Sønderjyske Årbøger 2016

Sønderjyske Årbøger 2016 udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland og redigeres af Hans Schultz Hansen, Mikkel Leth Jespersen, Mogens Rostgaard Nissen, Anne Marie Overgaard, Klaus Tolstrup Petersen og Mads Mikkel Tørsleff

Årbogen bringer denne gang syv artikler med nye fortællinger om den sønderjyske historie:
 

Skibsreder Jacob Bendixen fra Stolliggård. En Aabenraa-matadors storhed og fald
Af Mikkel Leth Jespersen, ph.d., museumsinspektør ved Museum Sønderjylland – Kulturhistorie Aabenraa
Gennem et langt liv som kaptajn og skibsreder opbyggede Jacob Bendixen fra Stollig nord for Aabenraa et af de største rederier i det danske monarki. Han var blandt de første kaptajner fra Danmark, der sejlede på Rio de Janeiro i 1820’erne, hvorefter han gik i land på sin hjemegn og fik bygget det ene store skib efter det andet. Samtidige iagttagere beskriver ham som en sympatisk mand, der vandt folk for sig, hvor han kom frem i det ellers ret barske søfartsmiljø. Han var svoger til alle tiders største Aabenraa-matador, Jørgen Bruhn, som han livet igennem stod i et tæt forretningsmæssigt og personligt forhold til. I 1858 døde Jørgen Bruhn, og ved samme tid tog det kun Jacob Bendixen nogle få fejlslagne investeringer at sætte sit store rederi over styr med omfattende konsekvenser for hele familien til følge.

"Die nationale Pflicht für das Mutterland". Det tyske mindretals økonomiske kollaboration under den tyske besættelse af Danmark 1940-45
Af Sidsel Maria von Qualen, cand.mag.
Den 9. april 1940 overskred den tyske værnemagt den dansk-tyske grænse, og den tyske besættelse af Danmark var efter få timer en realitet. Dagen var for store dele af det tyske mindretal i Nordslesvig en glædens dag, da man stadig nærede et stærkt håb om en grænserevision og derfor regnede med, at besættelsen ville bringe en sådan med sig. For at ønsket om en grænserevision kunne opfyldes, måtte mindretallet dog yde sin tørn for moderlandets store kamp, og kimen til det tyske mindretals kollaboration under besættelsen var dermed lagt. Den omfattede også økonomisk kollaboration, i datidens sprog ”værnemageri”, som blev straffet efter 1945. Artiklen undersøger rammerne og formerne samt straffene for mindretallets økonomiske samarbejde med besættelsesmagten.

”Spadeslaget” i Haderslev den 8. december 1940
Af Hans Schultz Hansen, forskningsleder, dr.phil., Rigsarkivet Aabenraa
Den 8. december 1940 afholdt Danmarks National-Socialistiske Arbejder-Parti et offentligt møde på Højskolehjemmet i Haderslev. Forud for mødet gik DNSAP’s sønderjyske Sports-Afdeling i uniform og med spader i demonstrationsmarch gennem byens gader. Derved overtrådte SA forbuddet mod politisk uniformering. Politiet var for fåtalligt til at hindre marchen, men efter at have hentet forstærkning omringede politiet Højskolehjemmet. Det kom herunder til en episode, hvor politiet måtte trække pistolerne for at værne sig mod SA’ernes lange spader. Efter mødet var politiet talstærkt til stede. SA’erne lod sig imidlertid ikke frivilligt arrestere og brugte deres spader mod politiet, der til gengæld satte ind med tåregas og brandsprøjter og til sidst fik alle SA’ere sat i arrest. Sammenstødet gik siden over i folkemunde under betegnelsen Spadeslaget.

Side om side i det kommende Europa. København-Bonn erklæringerne og Vesttysklands optagelse i NATO, 1948-1955
Af Jesper Thestrup Henriksen, cand.mag.
Fremstillingen af Vesttysklands optagelse i NATO har i Danmark ofte været knyttet til en løsning af mindretalsspørgsmålet i Sydslesvig som et dansk krav til tyskerne, inden man ville godkende tysk NATO-medlemskab. Og fokus har ofte været rettet mod den danske regerings og andre danske politikeres indsats i den anledning. I denne artikel argumenteres for, at der var fælles dansk-vesttyske sikkerhedspolitiske interesser i et tæt forsvarssamarbejde mellem de to lande, der gjorde det oplagt at løse mindretalsproblemerne nord og syd for grænsen samtidig med Vesttysklands optagelse i NATO. Interesser, der navnlig blev varetaget af konservative danske og tyske parlamentarikere i forberedende samtaler forud for det afgørende NATO-topmøde i Paris.

En sønderjysk skolestrejke 1951. Da forældre og skolenævn i Terkelsbøl ville beholde lærerinde med nazistisk fortid
Af Erik Nørr, dr.phil., forsker ved Studiecenter for Sønderjyllands Historie
I dagene fra den 15.-19. september 1951 holdt forældrene næsten samtlige skolebørn hjemme fra undervisningen i Terkelsbøl Skole, da de ønskede at beholde en lærerinde, som havde været vikar på skolen i halvandet år. Tønder Amts Skoledirektion og Undervisningsministeriet ville derimod ikke ansætte lærerinden på grund af hendes forhold under krigen. Konflikten belyser både de særlige forhold i det nationalt blandede skoledistrikt, forholdet mellem lokale og regionale myndigheder og vanskelighederne i tidens sønderjyske skolevæsen med at skaffe lærere.

Giftulykken i Simmersted
Af Leif Hansen Nielsen, arkivar, seniorforsker, ph.d. ved Rigsarkivet Aabenraa
Natten mellem den 20. og 21. januar 1972 klokken ca. 23.30 forulykkede en tankvogn i den lille landsby Simmersted ti km nordvest for Haderslev i Sønderjylland. Det var for så vidt et banalt uheld, men omstændighederne gjorde, at netop dette uheld fik afgørende betydning for miljøpolitikken i Danmark. Det var landets første større forureningsulykke. I artiklen undersøges det, hvordan dette uheld kunne udvikle sig til en kæmpe forureningskatastrofe. Fokus er rettet mod det umiddelbare beredskab, men også på følgerne af forureningen samt de økonomiske og politiske konsekvenser.

Slesvigland – en knast i forholdet mellem flertal og mindretal i Sydslesvig omkring 1980
Af Mogens Rostgaard Nissen, ph.d., arkiv- og forskningsleder, Forskningsafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig
I artiklen undersøges baggrunden for tidsskriftet Slesvigland, der blev udsendt gratis til alle husstande i Sydslesvig i perioden 1980-2010. Der gives en analyse af de interesser, der lå bag udgivelsen, og de besværligheder, der var forbundet med projektet. Rigmanden Traugott Møller stod bag projektet, og han ønskede at bruge Slesvigland til at oplyse den sydslesvigske befolkning om områdets danske fortid. Hans langsigtede mål var en adskillelse mellem Slesvig og Holsten, og Sydslesvigs gradvise orientering mod Danmark. Fra tysk side blev Slesvigland mødt med heftig kritik.


Ud over artiklerne bringer Sønderjyske Årbøger 2016 anmeldelser af en snes bøger om sønderjysk historie, ligesom årbogen indeholder beretninger fra landsdelens arkiver, museer og forskningsinstitutioner samt fra den lokalhistoriske arbejdsmark.


Sønderjyske Årbøger bliver udsendt til alle knap 2.200 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland. Man kan blive medlem af Historisk Samfund for 325 kr. via foreningens hjemmeside www.hssdj.dk eller via e-mail: hssdj@hssdj.dk eller telefon 7462 4683. Medlemmer modtager foruden årbogen Sønderjysk Månedsskrift og får rabat på de bøger, foreningen udgiver, og adgang til at deltage i dens arrangementer. Årbogen kan også købes i boghandelen for 270 kr. 

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk