Historisk Samfund for Sønderjylland
 startside
 Information
 Bliv medlem
 Årbog
 Sønderjysk Månedsskrift
 Bognyt
 Bogbestilling
 Arrangementer
 Styrelser
 Vedtægter
 Links
Bjørn Svensson: Bataljer med Bid og Baggrund

Bjørn Svensson er årgang 1910. Han kan huske længere tilbage i tiden end de allerfleste nulevende sønderjyder. Fra barnsben modtog den unge Bjørn som søn af redaktør A. Svensson stærke impulser fra den nationale kamp, som har præget ham livet igennem og givet hans senere virke et historisk perspektiv.

I sin erindringsbog fortæller Bjørn Svensson om barndom og ungdom og om grænsestriden mellem danskere og tyskere og mellem danskere indbyrdes. Vi læser om tiden som redaktør på Dannevirke, der var rig på intriger og sluttede brat, og om Svenssons år som leder af Radio Syd, der var præget af den nye radios pionerånd og konflikter med uforstående overordnede i DR.

I nutiden kendes Bjørn Svensson mest som debattør i aviserne, og erindringsbogen rummer fyldige kapitler om de debatter, Svensson har ført med sine modstandere om samfundsforhold og historie. Dertil kommer særlige redegørelser for besæ�elsestiden og Islam og ytringsfriheden.

Erindringsbogen vil uden tvivl ægge til fortsat debat. Uanset om man er enig med Svensson eller ej, må man anerkende hans omfattende viden, selvstændige stillingtagen og skarpe pen.

”Bataljer med Bid og Baggrund” er på 308 sider, indbundet og illustreret. Prisen er 128 kr. for medlemmer + ekspedition og porto. I boghandelen er prisen 198 kr.

....................................