Jubilæumsforedrag - PET trækker en rød tråd i sønderjysk politik

23-02-2023 kl. 19:00 - 21:00

Rigsarkivet, Haderslevvej 45 i Aabenraa

DEN RØDE TRÅD I SØNDERJYSK POLITIK I 100 ÅR

Partier og politikere spiller en stor rolle i den sønderjyske historie 1922-2022. Og dansk politik får i de 100 år en helt særlig sønderjysk version med et politisk parti, der kun findes i Sønderjylland, og med en grænse, der gang på gang ætser sig ind i partierne.

Mangeårig lederskribent på Jydske Tidende og JydskeVestkysten samt politisk kommentator på TV Syd og DK Syd, Poul-Erik Thomsen, trækker en rød tråd op, og det sker i foredraget BLANDT DE MEDVIRKENDE – partier, politiker og presse 1922-2022.

Han peger blandt andet på et aktuelt kendetegn, der som en rød tråd har rod i Genforeningen, og han har udvalgt 20 politikere, der i 100 år har været betydningsfulde for Sønderjylland.

Foredraget afholdes torsdag d. 23. februar kl. 19.00 sammen med Aabenraa Byhistoriske Forening og Aabenraa Museums Venner. Gratis kaffe og småkager.



Bøger til salg

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk