Sønderjyske Årbøger 2019

I intet andet historisk værk gives et så omfattende tidsbillede af den sønderjyske historie som i Sønderjyske Årbøger. Bogen er ikke kun et historisk tilbageblik men byder også på anmeldelser af 15 andre bøger om Sønderjylland udgivet i år, ligesom 50 sider handler om de arkiver, museer og forskningsinstitutioner, der er i landsdelen og giver et indblik i den historiske arbejdsmark i Sønderjylland.

Det er 130 år siden første udgave af Sønderjyske Årbøger udkom, også dengang med Historisk Samfund for Sønderjylland som udgiver.

Indholdet i år er en passende blanding skrevet af professionelle forskere, amatørforskere og erindringsskrivere – i et sprog, så Sønderjyske Årbøger for de fleste opleves som et folkeligt tidsskrift, hvor de enkelte artikler og helheden tiltaler den almindeligt historisk interesserede læser.

Forfatterne har fået deres historie bedømt på forskerniveau, hvilket blåstempler Sønderjysk Årbøger som DET førende danske videnskabelige tidsskrift inden for forskningen af Sønderjyllands historie.

Der er syv forfattere, som fører læserne vidt omkring

Årbogen byder på syv artikler, der tidsmæssigt spænder fra begyndelsen af 1800-tallet og indtil 1950’erne og geografisk omfatter emner fra både Nord- og Sydslesvig.

Mikkel Leth Jespersen beskriver søfartshistorien i Flensborg, Aabenraa og Sønderborg, som er erindret meget forskelligt i de tre byer, og sætter fokus på den rolle søfarten fik for den lokale identitetsdannelse i de tre byer i eftertiden.

Kasper Nissen fører læserne med ind i én af Genforeningens skyggesider ved at beskrive, hvordan det danske samfund efter 1920 - før der var noget der hed psykologhjælp og PTSD – behandlede de mange sønderjyske psykisk syge krigsinvalider.

Leif Hansen Nielsen sætter fokus på de sønderjyske bønders dårlige økonomi ved at beskrive Stenderupslaget i 1932 med tumult, stenkast og trukne politistave, da 1.500 protesterede imod, at en gældstynget gårdejer blev sat ud af kongens foged. Omkring 23.000 af i alt ca. 245.000 civile tyske krigsflygtninge i Danmark havnede i Sønderjylland i 1945, og Anton Marckmann har i sin artikel set nærmere på dem, som kom til Sydals – nærmere bestemt Hørup Sogn. Han beskriver deres levevilkår i landflygtighed i årene efter krigens ophør.

Erik Nørr dykker ned i de krumspring, der måtte gøres i de lange perioder fra 1945 og frem til 1970’erne, hvor der var lærermangel i Sønderjylland, selvom perioden bød på centralisering og reformer af skolevæsenet.

Årbogens sjette og sidste faghistoriske artikel er Mogens Rostgaard Nissens undersøgelse af Karl Otto Meyers avisledere i dennes tid som redaktør for Flensborg Avis. Artiklen afdækker Meyers grundsyn på danskheden i Sydslesvig på fire hovedpunkter i lederartiklerne: det danske mindretal – sprog og sindelag – samarbejdet mellem de sydslesvigske foreninger – forholdet til flertalsbefolkningen.

Endelig byder årbogen i år på en personlig historie med Annemarie Erichsens, som fortæller om sit virke som formand for Den slesvigske Kvindeforening i Sydslesvig og de øvrige mindretalsaktiviteter, hun gennem årene har deltaget i og som fortsat er en kilde til nye oplevelser og erfaringer.