Udgivet den 25. marts 2017

Viser sin kunnen i Øksnehallen

Kniplerske Vita Hvidberg fra Tønder tiltrækker sig stor opmærksomhed på den stand, som grænselandet har på Historiske Dage i Øksnehallen i København i weekenden.

Hun knipler Danmarks lille hjerte, dobbelt – for nu at beskrive det sådan, som kniplersker fra hele landet kan forstå det. For vi andre, som ikke kender jargonen, er der tale om at kniple et lille hjerte i to sammenhængende rækker, og det ser rigtig let ud. Pindene flyttes hurtigt. Nye knappenåle bliver sat i, og de 46 tråde bytter plads.

Men indtrykket lyver. Det er rigtig svært.

- Pindene er fra 1700-tallet, og de er besat med perler, så de ikke ligger og ruller til en forkert side, fortæller Via Hvidbjerg. Måske fordi hun demonstrerer sin kunnen ved historiske dage, er hun også opmærksom på kniple-pindenes alder. De har været i et utal af menneskers hænder. Hvor kunne det være spændende, om de kunne fortælle deres historie.