Som dug for solen? - Foredrag og bogpræsentation om det tyske mindretals historie på Rigsarkivet

02-06-2022 kl. 16:00 - 17:30

Rigsarkivet i Aabenraa. Haderslevvej 45, 6200 Aabenraa

Som dug for solen?

Foredrag og bogpræsentation om det tyske mindretals historie på Rigsarkivet

Den danske historiker H.V. Clausen forventede i 1918, at tyskheden i Sønderjylland ville forsvinde ”som dug for solen”, når landsdelen kom til Danmark. Det kom ikke til at holde stik. Som bekendt findes der stadig 100 år senere et tysk mindretal i Sønderjylland.

Vi har længe savnet en samlet, forskningsbaseret fortælling om mindretallets historie fra begyndelsen i 1840’erne og indtil i dag. Den har vi fået nu. Det markeres på Rigsarkivet i Aabenraa torsdag den 2. juni kl. 16-17.30 med følgende program:

  • Velkomst
  • Foredraget Wie Tau in der Sonne? Eine Geschichte der deutschen Nordschleswiger ved bogens redaktør, lektor Peter Thaler, Syddansk Universitet Odense
  • Præsentation af bogen  Like Snow in the Sun? The German Minority in Denmark in Historical Perspective og dens forfattere ved forskningsleder Hans Schultz Hansen, Rigsarkivet
  • ·Spørgsmål og kommentarer til bogens udgiver og tilstedeværende forfattere

Der serveres kaffe og småkager. Arrangementet er gratis. Tilmelding er ikke nødvendig.



Bøger til salg

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk