![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Historisk Samfund for Sønderjylland
|
|||||||||||||||||||||||||||
| Hans Schultz Hansen og Ingolf Haase (red.): Det Nationale Portrætgalleri på Folkehjem
Hvis Folkehjem i Aabenraa kan betegnes som danskhedens tempel i Sønderjylland, må Billedsalen være templets "allerhelligste". Her findes malerierne af de førende skikkelser på dansk side i nationalitetskampen. Med baggrund i dette persongalleri kan man følge den danske bevægelses udvikling fra den nationale vækkelse i 1840'erne, over gennembruddet i 1848, via fremmedherredømmet 1864-1920 og videre til afstemningstiden 1918-1920, mellemkrigstidens grænsekamp, besættelsen 1940-1945, de første urolige efterkrigsår og endelig den nationale afspænding fra 1950'erne til nutiden. I anledning af Sprogforeningens 125 års jubilæum har denne forening i samarbejde med Historisk Samfund for Sønderjylland udgivet en bog med smukke farvegengivelser af alle Billedsalens portrætter og med en fortælling om hver enkelt af de nationale foregangsmænd og -kvinder. Bogen indeholder desuden en indledning om den danske bevægelses historie og en kunsthistorisk efterskrift. Bogen er redigeret af Hans Schultz Hansen og Ingolf Haase. Den er på 286 sider, solidt indbundet og rummer ud over gengivelser malerierne talrige andre illustrationer. Prisen for medlemmer af de to foreninger er 198 kr. plus porto og ekspedition, mens prisen i boghandelen er 268 kr. |
|||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|
|
|||||||||||||||||||||||||
| .................................... | |||||||||||||||||||||||||||