Den danske mindretalssekretær for ”Den slesvigske Forening” sigtet for landsforræderi!
Hvorfor anklagede det tyske politi en marts aften i 1923 Jørgen Nielsen for noget så alvorligt som landsforræderi?
Civilklædte betjente med kriminalkommissær Klöppel i spidsen kom en marts aften i 1923 til den danske mindretalssekretær for ”Den slesvigske Forening” Jørgen Nielsens hjem, sigtede ham for landsforræderi og lavede en husundersøgelse, men da den intet gav, blev Jørgen Nielsen bedt om at følge med, hvilket hans hustru naturligvis blev meget forskrækket over, da hun troede, at han skulle anholdes.
Men nej, turen gik til ”Den slesvigske Forenings” kontor, hvor der også fandt en husundersøgelse sted, mens to betjente bevogtede hovedindgangen. Med Jørgen Jensens egne ord blev på kontoret
”Alt, hvad der fandtes af papirer så endevendt og undersøgt, og nogle gamle medlemslister fra tillidsmænd i ”Vælgerforeningen” blev som mistænkelige beslaglagt. Derpå erklærede kommissæren, at han så sig nødsaget til også at tage mit medlemskartotek af ”Den slesvigske Forening” med sig, hvorpå jeg gjorde ham opmærksom på, at de nye bestemmelser i den tyske borgerlige lovbog fra året 1900 lød på, at medlemslisterne i politiske foreninger ikke mere var underkastet politiets kontrol”.
Indsigelsen hjalp dog ikke, og Jørgen Nielsen forbeholdte sig retten til at klage til retten over politiets lovstridige handlemåde. Det hjalp dog ikke, så næste dags formiddag mødte Jørgen Nielsen op hos 1. statsadvokat v. Nordenskjöld for at klage over politiets fremfærd. 1. statsadvokaten oplyste, at han ikke havde noget at gøre med politiets aktion i den såkaldte kanalstats-affære.
Jørgen Nielsen fik besked om at henvende sig til den undersøgelsesdommer, der havde ansvaret for sagen. Hos denne blev han i et brysk tone afvist og fik ikke medlemskartoteket udleveret. Men to dage senere kom to betjente tilbage med medlemskartoteket. Jørgen Nielsen spurgte, om de havde skrevet medlemskartoteket af, hvilket betjentene sagde nej til. Hvortil Jørgen Nielsen bemærkede med sine egne ord:
”At de med de mange skrivekræfter, som fandtes på rådhuset, med lethed havde kunnet få en afskrift besørget. Det viste sig da også ved byrådsvalget i 1924, at de tyske myndigheder havde godt kendskab til ret mange af foreningens medlemmer, så det er utvivlsomt rigtigt, at de havde afskrevet kartoteket”.
Kanalstatsaffæren var en udløber af grænsediskussionerne 1918-20, hvor tanken om en selvstændig stat omkring Kielerkanalen var fremme. Ideen blev opgivet pga modstand hos de allierede magter. I marts 1923 dukkede rygterne om en kanalstat op igen i danske blade, hvorpå de tyske myndigheder foretog husundersøgelser hos ledende dansksindede sydslesvigere, nok mere for at få et indblik i det danske arbejde end i tro på rygterne. Undersøgelsen af kanalstatsaffæren løb ud i sandet…..
Denne episode er en af mange spændende, som man kan læse om i Jørgen Nielsens erindringer Arbejder i danskhedens tjeneste. Typograf og mindretalssekretær i Flensborg.
Jørgen Nielsen (1867-1951) blev født i Sønderborg og udlært som typograf på byens tyske blad, men blev som dansksindet sætter på Flensborg Avis fra 1883 til 1910. Han blev hurtigt engageret i det danske foreningsliv i Flensborg og efter 1920 aktiv i opbygning af de danske mindretalsorganisationer i Sydslesvig. Han var sekretær for ”Den slesvigske Forening” fra 1920 til 1932.
Jørgens Nielsens erindringer er en vigtig kilde til de dansksindede sydslesvigeres liv i en vanskelig tid. Erindringerne er noget så sjældent som en arbejders syn på danskhedens udvikling i Flensborg.
Jørgens Nielsens erindringer Arbejder i danskhedens tjeneste. Typograf og mindretalssekretær i Flensborg er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i 1987.
Bogen kan købes til meget rimelige penge i hjemmesidens Butik: Pris for medlemmer: 25 kr. og ikke medlemmer: 75 kr.
Foto: Jørgen Nielsen ved pensioneringen i 1932. Foto på Dansk Generalsekretariat.