Sønderjyske Årbøger 2015

Historisk Samfund for Sønderjylland præsenterer Sønderjyske Årbøger 2015 med nyt fra den sønderjyske historie

En blandet buket. Sådan kan man vist roligt karakterisere de meget forskellige artikler, der offentliggøres i Sønderjyske Årbøger 2015.

En øretæveindbydende fuckfinger til de politiske opgavestillere – nogle (efter)tanker om TV-serien ”1864”. Sådan lyder titlen på Jens Ole Christensens artikel, hvor han giver sin uforbeholdne mening om Danmarks Radios og Ole Bornedals stort anlagte tv-serie ”1864”. Det er efter hans opfattelse ikke sårfeberen fra 1864, vi bliver klogere på gennem serien, men sårfeberen fra 2001.

Inge Adriansen præsenterer i sin artikel Krigen 1864 i dansk og tysk billedkunst en række danske og tyske historiemalerier med motiver fra 1864-krigen. Artiklen søger at afdække forskelle og ligheder både med hensyn til valg af motiver og skildringer af kampe.

I februar 1940 døde den frisiske digter Jens Mungard i koncentrationslejren Sachsenhausen. Mogens Rostgaard Nissen skildrer i artiklen Jens Mungard – Strandtidslen er min blomst en af de vigtigste nordfrisiske digteres liv, der både familiemæssigt, socialt og politisk var brydsomt og ulykkeligt.

I 1926 anholdt politiet en lille gruppe yngre officerer i Tønder og anklagede dem for forsøg på at anstifte oprør. De tre officerer havde handlet på opfordring af den karismatiske bondefører Cornelius Petersen, der fiskede i rørt vande pga. de økonomisk vanskelige år i Sønderjylland efter Genforeningen. Nikolaj Petersen gennemgår i artiklen ”Løjtnant-oprøret” i Tønder 1926: Drama, tragedie eller farce? sagen og baggrunden for, at de anklagede blev pure frifundet af Søndre Landsret.

Det danske mindretal i 1920’ernes Weimarrepublik engagerede sig i det samarbejde, som mindretallene i Tyskland indledte i 1924, da de sluttede sig sammen i Forbundet af Nationale Mindretal i Tyskland for bl.a. at forbedre mindretallenes rettigheder. Jana Prose belyser i artiklen Det danske mindretals engagement i mindretalssamarbejdet i Weimarrepublikken,hvordan mindretallets engagement i samarbejdet blev fremstillet i mindretalstidsskriftet Kulturwehr, og hvorledes dette engagement blev vurderet i den danske og den tyske regering.

I anden halvdel af 1930’erne lagde den lille landsby Stollig på Løjt Land navn til en ”affære”, der begyndte med en tvangsauktion over en gård og fortsatte med trusler og hærværk mod gårdens nye ejer og endte i et omfattende retsligt opgør mellem ledende nazister i det tyske mindretal og landsdelens justitsmyndigheder. I artiklen Stolligaffæren 1936-1940 redegør Hans Schultz Hansen for affæren og dens udløbere.

Omtrent 17.500 fanger blev mod slutningen af Anden Verdenskrig reddet ud af de tyske kz-lejre gennem den såkaldte ”Bernadotte-aktion”. Internationalt anses aktionen, der også kaldes ”De Hvide Busser”, for at være svensk, men den havde også et stærkt dansk og sønderjysk islæt. Henrik Skov Kristensen beskriver i sin artikel De Hvide Busser i et sønderjysk perspektiv, hvordan synet på aktionen har udviklet sig, og om der er baggrund for en justering af hele vurderingen af De Hvide Busser.

Sønderjyske Årbøger er udkommet siden 1889 og udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland, der har ca. 2.200 medlemmer. Årbogen er på mere end 300 sider.