Historisk Samfund for Sønderjylland
Arrangementer:
Lørdag
21. jan.
2012
Sønderborg Kreds
Se de nye glasmalerier i St. Marie Kirke
St. Marie Kirke i Sønderborg, kl. 11.00 -ca. 12.30.
Tirsdag
21. feb.
2012
Historisk Samfund for Sønderjylland
H.P. Hanssen 1862- 150 år - 2012
Folkehjem i Aabenraa, kl. 16.00 - ca. 21
Lørdag
25. feb.
2012
Haderslev Kreds
Fællesmøde med de lokalhistoriske foreninger
Arkivet i Moltrup, Bramdrup Vestergade, kl. 14.00
Lørdag
21. apr.
2012
Historisk Samfund for Sønderjylland
Årsmøde
Harmonien, Haderslev, kl. 13.30
Program følger senere.
1.-3.
juni
2012
og
i 2013
Tønder Kreds
Hvor kom de fra, hvor tog de hen?
Vikingerne i Danmark og Danelagen (England)
3-dags tur rundt i Jylland og 5-dags tur til England


Sønderborg kreds.

Se de nye glasmalerier i St. Marie Kirke i Sønderborg.
Lørdag d. 21. januar 2012 kl. 11. 00 – ca. 12.30.
Mødested: Indgangen til Mariekirken.

Den første kirke i Sønderborg var – som i mange havne- og handelsbyer – opkaldt efter St. Nicolai og vel opført sammen med byens grundlæggelse sidst i 1220-erne. Ca. 350 år siden omtales en humlehave at ligge, hvor kirken tidligere lå – det er formentlig den have, der har givet navn til Humletorvet.

St. Marie Kirke eller St. Jørgens Kirke er oprindelig opført som kirke for fattigstiftelsen St. Jørgens Hospital og lå oprindelig lidt uden for byen. Den er opført kort før år 1300.

Begge kirker var indtil reformationen underlagt kirken i Ulkebøl; den alsiske sognedannelse var afsluttet inden kirkerne i Sønderborg blev opført, hvorfor indbyggerne i Sønderborg måtte respektere, at byens kirker blev betragtet anneks til landsbykirken.

I 1590-erne blev kirken ombygget med tilskud fra bl.a. den sønderborgske hertug Hans den Yngre, men bygmesteren måtte love at bibeholde de mure i den gamle kirke, der fortsat kunne bruges. Den ”nye” kirke blev godt dobbelt så stor som den oprindelige. Der var også planlagt et klokketårn på kirken, og opførelsen blev da også påbegyndt, men tårnet blev først endelig fuldført 1883 – næsten 300 år senere.

Indvendig ses stadig en del af de stolestader, de sønderborgske hertuger lod opføre og benyttede, indtil de blev fordrevet fra byen 1667.

I kirken var der oprindelig 2 vinduer i koret mod øst, men de er blevet tilmuret i 1924 for først at blive åbnet igen 2011, hvor de efter otte års forberedelser er blevet forsynet med glasmalerier, udført af den internationalt kendte danske kunstner Per Kirkeby. Indvielsen fandt sted den 27. november 2011.

Vinduerne har en fantastisk flot lysvirkning i dagtimerne, hvilket der bliver mulighed for at se lørdag den 21. januar 2012 kl. 11.00, hvor sognepræst Peter Grønlykke vil vise rundt og fortælle om kirken og dens historie - ikke mindst om glasmalerierne.

Rundvisningen er arrangeret af Sønderborg-kredsen af Historisk Samfund for Sønderjylland. Der er fri entre – og alle er velkomne.

til top


Tirsdag den 21. februar 2012 kl. 16 – ca. 21 på Folkehjem i Aabenraa

H.P. Hanssen 1862 – 150 år – 2012

Den 21. februar 2012 er det 150 år siden, at de danske sønderjyders førstemand H.P. Hanssen blev født på gården Nørremølle i Sundeved. Som foregangsmand i organiseringen af den danske bevægelse, som udgiver af avisen ”Hejmdal” i Aabenraa og som medlem af den preussiske landdag og den tyske rigsdag i Berlin ydede han en afgørende indsats for stabiliseringen af danskheden i de sidste årtier af ”den tyske tid”.

H.P. Hanssens historiske betydning kulminerede i årene 1918-20, hvor han krævede landsdelens genforening med Danmark i overensstemmelse med folkenes selvbestemmelsesret. 1919-20 var han tillige som minister for sønderjyske anliggender den centrale skikkelse i tilrett elæggelsen af Genforeningen. Efter 1920 satt e han et stærkt præg på forsvaret for den nye dansk-tyske grænse og på det politiske og kulturelle arbejde.

Sammen med H.P. Hanssens Mindefond og Sprogforeningen afholder Historisk Samfund for Sønderjylland i anledning af 150-året et arrangement med foredrag, kaffebord og aftensmad tirsdag den 21. februar 2012 kl. 16 – ca. 21 på Folkehjem i Aabenraa.

Program:

  • Velkomst ved Margrethe Wind, formand for H.P. Hanssens Mindefond
  • Arkiv- og forskningsleder Hans Schultz Hansen:
    H.P. Hanssens historiske betydning
  • Museumsinspektør René Rasmussen:
    H.P. Hanssen og demokratiseringen af den danske bevægelse
  • Militærhistoriker Michael H. Clemmesen:
    H.P. Hanssen og den danske efterretningstjeneste
  • Sognepræst Jørgen Hanssen:
    Familiemennesket H.P. Hanssen
  • Museumsinspektør Inge Adriansen:
    H.P. Hanssen og monumenterne
  • Afslutning ved Frode Sørensen, formand for Sprogforeningen

Undervejs serveres kaffebord med kringle og småkage og aftensmad bestående af oksesteg med sønderjysk hvidkål og fl øderand.

Prisen for foredrag, kaffebord og aftensmad er 250 kr. pr. person, som opkræves på dagen.

Tilmelding senest fredag den 10. februar 2012 kl. 12 til Historisk Samfunds sekretariat på telefon 74 62 46 83, e-mail hssdj@hssdj.dk eller brev til adressen Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.

Bemærk et andet arrangement samme dag:

Landsarkivet for Sønderjylland åbner en udstilling om H.P. Hanssen. Der vil blive givet en introduktion hertil kl. 14.30. Derudover kan udstillingen ses i Landsarkivets åbningstid.

til top

Haderslev kreds

Fællesmøde med de lokalhistoriske foreninger

Lørdag den 25. februar 2012 kl. 14 - i arkivet i Moltrup, Bramdrup Vestergade.

Program:

  • Velkomst og præsentation af Moltrup Arkivet
  • Om Sønderjylland A-Å
  • Nyt fra de repræsenterede lokalhistoriske arkiver.

Tilmelding til:
Karl Erik Olesen tlf. 74 52 54 20 / 21 21 63 80 eller på mail keo@haderslev.dk

til top


Tønder kreds

Hvor kom de fra, hvor drog de hen?
Vikingerne i Danmark og Danelagen (England)

Fredag den 1. juni til søndag den 3. juni 2012 - en 3-dages

odyssé rundt i Jylland, hvor vi besøger bl.a. Ribe, Jelling, Århus, Fyrkat, Lindholm Høje og Aggersborg.

Der er 2 overnatninger på hotel Søparken, Åbybro. Prisen er 1.700 kr. pr. person i dobbeltværelse, som inkluderer morgenbuff et og 2 x 3 rett ers menu/buffet om aftenen, 3 x frokost/madpakke samt entre på museer og guider. Tillæg for enkeltværelse 370 kr.

Fund fra York:
Remendebeslagmed skandinavisk Borrestilsmønster

I 2013 går turen til England - en 5-dages tur, hvor vi sejler fra Esbjerg til Harwich og kører med bus til York, hvor vi har 2 overnatninger. Denne tur forventes at koste ca. 3.500 kr. pr. person. Grunden til, at vi allerede ønsker jeres tilkendegivelse nu, er for at vide, om der er interesse for turen.

Ønsker man kun at deltage i en af turene, kan det også lade sig gøre.

A conto indbetaling 500 kr. pr. person på konto nr. 9839-0000286214 i Skærbæk Sparekasse senest den 1. december 2011. Husk navn.
Deltagelse efter ”først til mølle”.

Tilmelding til Finn Clemmensen, Toften 22, 6780 Skærbæk, tlf. 74 75 21 47, mail: odaogfi nn@gmail.com. Hvor det oplyses, om I ønsker at deltage i begge ture eller, hvis kun i én enkelt, så om det er den i Danmark eller den til England.

Fra New Minister i Winchester:
Knud den Store og dronning Emma, der frembærer et alterkors til klosterkirken

Til top


                         

 startside
 Information
 Bliv medlem
 Årbog
 Sønderjysk Månedsskrift
 Bognyt
 Bogbestilling
 Arrangementer
 Styrelser
 Vedtægter
 Årsberetning
 Links
Adresse: Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa.
tlf: 74 62 46 83 Email: hssdj@hssdj.dk
....................................