Årsberetninger

Årsberetning for 2016

Referat af årsmøde i Historisk Samfund for Sønderjylland lørdag den 29. april 2017 kl. 14.00 på VUC Syd Lighthouse i Haderslev

Historisk Samfund for Sønderjylland holdt lørdag den 29. april 2017 årsmøde på VUC Syd Lighthouse i Haderslev. Ca. 60 medlemmer deltog i årsmødet. På generalforsamlingen valgtes formanden for Haderslev kreds, Karl Erik Olesen, til dirigent. Han konstaterede, at årsmødet var indvarslet i henhold til foreningens vedtægter og gav ordet til formanden, Hans Schultz Hansen, der aflagde følgende beretning:

Ifølge den gamle karakterskala – 13-skalaen – skulle læreren give karakteren 10 for ”den udmærkede, men noget rutineprægede præstation”. Denne definition kan også stå som en overskrift over Historisk Samfunds virksomhed i 2016. Aktiviteten var omfattende. Det meste var solidt og godt. Der blev fulgt op på tidligere succeser. Meget fulgte i sporene fra de foregående år.     

Sønderjyske Årbøger

Sønderjyske Årbøger bragte således også i 2016 af en bred palet af artikler med vægten på tiden efter 1940. Mikkel Leth Jespersen var således ene om at behandle den lidt ældre historie i sin artikel om skibsreder Jacob Bendixen fra Stolliggård på Løjt Land, der opbyggede et af de største rederier i det danske monarki. Han var svoger til Aabenraa-matadoren Jørgen Bruhn, som han stod i et tæt forretningsmæssigt og personligt forhold til. I 1858 døde Jørgen Bruhn, og ved samme tid satte Jacob Bendixen sit store rederi over styr med omfattende konsekvenser for hele familien til følge.

Sidsel Maria von Qualen berettede om det tyske mindretals økonomiske kollaboration under den tyske besættelse af Danmark 1940-45. Hun undersøgte rammerne, formerne og straffene for dets økonomiske samarbejde med besættelsesmagten. Hans Schultz Hansen skrev om ”Spadeslaget” i Haderslev den 8. december 1940, hvor Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti DNSAP holdt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Forud for mødet gik det sønderjyske SA i uniform og med spader i demonstrationsmarch gennem byens gader og overtrådte dermed forbud mod politisk uniformering og demonstrationer i det fri. Politiet hentede forstærkning og kunne efter hårde kampe med spader, knipler, tåregas og brandsprøjter sætte alle SA’ere sat i arrest.

I Jesper Thestrup Henriksens artikel om København-Bonn erklæringerne og Vesttysklands optagelse i NATO 1948-1955 argumenteres for, at der var fælles dansk-vesttyske sikkerhedspolitiske interesser i et tæt forsvarssamarbejde mellem de to lande, som gjorde det oplagt at løse mindretalsproblemerne samtidig med Vesttysklands optagelse i NATO. Konservative danske og tyske parlamentarikere havde allerede forberedt dette i samtaler forud for det afgørende NATO-topmøde i Paris. Erik Nørr behandlede en sønderjysk skolestrejke i 1951 den konflikt, som opstod da forældrene i Terkelsbøl ønskede at beholde en lærerinde, som havde været vikar på skolen i halvandet år, skønt hun havde været nazist under besættelsen. Skolemyndighederne ville derimod ikke ansætte lærerinden med den brune fortid i det nationalt blandede område, som var hårdt ramt af tidens lærermangel.

Leif Hansen Nielsen fortalte om giftulykken i Simmersted. Natten mellem den 20. og 21. januar 1972 klokken ca. 23.30 forulykkede en tankvogn med den farlige gift fenol i den lille landsby, og giften sivede ud i miljøet. Det var landets første større forureningsulykke og den fik afgørende betydning for miljøpolitikken i Danmark. Årbogens sidste af Mogens Rostgaard Nissen handler om tidsskriftet Slesvigland, der blev en knast i forholdet mellem flertal og mindretal i Sydslesvig omkring 1980. Rigmanden Traugott Møller betalte for Slesvigland. Hans langsigtede mål var en adskillelse af Slesvig og Holsten og Sydslesvigs gradvise orientering mod Danmark. Fra tysk side blev Slesvigland mødt med heftig kritik.

Ud over artiklerne bragte Sønderjyske Årbøger 2016 anmeldelser af en snes bøger om sønderjysk historie, ligesom årbogen indeholder beretninger fra landsdelens arkiver, museer og forskningsinstitutioner samt fra den lokalhistoriske arbejdsmark.

Redaktionen bestod i 2016 af Mikkel Leth Jespersen, Mogens Rostgaard Nissen, Anne Marie Overgaard, Klaus Tolstrup Petersen, Mads Mikkel Tørsleff og Hans Schultz Hansen. Sidstnævnte erstattes fra årgang 2017 af Merete Bo Thomsen. Korrekturlæsningen blev godt varetaget af Anne Grete Jacobsen fra Aabenraa. Årbogen blev med gode erfaringer sat og trykt hos PE-Offset i Varde. Årgang 2017 vil i anledning af 500-året for Reformationen bringe en række kirkehistoriske artikler.

 

Sønderjysk Månedsskrift

Sønderjysk Månedsskrift udkom som sædvanligt med otte numre. To af numrene var temanumre og omhandlede territorier, som tidligere blev regnet til hertugdømmet Slesvig, nemlig øerne Ærø og Femern. De øvrige numre bragte vidt forskellige artikler med emner som stormfloden langs vestkysten den 3. januar 1976, arkitektur i 1930’ernes Aabenraa, digteren Hans Storm fra Gråsten, tysk feltpost under 1. verdenskrig, portrætmaleren C.A. Jensen og indførelsen af rigsmønten i 1854. Hvert kvartal bragte månedsskriftet en grænselandskronik. Her var der et personskifte midt i året, idet H.E. Sørensen blev afløst som forfatter af Jørn Buch. Historisk Samfund skylder H.E. en varm tak for mange års arbejde med kronikken. Et andet og nok så gennemgribende personskifte skete ved årsskiftet, da Kim Furdal forlod stillingen som leder af Institut for Sønderjysk Lokalhistorie for at blive leder af Ærø Museum. Kim Furdal har været hovedredaktør af månedsskriftet siden 1994, så det er lidt af en æra, som hermed sluttes. Foreningen havde lejlighed til at takke Kim hjerteligt for denne mangeårige indsats ved hans afskedsreception lige før jul, men det er på sin plads at gøre det også ved denne lejlighed. Hans centrale plads i redaktionen blev overtaget af Kirsten Clausen, som tidligere har vikarieret for Kim og dermed er fortrolig med arbejdet.

 

Skrifter

Bortset fra genoptryk af Sønderjyllands Historie bind 1 og Skurke og Helte i Sønderjyllands Historie bød året på en enkelt ny bog. Den har titlen Værdikamp og folkeure – bønder, præster og øvrighed i 1790’ernes Slesvig og har Lars N. Henningsen som forfatter. Den blev præsenteret den 27. oktober på Præstehøjskolen i Løgumkloster. Skønt historien ligger over 200 år tilbage, virker denne bog alligevel moderne. Den rejser således aktuelle spørgsmål om tradition eller fornyelse i kirken, kløfter mellem eliten og folket samt om afstanden mellem by og land.

I 1796 indledte stats- og kirkeledelsen en reform af gudstjenesten syd for Kongeåen. Ritualer, bønner og salmer blev ændret, men sognefolkene mente, der blev indført en ny tro. Bønderne skabte uro i flere kirker, og nogle sendte protestdeputationer helt til København. Kongen valgte et tilbagetog. Menighederne fik mulighed for at holde afstemning for og imod reformen. Næsten alle stemte nej til det nye, og der blev endnu mere strid mellem menigheder og præster, modsætninger inden for embedsværket og mellem lokalforvaltningen og centraladministrationen i København.  Det usædvanlige forløb var begrænset til Hertugdømmerne, men vakte opmærksomhed i resten af monarkiet.

Bogen tolker forløbet som et sammenstød mellem gammelt og nyt. Landbefolkningen var rodfæstet i sin kristentro og tradition og lod sig ikke overbevise af en toneangivende samfundselites ideologi. Præsterne følte sig svigtet, statsadministrationen kom i intern splid, grupper for og imod reformen bekæmpede hinanden. Episoden viser, hvordan datidens landbefolkning tænkte, og den afdækker tidens kirke- og kulturkamp. Episoden har hidtil været overset i forhold til de kirkelige og folkelige bevægelser i Danmark nord for Kongeåen.

Bogen blev gennemillustreret i farve og solidt indbundet, men kunne ikke desto mindre sælges til den beskedne pris på 178 kr. for medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Bogen har fået mange gode anmeldelser. I Grænsen skrev Anders Raahauge: ”Lars N: Henningsen fortæller historien med sikkert overblik og i et glasklart sprog. Værket er ualmindeligt smukt udstyret og rigt illustreret med knivskarpe billeder.” I Kristeligt Dagblad var Jes Fabricius Møller heller ikke karrig med rosen: ”Til bogens fordel taler blandt andet Henningsens dybe kendskab til lokale forhold på sogneniveau og hans suveræne overblik over kildegrundlaget.” Og historie-online.dk fandt, at der er ”grund til at glædes, når der en sjælden gang kommer et så grundigt studie i folkelig uro som Lars N. Henningsens”. Bogen har opnået et ganske pænt salg.

Skal vi kigge ud over årsskiftet 2016/17, er tre nye udgivelser på vej. Et nyt oplag af Sønderjyllands Historie bind 2 er allerede kommet fra trykkeriet. Et genoptryk af Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 er under overvejelse. En ny bog er derimod Christen Duus Andersens erindringer fra Als i 1940’erne og 1950’erne, som er i trykken og vil foreligge om en lille måneds tid. På vej er endvidere Sønderjysk Søfarts Historie, hvor forfatterne nu er gået i gang med at skrive. Flere kapitler har allerede været til behandling på forfattermøderne. Vi håber fortsat på at udgive tobindsværket i 2018.  

 

Foredrag, årsmøde og fællesmøder

Foredragsrækken handlede om Fester og traditioner året rundt i Sønderjylland.  Elsemarie Dam-Jensen fortalte om Hellekriste, halloween og andre kirkelige fester, Anne Marie Overgaard om Pers awten, fuklæs, fissemænd og andre arbejdsfester, mens Inge Adriansen både tog sig af Ringridninger, musikfestivals og andre lokale fester og skikke samt Kaisergeburtstag, Dybbøldag og nationale fester og traditioner. Foredragene fandt sted på museerne i Tønder, Haderslev og Sønderborg samt på Rigsarkivet i Aabenraa. Tilhørerantallet varierede en del, mellem 18 i Haderslev og 50-60 i Sønderborg. Som helhed levede tilslutningen ikke op til forventningerne. Måske lå foredragene i april måned for sent på sæsonen, måske var ugedagen forkert i forhold det vante, måske havde temaet ikke så meget medlemmernes interesse, således som det ellers var ventet. I styrelsen har vi imidlertid ment, at vi også ind imellem må bevæge os tematisk, så vi ikke udelukkende behandler de ”rutineprægede” emner som krigene, besættelsestiden og mindretallene, hvor der sædvanligvis er et pænt fremmøde. Derfor har vi også valgt at fortsætte med en foredragsrække med temaet ”fra vugge til grav” om livets gang i Sønderjylland.

Den 16.-17. april afholdt Folkeuniversitetet weekendkursus i Sønderjyllands historie på Sandbjerg, hvor foreningen bidrog med foredragsholdere og kunne glæde sig over et godt bogsalg til de 106 deltagere. Samarbejdet med Folkeuniversitetet bringer vore tilbud ud over landsdelens grænser.

Vort årsmøde fandt i 2016 sted i Toftlund på Musik- og Teaterhøjskolen. Der var ca. 70 deltagere. På generalforsamlingen blev Axel Johnsen valgt ind i styrelsen.  Mogens Rostgaard Nissen holdt foredrag med titlen Da Det Tredje Rige skulle forsvares i Sønderjylland – tyske forsvarslinjer nord og syd for grænsen 1944/45, som der blev lyttet til med stor interesse. Efter foredraget var der rundvisning i Toftlund kirke og Herrestedgård ved Hans Jørgen Clausen.

Kredsene har også i 2016 holdt liv i traditionen med at holde fællesmøder med de lokalhistoriske foreninger og arkiver i deres områder, ligesom de har holdt deres generalforsamlinger med tilhørende foredrag. Sydslesvig kreds arrangerede i samarbejde med andre gode kræfter en foredragsrække om mindretalspolitikerne Gustav Johannsen, H.P. Hanssen, Berthold Bahnsen og Karl Otto Meyer. Sønderborg kreds havde foredrag ved Leif Olstrup om psykiatri gennem tiderne, mens Hans Havelund fortalte om Lysabild kirke i forbindelse med et besøg der. Jørn Buch fortalte om domænegårde i Høruphav. Kredsen arrangerede desuden i samarbejde med Historisk Samfund for Als og Sundeved en foredragsrække om Sønderborg havns historie, hvor der blev holdt to foredrag, det første ved chef for havneprojektet Inge Olsen om byggeriet og ideerne nu, det andet ved Steen Boye om havnen i perioden 1900-1980. De to sidste foredrag finder sted i 2017.

 

Historiske udflugter

På udflugtsprogrammet i 2016 var der både nyheder og gentagelser, og hver gang fyldte vi en bus med næsten 50 pladser.  På endagsturen den 2. september var første stop den prægtige klosterkirke i Bordesholm. Ved gravmindet over Frederik 1. s første kone – og over ægtemanden, som selv blev begravet i Slesvig Domkirke – blev der fortalt om tiden lige før reformationen, og ved sarkofagerne over den sidste gottorpske hertug og stamfaderen til de oldenborgske hertuger om afslutningen på den gottorpske periode og linjen frem til Romanov-dynastiet i Rusland.  Til slut fik vi adgang til Caspar von Salderns nyrestaurerede kapel og kom således tæt på den mand, som i 1773 sikrede, at Holsten blev samlet under kongen og Danmark fik ro om sin udenrigspolitik.  Dette var den helt rigtige baggrund for derefter at køre til Eutin for at besigtige slottets fornemme rum og rige samlinger med tilknytning til det gottorpske hus, Sverige og Rusland. Afslutningen var en byvandring i fyrstebyen Eutin, som i oplysningstiden vandt ry som ”Nordens Weimar”.

Den 11. september var der gentagelse af endagsturen til Ditmarsken, som blev overtegnet i 2015. Denne gang blev det muligt at besøge både ”domkirken” i Meldorf og få en god byvandring i denne gamle og velbevarede hovedstad på vestkysten.  Den 26.-29. maj var der firedages tur til hertugdømmet Anhalt for de mange, som ikke kom med i 2015.

Alle ture var begunstiget med fint vejr og som vanligt med Lars N. Henningsen og Carsten Porskrog Rasmussen som guider og fortællere undervejs. Mogens Asmund holdt styr på tropperne og sørgede for, at overnatning og god forplejning undervejs blev betalt.

Historisk Samfund arrangerede derudover i behageligt samarbejde med Aabenraa Byhistorisk Forening en busudflugt med Jørn Buch som foredragsholder og rejseleder. Turen fandt sted en 23. august med 38 deltagere og gik til kendte sønderjyske mål som Dybbøl, Frøslevlejren og Folkehjem.

Som de foregående år stod Historisk Samfunds fem kredse for en række udflugter. Haderslev kreds besøgte Flyvestation Skrydstrup. Aabenraa kreds tog til kaptajnsgårde på Løjt Land med Mikkel Leth Jespersen som guide og har desuden arrangeret udflugter til en række gamle møller: Rundemølle, Slotsvandmøllen i Aabenraa, Rangstrup stubmølle og Sillerup mølle, Kruså vandmølle. Kredsen havde god tilslutning til disse udflugter, men deltagerrekorden tilkom vist Sønderborg kreds, som kunne samle over 100 deltagere til en tur på Broagerland med jernbaner som tema. Tønder kreds stod til gengæld for den mest omfattende udflugt i dagene 3.-5. juni til bunkersanlæg langs den jyske vestkyst fra Blåvand til Hanstholm. Som optakt til udflugten fortalte Henrik Skov Kristensen om Danmark under 2. verdenskrig. Kredsen besøgte også Gedenkstätte Ladelund.

 

Det digitale Historisk Samfund

På ét felt blev 2016 ikke ”rutinepræget”. Vores forening tog flere skridt, som hver for sig førte os længere ind i den digitale tidsalder.

Forud for historiekurset på Idrætshøjskolen i Sønderborg i februar om Sønderjylland 1940-45 udgav vi vores for længst udsolgte bog Sønderjylland under krig og besættelse 1939-1945 som e-bog, så de godt 60 kursister kunne have den ved hånden. Det er foreningens første e-bog. Salget har dog ikke kunnet overbevise os om, at vi står lige foran et gennembrud med denne publiceringsform.

Kristian Pallesen har sammen med Poul Müller og Hans-Ole Mørk arbejdet intensivt for at styrke vores synlighed med vores hjemmeside og på Facebook. Resultatet blev en helt ny hjemmeside og en stærkt fornyet facebookprofil, som straks førte til en kraftig stigning i besøgstallet hos de to steder på nettet. Siden lanceringen medio august har der i gennemsnit været 100 besøgende hver dag på hjemmesiden. Der er også arbejdet med held for at få flere til at abonnere på det elektroniske nyhedsbrev. Det har nu godt 550 modtagere – hvoraf op imod to tredjedele læser det!

Sammen med Historisk Afdeling ved Aarhus Universitet og Grænseforeningen arrangerede vi den 3. oktober på Sandbjerg en workshop om digital formidling af Sønderjyllands historie.

Lige før årsskiftet blev Sønderjyske Årbøger fra 1889 til 2013 elektronisk tilgængelige på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside www.tidsskrift.dk. Årbogen er her i godt selskab med andre historiske tidsskrifter og kulturtidsskrifter, og artiklerne er elektronisk søgbare. Det er tanken, at de kommende årgange skal lægges op med to års forsinkelse, således at der stadig er en fordel ved at være medlem af Historisk Samfund. Det samme vil ske, når Sønderjysk Månedsskrift på et senere tidspunkt også kommer på tidsskrift.dk tilbage fra starten i 1924. Tidsskrift.dk rummer også mulighed for, at der kan gives adgang til de nyeste årgange af årbog og månedsskrift til vore medlemmer. Det kræver imidlertid yderligere overvejelser, før dette sættes i værk, men før eller siden vil det ske. 

 

Genforeningsjubilæet 2020

Historisk Samfunds forberedelser til markeringen af 100-året for Genforeningen begyndte allerede i 2015. I 2016 fandt de ind i en større sammenhæng. På de nationale foreningers netværks møde den 18. januar gjorde formanden rede for vore tanker og planer, som blev velvilligt modtaget. De nationale foreninger vedtog at invitere formanden for Region Syddanmark, borgmestrene fra de syd- og sønderjyske kommuner, lederne af de nationale mindretal m.fl. til et møde den 11. april. De fire sønderjyske borgmestre meldte før dette møde ud, at de agtede at nedsætte et præsidium, som skal stå for de vigtigste markeringer i jubilæumsåret og så vidt muligt koordinere de mange aktiviteter, der uden tvivl vil blive tale om. Historisk Samfund anmodede straks om en plads i præsidiet. På mødet den 11. april fremlagde formanden på ny foreningens tanker og planer. Vores anmodning om en plads i præsidiet blev efterfølgende imødekommet, og præsidiet holdt sit første møde den 13. september, hvor Aabenraas borgmester Thomas Andresen blev valgt til formand. Præsidiet har siden holdt et møde den 3. april i år.      

 

PR-aktiviteter og kontor

I april 2016 deltog Historisk Samfund for første gang i Historiske Dage i Øksnehallen i København. Det resulterede i 18 nye medlemmer og et bogsalg på ca. 13.000 kr. Men det krævede også en stor indsats, især af Finn Bach, men også af Mogens Asmund, Arne Jørgensen og Kristian Pallesen. Efter nærmere overvejelse blev det imidlertid besluttet at deltage igen i år.

Blandt de andre PR-aktiviteter bør vi nævne en ny udgave af vores hvervebrochure ”Kom i godt selskab”, besøg ved Mogens Asmund i forbindelse med historieundervisning hos LOF i Rødding og Toftlund og et arrangement i Vollerup Forsamlingshus med henblik på at sælge Svend Beiers erindringsbog Sønderjydsk Lommeuld med Finn Bach som ankermand. Finn Bach har desuden kontaktet alle sønderjyske boghandlere for at afsætte vore bøger i kommission, ligesom han har varetaget bogsalget ved mange arrangementer.

PR-initiativerne betød, at bogsalget blev bedre end forudset i budgettet og at vi fik en pæn tilgang af nye medlemmer, men alligevel måtte vi notere en ”rutinepræget” mindre tilbagegang i det samlede medlemstal fra 2128 til 2096.

Ligesom PR-arbejdet har kontoret igen i 2016 været bemandet udelukkende med frivillige medarbejdere: Hans-Ole Mørk, Mogens Asmund, Henrik Posselt og Maria Erbs. Frivillige medarbejdere spiller en stor rolle også på andre områder. Kristian Pallesen står for vores hjemmeside og vore elektroniske nyhedsbreve, og han redigerer vore indstik i Sønderjysk Månedsskrift, som Hans-Ole Mørk indtil nu har stået for den grafiske udformning af. Poul Müller har ansvaret for vores Facebook-profil. Foreningen skylder alle de frivillige en varm tak for indsatsen i 2016. En helt særlig tak skal rettes til Hans-Ole Mørk, der om få dage – med udgangen af april nemlig – sætter punktum for mange års frivillig indsats for Historisk Samfund for at nyde et velfortjent otium. Uden Hans-Ole Mørk havde foreningen været ilde faren igennem en lang årrække, det gælder både kontoret, årbogen og indstikkene. Heldigvis har Hans-Ole Mørk varslet sin afgang i så god tid, at vi har kunnet indrette os derefter, navnlig ved at Henrik Posselt går ind og tager vare på flere opgaver. Det er en løsning, som vi er meget trygge ved. Henrik Posselt har også overtaget opgaven med at forsende Sønderjysk Månedsskrift i samarbejde med spejderne, efter at Jørgen Cleemann gik på pension fra Institut for Sønderjysk Lokalhistorie ved årsskiftet.  

 

Tak til fonde og samarbejdspartnere

Historisk Samfund for Sønderjylland skylder som de foregående år Museum Sønderjylland - Institut for Sønderjysk Lokalhistorie en stor tak for assistancen til vores sekretariat, ligesom Museum Sønderjyllands andre afdelinger og Rigsarkivet i Aabenraa lagde plads til mange af vore arrangementer på favorable vilkår.

I 2016 har vi igen haft et godt samarbejde med Idrætshøjskolen i Sønderborg og Folkeuniversitetet. I årets løb har vi med tak modtaget tilskud fra Den sønderjyske Kulturaftale, Alving Fonden, Dansk Kultursamfund af 1910, Gunder og Mattes Matthiesen Nissens Fond, Gårdejer Christian Larsen og hustrus Mindelegat, H.P. Hanssens Mindefond, Lauritz og Augusta Dahls Legat, Pastor Niels Møgelvangs Litteraturfond, P.J. Schmidt-Fonden, Sydbank Sønderjylland Fond, Traugott Møllers Fond og Vicepolitimester Per Thaulows og Hustru Eva Agnete Thaulow, født Kihlstrøm’s, Fond.

Jørgen Schmidt Lund, Skodborg, opfordrede til markering af 100-året for våbenstilstanden den 11. november 1918.

Beretningen blev enstemmigt godkendt af forsamlingen.

 

Kontingentet er uændret

Dernæst fremlagde foreningens kasserer, Arne Fredsted Jørgensen, regnskabet, som viste et overskud på 98.565 kr. Frede Rudolph, Aabenraa, spurgte til principperne for lagerregulering af skrifterne. Kassererens beretning blev ligeledes enstemmigt godkendt. Kontingentet for 2018 fastsattes til uændret 325 kr. for enhedsmedlemskab med Sønderjyske Årbøger og Sønderjysk Månedsskrift, 225 kr. for medlemskab med årbogen alene og 275 kr. for abonnement på månedsskriftet.

Der var ikke indkommet forslag til årsmødet. På valg til styrelsen var Mogens Asmund, Finn Bach, Elsemarie Dam-Jensen, Lars N. Henningsen, Arne Fredsted Jørgensen, Kristian Pallesen og Hans Schultz Hansen, som alle blev genvalgt. I stedet for Kim Furdal, der udtræder af styrelsen, indvalgtes Henrik Posselt.

På valg som revisorer var Jørn Andersen og Olaf Krag, der begge genvalgtes. Under eventuelt takkede formanden Kim Furdal og Hans-Ole Mørk for deres mangeårige indsats for Historisk Samfund.

Efter kaffebordet lyttede forsamlingen med stor interesse til museumsdirektør Henrik Harnows foredrag Industrisamfundets havne 1840-1970 – med et blik på de østjyske fjordhavne. Som afslutning på årsmødet fortalte eventkonsulent Michael Nielsen, VUC Syd, om skolen og fremviste dens nye bygning.

Hans Schultz Hansen

 

 

 

 

 

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk