Grænsen har flyttet sig - og gør det stadig
I dagens Danmark har spørgsmålet om grænsen flyttet sig fra, hvor en landegrænse går mellem to lande til at handle om, hvor grænsen går mellem mennesker, mellem danskere og tyskere, danskere og muslimer og folk med en helt anden herkomst, sagde Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, i sit indlæg på Historiske Dage, hvor han på 15 minutter fortalte om 100 års grænsedebat i Danmark – og om bindestregs-danskere.
Søndagens sidste sønderjyske input til historiefortællinger på Historiske Dage i København blev leveret af Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, som gav et kort indblik i 100 års grænsedebat i Danmark med hovedvægt på historien efter 1945.
- Efter krigen føler det tyske mindretal sig forrådt, og det danske mindretal føler tilsvarende, fordi den danske regering ikke vil støtte dem. Den nære efterkrigstid, hvor ting kunne lade sig gøre, klinger ud i 1949, da Vesttyskland er blevet en forbundsrepublik, og Danmark kommer med i Nato.
- I 50’erne og 60’erne, hvad sker der der?
- Det danske mindretal holder ikke umiddelbart op med at tro på, de kommer hjem til Danmark. Men i Danmark affinder man sig. Tyskerne må nødvendigvis gøre det. I Europa handler det om at stå sammen mod presset fra øst, sagde han.
Axel Johnsen kommenterede også den intense debat i 90’erne, hvor der blev talt om euro-regioner, også i Sønderjylland. Det blev en debat igangsat af tidligere amtsborgmester Kresten Philipsen og kommunikeret under overskriften ”Hvor går grænsen” og rejste en række protester og førte til hærværk og ituskårne dæk på politikeres biler.
- Ideen om at bløde grænsen op og over tid skabe en slags ny region over landegrænsen var rigtig mange imod, så der sker en forskydning af, hvor grænsen går til at være en diskussion om identitet. Vi er danskere, og det vil vi vedblive at være.
Nogle få drømmer stadig om, at ”Sydslesvig skal hjem”. Men spørgsmålet flytter sig fra, hvor en landegrænse territorielt går mellem to lande til at handle om, hvor grænsen går mellem mennesker, mellem danskere og tyskere, danskere og muslimer og folk med en helt anden herkomst, sagde Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, i sit indlæg om 100 års grænsedebat i Danmark – og om bindestregs-danskere. – For det går jo også en grænse for, hvor meget vi skal give os, om vi overhovedet skal give os.
Grænseforeningen er meget involveret i tve-kulturen, det at vi som mennesker godt kan være både det ene og det andet. Vi taler om bindestregs-danskere. Man kan også tale om en grænse i mennesker inde i sig selv. Kan man være både det ene og det andet.
--
Du kan læse meget mere om grænselands-spørgsmål i Axel Johnsens bog "Grænsen, folket og staten, Grænseforeningens historie 1920-2020". Den udkommer til efteråret.