tankevækkende erindringer fra et langt journalistliv i Sønderjylland, de seneste næsten 25 år på Radio Syd.

Derudover kastede seniorforsker Jürgen Beyer lys over forbindelserne mellem Sønderborg-skippere og Gotland i begyndelsen af 1700-tallet, og endelig fortalte tidligere minister Frode Sørensen om den socialdemokratiske arbejderleder Richard Hempel i Sønderborg i 1900-tallets to første årtier.

Sønderjyske Årbøger er udkommet siden 1889, men har hele tiden formået at forny sig og følge med tiden, så det vedvarende er et interessant tidsskrift for forskere at publicere i. Således er det nu blevet almen standard i fagtidsskrifter at afslutte hver artikel med et resumé på et hovedsprog. Det er typisk engelsk, men for Sønderjyske Årbøgers vedkommende forekommer tysk at være mere nærliggende. Derfor afsluttes alle artikler fra 2010 med et kort resumé på tysk. Det vil medføre, at danske forskningsresultater og synsvinkler på den sønderjyske historie lettere vil kunne finde vej ind i tysk historieskrivning. En anden fornyelse i 2010 var at forsyne årbogen med et forord, som giver redaktionen mulighed for at skitsere og kommentere indholdet af årbogen. I 2010 gav det endvidere redaktionen mulighed for at takke Harald Wolbersen for hans indsats. Han udtrådte i foråret af redaktionen. Fra 2011 er Mikkel Leth Jespersen og Morten Andersen indtrådt i redaktionen, der desuden består af Andrea Graw-Teebken, Hans-Ole Mørk og René Rasmussen.

Sønderjysk Månedsskrift

I en foranderlig tid er Sønderjysk Månedsskrift stadig et omdrejningspunkt i foreningens liv. 2010 var ingen undtagelse. Bladet udkom 8 gange med i alt 328 sider og hører dermed stadig til blandt landets største historiske tidsskrifter. 34 artikler bragte læserne godt rundt i mange kroge af den sønderjyske historie. Fra den ældre historie kan nævnes Mikkel Leth Jespersens artikel ”Hertug Hans den Ældre og drabet på kroværten i Nortorf”. En drabelig historie med perspektiver, som rækker længere end de voldsomme begivenheder. Fra den nyere tid finder man bl.a. Helge Clausens artikel om ”Kristi Legemsprocessionen i Haderslev”. Det helt aktuelle stof blev tilgodeset med et særligt temahefte om projekt ”Mindretalsliv/Minderheitenleben”, hvor projektets medarbejdere løftede sløret for de første resultater. Endelig kunne læserne i de fire grænselandskronikker følge med i store og små begivenheder i grænselandet. For dem, som vil beskæftige sig mere indgående med landsdelens historie, bragte bladet 27 boganmeldelser.

Sønderjysk Månedsskrift har i 2010 modtaget støtte fra: Alving Fonden, Dansk Kultursamfund af 1910, H.P. Hanssens Mindefond, Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat II og Traugott Møllers Fond, foruden fra Kulturministeriet, dels gennem puljen for kulturtidsskrifter, dels gennem den særlige overgangsordning for kulturtilskud, som tidligere blev ydet af amterne.

Kim Furdal udgjorde sammen med Elsemarie Dam-Jensen og Lennart Madsen redaktionen.

Foredrag og møder

Foredragsrækken handlede i 2010 om Skurke og helte i Sønderjyllands historie. Den blev afviklet i samarbejde med Den sønderjyske Kulturaftale, som ønsker at skabe nyt liv i forsamlingshusene. Foredragene var derfor i foråret henlagt til fire vestslesvigske forsamlingshuse, og i efteråret blev rækken gentaget i fire østslesvigske. I Arnum og Rebbøl kunne man høre Stefan Pajung og Lennart Madsen fortælle om Knud Lavard og grev Gerhard den Store. I Bredebro og Sofiedal berettede Mikkel Leth Jespersen og Carsten Porskrog Rasmussen om den gottorpske kansler Kielmannseck og feltmarskal Hans Schack. I Jejsing og Svenstrup holdt Hans Schultz Hansen og Inge Adriansen foredrag om prins Frederik af Nør og general de Meza, og i Branderup og Notmark fortalte Inger Lauridsen og René Rasmussen om forfatteren Hansigne Lorenzen og Danevirkes redningsmand Søren Telling. Fremmødet varierede en del, fra en 30 stykker og op til 85, og lå dermed under, hvad der tidligere er opnået ved foredragsrækkerne, men vi har til gengæld været synlige på andre steder end ellers, og set i det lys er vi godt tilfredse med forløbet.

Årsmødet 2010 blev holdt i Frøslevlejrens Efterskole og Frøslevlejrens Museum, hvor Henrik Skov Kristensen holdt foredrag om Fårhuslejren 1945-49. 85 medlemmer deltog.

Kredsene holdt deres generalforsamlinger med efterfølgende kaffebord og foredrag. Bl.a. for­talte Carsten Porskrog Rasmussen om Oldenborgerne i Tønder kreds, mens der i Aabenraa kreds var foredrag om de frivillige brandværn ved Erling Madsen . Kredsen medvirkede traditionen tro ved afstemningsfesten på Folkehjem. I Sønderborg kreds gjorde man den tyske flåde, Danmark og Sønderjylland samt skibsartilleriskolen i Sønderborg til et særligt tema med Hans Christian Bjerg, Christian Bo Bojesen og Henning Mathiesen som foredragsholdere. Kredsene har også i 2010 afholdt fællesmøder med de lokalhistoriske arkiver og foreninger. I Sydslesvig kreds skete der et skifte på formandsposten, hvor lektor Christian Skov afløste historiker og kunstmaler Nils Vollertsen. Vi takker ved denne lejlighed Nils for hans indsats.

Udflugter

I dagene 4.-6. juni 2010 gennemførte udflugtsudvalget ved Lars N. Henningsen, Carsten Porskrog Rasmussen og Mikkel Leth Jespersen endnu en flerdagesrejse i serien ”danske dronningers riger og lande”. En stor og fuld bus fulgte i sporet af Knud 6.s dronning Gertrud og Frederik 5.s dronning Juliane Marie. Braunschweig, residensby for Gertruds far, den mægtige sakserhertug Henrik Løve, var overnatningsby, og her stod domkirken, middelalderborgen Dankwarderode og byens rigdom af historiske bygninger på programmet fredag. Lørdag var helliget nabobyen Wolfenbüttel, hvor Juliane Marie tilbragte en del af sin barndom. Der blev tid til besøg i slottet, hertugfamiliens gravkirke, det stemningsfulde Hertug August Bibliotek fra 1600-tallet med dets kostbare skat af sjældne bøger og manuskripter og til en byvandring i den velbevarede residensby fra renæssancen. Sidst på eftermiddagen satte den enestående kejserdomkirke i Königslutter punktum for et rigt dagsprogram. Søndag fortsattes opdagelsen af det hertugelige Brauschweig. Hertugfamiliens lystslot Richmond bygget af dronning Caroline Mathildes søster, var den forfinede afslutning inden hjemkørslen. Hele turen blev tilsmilet af det dejligste vejr.

De kulturhistoriske aftenvandringer havde igen i 2010 sønderjyske byer som mål. Der blev aflagt besøg i Tønder, Slesvig og Sønderborg med henholdsvis Inger Lauridsen, Lars N. Henning­sen og Peter Dragsbo som rundvisere. Kredsene stod sædvanen tro for flere udflugter. Haderslev kreds tog syd for grænsen til kunstcentret Mikkelberg i Hatsted og nord for Kongeåen til museet på Sønderskov. Aabenraa kreds besøgte Løjt Brandstation og arrangerede i samarbejde med den lokale turistforening og byhistoriske forening byvandring i Jomfru Fannys fodspor i Aabenraa, kirkegårdsvandring sammesteds og en tur til Sikringsstilling Nord. Sønderborg kreds tog til Broager Kirke, Sydslesvig kreds til Slesvig og Danevirke, mens Tønder kreds indtog Fredericia.

PR-initiativer og medlemstal

En stor del af PR-indsatsen i 2010 var knyttet op på salget af Sønderjyllands Historie. PR-udvalget arrangerede salgsbod ved snart sagt alle kurser, foredrag og bogpræsentationer, og det lykkedes gennemgående at få solgt pænt med bøger. Der blev ligeledes kørt salgsture til de sønderjyske boghandlere, trykt en ny og opdateret hvervebrochure og udsendt pressemeddelelser forud for arrangementerne. Der blev på ny agiteret for, at alle tegner medlemskab både med Sønderjyske Årbøger og Sønderjysk Månedsskrift. Og der blev taget hul på en fornyelse af vores hjemmeside. Et særligt vellykket initiativ var bogsalgsdagen på Landsarkivet lørdag den 17. april, hvor der til de 150-200 besøgende blev afsat ældre bøger for 26.000 kr. og nyudgivelser for 3.000 kr. På bogmessen i København i november blev der solgt for ca. 9.000 kr. bøger. Her var Erling Madsen til stede, men ellers stod PR-udvalget for indsatsen, og igen i år må det vist være på sin plads særlig at fremhæve og takke Finn Bach og Hans-Ole Mørk.

PR-arbejdet gav gode resultater i 2010, ikke kun målt på bogsalget, men også på medlemstal­let. Ved årets slutning var der 2.476 medlemmer i foreningen, en fremgang på 164 i forhold til året i forvejen. Vi har således fortsat de senere års gode udvikling. Tak til alle, som har medvirket hertil. Denne tak omfatter ikke mindst vort sekretariat, hvor Dorthe Vilhelmsen har været fast medarbejder siden 1. august 2010, medarbejderne ved Museum Sønderjylland – ISL som støtter sekretariatet, vores webmaster Leif Hansen Nielsen og Landsarkivet som yder husly – og ikke mindst fonde og myndigheder, som finansierer vore udgivelser.

Tidligere Årsberetninger

2009