Urpremiere på operaen ”Grænsemageren”

21-09-2022 kl. 19:30 - 22:30

Alsion, Sønderborg

Urpremiere på operaen ”Grænsemageren” har urpremiere i Alsion den 21. september 2021

Pressemeddelelse. 

Grænsemageren har endelig urpremiere med fuld besætning

Bo Gunges fuldskala-opera om H.P. Hanssen kamp for et dansk Sønderjylland har endelig urpremiere i stor opsætning 21. september i 2022 i Koncertsalen Alsion i Sønderborg. Billetsalget er i gang.

Store følelser fortjener store toner. Derfor er dramaet om Sønderjyllands genforening med Danmark nu omsat til en fuldskala opera med symfoniorkester, operasangere og kor. Bo Gunge har omsat H.P. Hanssens kamp og nederlag til den nye, danske fuldskala-opera, Grænsemageren. Den har, efter at være blevet aflyst grundet coronanedlukningen af landet i 2020, endelig urpremiere i Koncertsalen Alsion i Sønderborg 21. og 22. september 2022. Operaen synges historisk korrekt på tysk og dansk i et nutidigt sprog.

Rollebesætningen er et hold af særdeles kompetente og internationalt kendte sangere med Morten Frank Larsen i hovedrollen som H.P. Hanssen. De øvrige roller synes af Berit Barfred-Christensen, Jens Søndergaard, Signe Asmussen, Christian Damsgaard, Iben Silberg og Anders Kampmann. Sønderjyllands Symfoniorkester sidder i orkestergraven.

Urpremierer på danske fuldskala-operaer hører efterhånden til sjældenhederne, så det er på alle måder en stor aften, publikum kan se frem imod i september næste år.

- Operaen Grænsemageren er højaktuel, da den viser det historiske drama om H.P Hanssen, der gjorde regnskab og ikke tog munden for fuld. Han lod demokratiet spille og efterlod den dansk-tyske grænseregion som noget særligt ved at tænke og handle med et større perspektiv for øje, siger formanden for Opera på Grænsen, Anders Molt Ipsen.

Handlingen

Udgangspunktet for Grænsemageren er de historiske begivenheder, der førte til Genforeningen. Handlingen starter med de voldsomme opstande i Berlin i november 1918, fortsætter til perioden op til afstemningerne i 1920, påskekrisen og festdagene i juli 1920 ved Dybbøl.

Til trods for at være genforeningens arkitekt støder H.P. Hanssen på modstand fra alle sider, også fra den nære familie. Alle ingredienser til et storstilet drama er derfor til stede og fabelagtigt omsat til ord og toner af Bo Gunge.

Læs mere om forestilling på www.operapaagraensen.dk/graensemageren. Billetter er sat i salg på https://v2.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/98806?

Bag om Grænsemageren

I anledning af 100-året for afstemningerne i 1920 opfører Opera på Grænsen i et samarbejde med Sønderjyllands Symfoniorkester den helt nye opera Grænsemageren på dansk og tysk i et nutidigt sprog med en fængslende musik samt en tidssvarende dramatisk fortælling på cirka 110 minutter. Grænsemageren opføres som en opera i fuld skala med tre akter i henholdsvis to og tre billeder, ni solister, stort operakor, fuldt symfoniorkester og professionel regi.

 

Solister

Morten Frank Larsen, baryton

Berit Barfred-Christensen, sopran

Jens Søndergaard, basbaryton

Signe Asmussen, sopran

Christian Damsgaard, tenor

Iben Silberg, sopran

Per Bach Nissen, bas

Anders Kampmann, tenor

 

Komponist og librettist: Bo Gunge

Kunstnerisk leder: Erik Kaltoft

Instruktør: Jens Krogsgaard

Scenograf og lysdesigner: Jens Klastrup

Dirigent: Søren K. Hansen

Sønderjyllands Symfoniorkester

Grænselandskoret under ledelse af Stigh Möglich

Producent: Opera på Grænsen

Se mere: www.operapaagraensen.dk/graensemageren

 

Henvendelse

Formand for Opera På Grænsen, Anders Molt Ipsen

moltipsen@gmail.com, +45 - 51 86 90 00

 

Kunstnerisk leder, Erik Kaltoft

evkaltoft@gmail.com, +45 - 21 65 58 31

 

Komponist og librettist, Bo Gunge

bo@gunge.dk, +45 – 75 42 00 62



Bøger til salg

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk