Både på dansk og tysk side kalder man mennesker, der har hjemme i Nordslesvig og er tysksindede, men som oftest taler sønderjysk i hverdagen, for hjemmetyskere. Hjemmetyskhedens historie går tilbage til 1840’erne. Dens begyndelse og udvikling frem til landsdelens indlemmelse i Preussen i 1867 behandles nu for første gang i Hans Schultz Hansens disputats Hjemmetyskheden i Nordslesvig 1840-1867 - den slesvig-holstenske bevægelse.

Hjemmetyskheden manifesterede sig indtil 1867 politisk i den slesvig-holstenske bevægelse, som kæmpede for hertugdømmerne Slesvigs og Holstens nære samhørighed, deres uafhængighed i forhold til Danmark og deres tilknytning til et kommende for­enet Tyskland. Målet blev en selvstændig stat med hertugen af Augustenborg som overhoved. Fra omkring 1840 vandt den slesvig-holstenske tankegang og tysk foreningsliv solidt fodfæste i byerne, mens en regional slesvigsk identitet længe gjorde sig stærkt gældende på landet.

I marts 1848 støttede hjemmetyskerne den slesvig-holstenske opstandsregering i Kiel. Under Treårskrigen 1848-50 engagerede de tysksindede i byerne sig i den slesvig-holstenske og tyske revolution, mens de på landet var tilbageholdende. Fælles var frygten for og kampen imod en deling af hertugdømmet Slesvig, som ville betyde, at Nordslesvig kom til Danmark. Skulle der hol­des en folkeafstemning, kunne hjemmetyskerne alene være sikre på at vinde i Tønder, Højer og Ubjerg, selvom de også stod stærkt i Haderslev, Aabenraa, Augustenborg og Løgumkloster samt i Slogs herred. Hjemmetyskernes problem var, at de tyske sympatier ofte var begrænset til de højeste og mellemste lag af befolkningen: Købmænd, fabrikanter, akademikere, embedsmænd og hånd­værksmestre i byerne - godsejere, proprietærer, teglværksejere, møllere og velstående gårdejere på landet.

Efter det slesvig-holstenske nederlag i 1850 samlede hjemmetyskerne sig om tyskhedens sproglige og politiske overlevelse under det strengere danske styre. I 1864 fik de en ny chance, da hertugdømmet Slesvig blev erobret af Preussen og Østrig. Hjemmetyskerne i byerne hyldede nu den augustenborgske prins Friedrich som regerende hertug, og en augustenborgsk bevægelse vandt frem, hjulpet godt på vej af fire agenter, som prinsen betalte og udstationerede i landsdelen. Igen blev kampen mod en deling af Slesvig en hjertesag. Hovedmålet, en selvstændig slesvig-holstensk stat under Friedrich, stred imod ministerpræsident Otto von Bismarcks plan for hertugdømmernes indlemmelse i Preussen. Enkelte hjemmetyskere støttede indlemmelsen i Preussen, men de allerfle­ste holdt fast ved et selvstændigt Slesvig-Holsten under augustenborgerne. I sensommeren 1866 blev truslen om en folkeafstemning og deling af Slesvig imidlertid overhængende med den berømte Paragraf Fem. Det store flertal af hjemmetyskerne skiftede nu næsten fra den ene dag til den anden standpunkt til fordel for hertugdømmernes indlemmelse i Preussen. Indlemmelsen fandt sted i ja­nuar 1867 og indledte en helt ny tid for hjemmetyskerne.

Prisen for de to bind, der er illustreret og indbundet, er 250 kr. plus porto og ekspedition for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland og Heimatkundliche Arbeits­gemeinschaft für Nordschleswig. I boghandelen er prisen 375 kr.