Nyt oktober-nummer af Sønderjysk Månedsskrift
Det nye oktober-nummer af Sønderjysk Månedsskrift handler bl.a. om de sønderjyske flækkers guldsmede. Bunkeren i Haderslev og det sønderjyske beredskab under den kolde krig bliver detaljeret beskrevet, og læserne kommer med i krigen ved Kongeåen i 1848, med jægeren fra Augustenborg. Ikke mindst har et familiemedlem fået adgang til Rigsarkivets materiale om chefen for grænsegendarmeriet, oberst Paludan-Müller, som blev beskyldt for illoyalitet over for den danske regering. Hele personalesagen bliver afdækket.
Henning Nicolaisen, Aarhus, skriver om guldsmed Lorenz Nielsen Thuun i Løgumkloster, som har designet Botilla Maria von Salderns sølvbæger. I artiklen får læserne en indføring i byens historie, i familieforhold og ikke mindst i den guldsmede-historie, som Thun og andre skabte. Museumsinspektør Elsemarie Dam-Jensen supplerer med en historie om flækkernes guldsmede – altså de mange uddannede guldsmede, som i 1700-tallet slog sig ned i flækkerne Gråsten, Højer, Løgumkloster og Nordborg.
Lektor Rune Schmidt Eskildsen, Haderslev Katedralskole, giver et indblik i det civile beredskab i Syddanmark under Den kolde krig, som symbolsk sluttede den 9. november for 30 år siden, da østtyske grænsevagter kort før midnat åbnede grænsebommene og muren i Berlin faldt. Med en række billeder og illustrationer afdækker forfatteren, hvordan planerne var, hvis krigen kom, og han gennemgår den første og største øvelse over nogle dage, som blev afviklet i Sønderjylland – med ti års forsinkelse, fordi man var bekymret over at give civile kendskab til anlæggene og forsvarets planer i tilfælde af angreb. Bunkeren i Haderslev bliver beskrevet detaljeret.
Fra krigen i 1848-50 fortæller Hans Kristensen, Lydersholm, om soldaten Jørgen Højer, som i 1846 blev uddannet som skytte hos hertugen af Augustenborg. I 1848 kom hans jagtlige evner i høj grad i spil, og det var langs Kongeåen, i Stepping, han opnåede sin stjernestund som soldat, da han sammen med blot én kollega rykkede frem og overmandede tyskerne. Han havde ikke hørt kommandoen om, at danskerne skulle rykke tilbage. Artiklen er også fortællingen om Det jydske Skarpskyttekorps, og om landsforvisningen af Jørgen Højers tidligere arbejdsgiver, Christian August II, hertugen af Augustenborg, der var på den forkerte side, da krigen sluttede med dansk sejr.
Det er svært for ikke-forskere at få adgang til personsager i Rigsarkivet. Men nær familie har adgang, og det er anledningen til en udførlig artikel om chefen for grænsegendarmeriet under 2. verdenskrig, oberst Paludan-Müllers personalesag, der førte til debat på et regeringsmøde i august 1943. Med dokumenter fra Rigsarkivet som den primære kilde belyser Svend Paludan-Müller, København forsøget på at få afskediget oberst Svend Bartholin Paludan-Müller, Gråsten, for illoyalitet over for regeringens samarbejdspolitik. Han blev skudt af tyskerne den 26. maj 1944. Og én sønderjyde var uønsket, da mindemuren i Gråsten blev rejst.
Månedsskriftet omtaler desuden udstillingen på Kunstmuseet i Tønder om islandske Sigurjón Ólafsson, som burde være kendt for sine indlevende buster og sine abstrakte skulpturer. Og en række bøger får omtale, f.eks. afdøde Kai Brinchs tre udgivelser. Bøgerne indeholder forskellige lokale historier fra Sandager og Rinkenæs, men mange af historierne kunne også have fundet sted i andre små lokalsamfund. Alsingergildets udgivelse Pejlemærker - 101 beretninger om alsisk historie og natur skrevet på rigsdansk og alsisk får også et par ord med på vejen.
Sønderjysk Månedsskrift er udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland i samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab, og selvfølgelig byder Månedsskriftet også på programmet i Museum Sønderjyllands afdelinger.