Grænsestriden – hvorfor kom det så vidt?
Historisk Samfund for Sønderjylland lægger op til markeringen af 100 året for Genforeningen i 1920 med i første omgang to foredrags- og debataftener, i Haderslev og Flensborg
I USA splittes familier på grund af Trump. Tilsvarende er tonen uforsonlig i England på grund af brexit. Og andre steder i verden er der regionale gnidninger. Familier i Sønderjylland og grænselandet har oplevet tilsvarende.
– Og vi skal kun tilbage til 60’erne, da jeg som dreng i Sønderborg oplevede ghettoerne, de tyske mindretal og det danske flertal, som ikke havde nogen relation med hinanden overhovedet, fortæller sikkerhedspolitisk korrespondent ved Morgenavisen Jyllands-Posten Jørn Mikkelsen, som voksede op i Sønderborg. Med sine bedsteforældre i Lysabild på Als og i Øsby ved Haderslev.
Jørn Mikkelsen er sammen med afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, og forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa drivkræfterne, når Historisk Samfund for Sønderjylland torsdag den 24. oktober kl. 19 på Månen, Kulturhuset Bispen, Bispebroen 3 i Haderslev inviterer alle interesserede til en foredrags- og debataften om grænsestriden mellem Aabenraa-, Flensborg- og Dannevirkefolk 1918-20. Anledningen er selvfølgelig 100 året for Genforeningen og er det første af en række arrangementer.
Dengang. Før og efter folkeafstemningerne om grænsen i februar-marts 1920 var der en heftig indbyrdes dansk strid om, hvor grænsen skulle gå. Bølgerne gik så højt, at et sølvbrudepar holdt to fester - én for Aabenraafolk og én for Flensborgfolk - for ikke at få deres højtid spoleret. Tonen var hård, og fanatismen greb mange. Venskaber blev brudt. Striden trak dybe spor i sønderjysk politik mange år efter Genforeningen.
Hvorfor kom det så vidt?
Hvad ville Aabenraafolk, Flensborgfolk og Dannevirkemænd opnå?
Hvilke argumenter tog de i brug?
Hvordan stillede de sig til folkenes selvbestemmelsesret?
Hvordan kan vi se grænsestriden i et nutidigt lys i en tid, hvor nationalitetskonflikter atter blusser op? F.eks. i Catalonien og på Krim.
Forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet i Aabenraa, ser på Aabenraafolkene og deres leder H.P. Hanssen, mens afdelingschef Axel Johnsen, Museum Sønderjylland, tager sig af Flensborgfolk og Dannevirkemænd. Til at styre debatten og berige den med nutidige perspektiver medvirker som nævnt sikkerhedspolitisk korrespondent Jørn Mikkelsen, Morgenavisen Jyllands-Posten.
- Grænselandet er en meget sønderjysk ting. I resten af Danmark er det ikke en bevidsthed. Men grænselandsproblematikken er interessant i sig selv. Man siger jo, at vi lever i en historieløs tid, og alligevel spiller historien en rolle. Man skal bare lige kradse lidt. Og det er ikke kun fagfolk, der kan finde de åbne sår. De er der som myter, som fornemmelser og helt individuelt på familieplan, understreger Jørn Mikkelsen.
Foredrags- og debataftenen gentages torsdag den 21. november kl. 19 i Festsalen på Gustav Johannsen-Skolen, Eckenerstrasse 9, 24939 Flensborg.
--
Billedtekst:
Jørn Mikkelsen og Hans Schultz Hansen gør klar til foredrag og debat om grænsestriden.