Udgivet den 27. juni 2016

Anmelder anbefaler sønderjysk llitteraturhistorie

Sommertid er læsetid, men hvilke forfattere skal holde os med selskab på stranden, i sommerhuset eller i hængesofaen?Jyllands-Posten har stillet spørgsmålet, og 19 af avisens anmeldere har svaret. En af dem er Lars-Ole Knippel, der anbefaler "Alle de skjalde. Litteratur i Sønderjylland og Sønderjylland i litteraturen". Bogen på 666 sider er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland.

- Det går over stok og sten i det litterære landskab i Sønderjylland med den kyndige cicerone H. E. Sørensen, skriver Lars-Ole Knippel og tilføjer: Hans litteraturhistorie må betegnes som et pionerværk, der for første gang leverer et kvalificeret og samlet overblik over litteraturen i Nordslesvig (det nuværende Sønderjylland nord for 1920-grænsen) på dansk og tysk. H. E. Sørensen byder på mange fine fortolkninger af forfatterskaber.
Medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland kan købe bogen for kun 198 kr. Normalprisen er 298 kr.