Udgivet den 18. april 2017

Tilflytterne i Sønderborg Kommune skal smage

Tilflytterne skal smageMedlem af styrelsen i Historisk Samfund for Sønderjylland, Axel Johnsen, museumsinspektør hos Museum Sønderjylland, introducerer tilflytterne i Sønderborg Kommune til Det Sønderjyske Kaffebord og øvrige traditioner fra området, når kommunen søndag den 30. april inviterer til Velkomstdag.

Efter fortællingen om de mange kager vil der være mulighed for at smage på selvsamme kaffebord og lytte til et musikalsk indslag fra det lokale tomandsband, Two Or More.

Kommunens tilflytterservice byder ind med deres mangeartede tilbud til tilflyttere, som blandt andet omhandler en café for tilflyttere (CaféNy), et tilflytternetværk og partnerjob til medfølgende ægtefæller.

Det er planlagt, at Velkomstdagen holdes to gange årligt for at sikre, at nye borgere falder godt til rette i Sønderborg-området.

Arrangementet henvender sig til tilflyttere i kommunen fra år 2016 og 2017, og dele af begivenheden foregår på engelsk.

Man kan tilmelde sig på www.sonderborg.dk/en/welcoming-day senest d. 24. april 2017.