“man måtte gå ud fra, at de, der søgte hjælp fra Sønderjysk Fond, var dansksindede”
Den sønderjyske Fond, oprettet på initiativ af en række fremtrædende mænd og kvinder i Danmark i 1918, hjalp frem til 1937 mange krigsveteraner, enker, faderløse m.fl. i Sønderjylland efter Den store Krig - dvs. sønderjyder berørte af krigen. Igennem fondens arkiv, i dag på Rigsarkivet i Aabenraa, kan man få indblik i mange fattige og trængende skæbner i et Sønderjylland, der var præget af armod og fattigdom efter Den store Krig. En sådan skæbne var Anton Nielsen fra Terkelsbøl.
Når man ansøgte Den sønderjyske Fond om støtte skulle den lokale tillidsmand bakke op om ansøgningen. I 1932 skriver tillidsmanden om Anton Nielsen:
“Anton Nielsen er sygelig og kan ikke forrette noget sværere arbejde. Han er en rolig og solid håndværker. Om hans sygdom hidrører fra krigen, ved jeg ikke, men er højst sandsynlig. Nielsen trænger til støtte og er efter mit skøn også værdig til at modtage samme”.
Den unge Anton Nielsen, født i 1899, deltog i krigen fra 1916 og fik en granatsplint i højre hæl – en skade som Invalidenævnet i Sønderborg kun vurderede til 10%, hvorfor han ikke kunne få invaliderente. Værre var det, at Anton Nielsen i mange år efter krigen havde svært ved at finde sig til rette – måske hvad vi i dag ville kalde PTSD. Dette havde man ikke fokus på den gang. Han blev aldrig færdig med sin skomageruddannelse og arbejdede som skoflikker. Hans kone, 3 børn og han selv levede under kummerlige forhold, og han ansøgte derfor flere gange om støtte fra Den sønderjyske Fond. I 1932 fik han bevilget 100 kr. Igennem årene fik hans familie i alt 515 kr. fra fonden.
Den sønderjyske Fond uddelte støtte til:
- Efterladte til faldne, dvs. krigsenker, faldnes børn samt fattige gamle, hvis søn var faldet - og hvor den reelle forsørger var borte.
- Krigsinvalider, der skulle understøttes i sygdoms- og trangstilfælde.
- Fattige sønderjyder, såfremt husfaderen havde været tysk soldat og specielt, hvis der var følgesygdomme som f.eks. gigt eller dårlige lunger på grund af gas eller anden krigshandling.
- Understøttelse, evt. lån, til faglige uddannelser, skolehjælp til seminarister, handelsstuderende og andre unge, hvis deres forhold var påvirket af verdenskrigen.
De, der fik hjælp, skulle være værdigt trængende, dvs. de skulle ikke have begået noget, der i offentlig mening var en vanærende handling, have dansk indfødsret eller i hvert fald have ansøgt om, måtte ikke offentligt have demonstreret et anti-dansk sindelag og ære samt være ubemidlet (usikker indkomst og evt. børnefloks størrelse mv.). Igennem årene ansøgte 40.000 om støtte fra Den sønderjyske Fond.
Læs mere om Den sønderjyske Fond og nogle de skæbner, der gav støtte til, bl.a. Frits Clausen i Leif Hansen Nielsens artikel "Hjælp, selvhjælp, filantropi – Den sønderjyske Fond" i nr. 6 af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland, Museum Sønderjylland og Kulturfokus, som er udkommet i september og kan købes af ikke-medlemmer ved henvendelse på mailen hssdj@hssdj.dk