Brøns, Haderslev, Tørning, Christian, kongen, Luther og reformationen
Billedfrisen i kirken i Brøns – Danmarks største romanske landsbykirke – har en særlig historie.
Frisen pryder forsiden af februar-udgaven af Sønderjysk Månedsskrift, som gratis sendes til alle medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland.
Brøns kirke ved Vadehavet nord for Skærbæk er Danmarks største romanske landsbykirke og kom med sin beliggenhed til at spille en stor rolle i den første reformationstid. Kampen mellem den katolske og lutheranske kirke afspejler sig i kirkens kalkmalerier.
Overinspektør Lennart S. Madsen, Museum Sønderjylland, udlægger teksten om den lutherske propaganda i Brøns Kirke og har fotograferet kirkens kalkmaleri Kristus foran Himmelborgen.Det største billede på frisen i Brøns kirke viser Kristus stående foran porten til Himmelborgen. Han nægter paven og dennes følge af kardinaler, bisper og munke at komme ind.
I en mere omfangsrig fortælling om reformationen skriver Lennart S. Madsen om, hvordan Frederik I’ds overdragelse af Haderslev og Tørning Len til Christian (senere Christian III) i 1525 førte til, at reformationen kom til Sønderjylland. Baggrunden var, at Frederik I den 27. maj 1526 gjorde sin søn Christian til statholder over Hertugdømmerne.
Fra Sønderjysk Månedsskrift bringer vi dette korte uddrag:
Dermed varetog Christian på faderens vegne regeringen i Slesvig og Holsten. Dermed havde han noget nær uindskrænket mulighed for at gennemføre reformationen overalt eller i det mindste hjælpe den i gang.
I løbet af 1526 og ikke mindst 1527 spredte reformationen sig til Hertugdømmernes købstæder. Tiggermunkeklostrene blev lukket, nye præster indkaldt fra Tyskland som Georg Slevad i Flensborg, Johannes Brum i Aabenraa og Johann Decker i Tønder, og den nye form for gudstjeneste indrettet alle steder.
Frederik I koncentrerede sig i stedet mere om Kongeriget, hvor han også begyndte at understøtte reformatoriske tiltag, bl.a. ved at tage Hans Tausen i Viborg i sit værn i oktober 1526 og i december samme år at støtte oprettelsen af en præsteskole i Viborg, ”således som det var sket i Haderslev”. Frederiks lutheranske overbevisning blev efterhånden tydelig for alle, også i Kongeriget, ikke mindst da han efter herredagen i Odense 27. august 1527 udstedte et privilegiebrev, der ydede støtte til lutherske prædikanter i rigets byer.