![]() |
|||||||||||||||||||||||||||
|
Historisk Samfund for Sønderjylland
|
|||||||||||||||||||||||||||
| J.N.H. Skrumsager: Æt og Minder
Den førende danske skikkelse på Røddingegnen under det preussiske styre var Jørgen Nielsen Hansen Skrumsager (1841-1921). Skrumsager var vestjyde, men kom i 1859 til Rødding Højskole. Efter sit ophold her blev han på egnen som forvalter hos H. D. Kloppenborg på Bejstrupgård i Københoved, og i 1865 købte han Bennetgård i samme by. Her erobrede han både Kloppenborgs datter Ane Marie, som han måtte ”bortføre” for at gifte sig med, og befolkningens tillid. I 1872 stiftede han Sparekassen for Frøs og Kalvslund Herreder, som han i mange år var formand og forretningsfører for, men gjorde sig ellers især gældende i folkeligt og nationalt arbejde. Skrumsager var en ledende kraft i grundlæggelsen af Rødding Frimenighed i 1874 og fra begyndelsen i 1880 fremtrædende i Sprogforeningen, bl.a. som medredaktør af dens almanak. I mange år sad han i Haderslev kredsdag, og han medvirkede ved oprettelsen af Vælgerforeningen i 1888 og var dens formand 1907-1919. Skrumsager havde dermed betydning for danskheden i hele den sønderjyske landsdel. I årene 1905-12 skrev Skrumsager erindringerne ”Æt og Minder”. De rummer en sand guldgrube af stof om datidens nationale og landbrugsfaglige forhold, folkelivet og den grundtvigske vækkelse, Skrumsagers store familie og meget andet af betydning for Sønderjyllands og Røddingegnens historie. Først nu, et århundrede senere, bliver de udgivet af Hans-Ole Mørk, der har tydet de mange håndskrevne sider, udarbejdet fyldige forklaringer til teksten og skrevet en indledning. Bogen er på 320 sider, indbundet og illustreret. Bogen koster 248 kr. i boghandelen og 168 kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. |
|
||||||||||||||||||||||||||
![]() |
|
||||||||||||||||||||||||||
| .................................... | |||||||||||||||||||||||||||