Nye historier om landsdelens historie
Det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland fører læserne ind i historiske skatte
Det nyeste nummer af Sønderjysk Månedsskrift fra Historisk Samfund for Sønderjylland fører læserne ind i bl.a. hverdagsliv omkring bondens frigørelse, to oversete barske tvangslån til finansiering af treårskrigen, tysk nationalromantik som en næsten forsvunden arkitektur plus nutidshistorie i en grænselandskronik og en, i klart sprog skrevet, boganmeldelse om at være forundringsparat.
Landboreformerne i 1700-tallet betød generelt stigende velstand for bønderne, og Anton Marckmann er dykket ned i, hvad udstykningen i 1794 og bondens frigørelse betød for almuens forhold i Hørup Sogn på Sydals. Det gav nytteværdi at samle de mange jordlodder i ét eller få større stykker. Han har studeret processen og konsekvenserne, som både var et ændret landskab og samtidig en øget velstand for befolkningen.
Modsat oplevede kommunerne økonomien ca. 50 år senere. Treårskrigen (1848-1851) fik ikke alene storpolitiske og nationale følger i Sønderjylland, men også økonomiske. Adjunkt Thomas Clausen, Aarhus Universitet, giver forklaringen i omtalen af ét af de mere oversete aspekter ved krigsførelsen i hertugdømmerne, nemlig de to store tvangslån, som det slesvig-holstenske styre udskrev for at finansiere de militære operationer under krigen. De to lån efterlod en række af de sønderjyske kommuner med store økonomiske problemer og påførte utallige privatpersoner betydelige finansielle tab.
Efter 1920 og især efter 1945 var danskernes opfattelse og vurdering af den tysk-prægede nationalromantiske arkitektur så stærkt præget af den nationale kamp i Sønderjylland, at man blot ønskede den væk hurtigst muligt. Nu tager vi de tilbageblevne tyske nationalromantiske bygninger til os som en væsentlig del af kulturarven i Sønderjylland, fortæller Helge C. Jacobsen, som har besøgt en række af de mest fremtrædende nationalromantiske fine og velbevarede bygningsværker i Haderslev og omegn og beskriver, hvordan nygotik og nationalromantik om noget blev forbundet med Tyskland, selv om de var moderne stilretninger inden for europæisk arkitektur.
Sproget er til stadighed et debatemne i grænselandet. Dansk, tysk og sønderjysk dyrkes, passes og plejes. Jørn Buch samler op på nogle af resultaterne i månedsskriftets grænselandskronik, hvor han ser et kvartal tilbage og bl.a. fortæller om skiftet fra Simon til Simone i Flensborg og udtrykker sin undren med farcen om en generalkonsul.
Månedsskriftet byder også på en særdeles medlevende Bertel Haarder-anmeldelse af bogen ‘Forundringsparat. Festskrift til Inge Adriansen”, der er udgivet som en hæder til Inge Adriansen for hendes omfattende arbejde med at formidle sønderjysk historie, kultur og traditioner. Bertel Haarder betegner bogen som en ren guldgrube, hvis man har interesse for grænselandshistorie. ”Her kan man ikke blot læse om hendes imponerende mange specialer, sønderjyske slotte og teglværker, flagskikke, dagligliv, madskikke, krige, soldatergrave osv. Man kan også læse spændende kapitler, skrevet af en stribe historikere om forskellige vinkler på det dansk-tyske grænseland, som hun har dyrket i løbet af sine 45 år ved Sønderborg Slot.” Om bogtitlen skriver Bertel Haarder: ‘Forundringsparat’. Det er, hvad Inge Adriansen kaldte sig selv, da en “DJØF’er eller embedsmand“ med henvisning til hendes lange tjeneste i Sønderborg tillod sig at spørge, om “hun da ikke var omstillingsparat“ - hvad bilder han sig ind! Gid der var flere af hendes slags med bund i tingene og omfattende viden om dansk historie og kulturarv!