Drengeår i Grænselandet

Drengeår i Grænselandet
Af Vagn Leick
2010

Pris:
Medlem: 50 kr.
Ikke-medlem: 128 kr.




Varenummer: C34




Beskrivelse

Drengeår i grænselandet” er dr. phil. Vagn Leicks erindringer fra sin opvækst i landsbyen Lydersholm tæt på den dansk-tyske grænse. Det er en historie, der er tæt knyttet ikke alene til det lille lokalsamfunds, men også til grænselandets og Sønderjyllands historie.

Vagn Leicks far, Willy Leick, blev i 1920 førstelærer på Lydersholm Skole efter som ung sønderjyde at have deltaget i Første Verdenskrig. Vagn Leick gør også brug af sin fars beretninger fra soldatertiden, og det er dermed ikke blot en erindringsbog, men en familiekrønike fra grænselandet i 1900-tallets første halvdel.

Familiekrøniken runder således Willy Leicks deltagelse i Første Verdenskrig ved vestfronten og familiens etablering i Lydersholm i 1920’erne og 1930’erne. Bogen berører også Anden Verdenskrig, besættelsen og befrielsen med hjælp fra Vagn Leicks bror, Adser Leicks beretning.

Vagn Leick fortæller videre om faderens gerning på Lydersholm Skole og om skolens betydning for lokalsamfundet, om Lydersholm Forsamlingshus, der længe var Danmarks mindste, om udgravningen af Grøngård Jagtslot i 1952, om grænsens og grænsebevogtningens betydning for byen og om forholdet mellem stedets dansk- og tysksindede. Hans erindringer slutter med tiden på statsskolen i Tønder i slutningen af 1950’erne, hvor jazz’en gjorde sit indtog. I 1958 forlod Vagn Leick Lydersholm og Sønderjylland.

”Drengeår i grænselandet” er illustreret bl. a. med Willy Leicks farvefotografier fra 1940’erne og 1950’erne. Bogen udgives i Historisk Samfund for Sønderjyllands skriftserie ”Sønderjyske Levnedsløb”. Den er indbundet og på 120 sider. Prisen er 50 kr. for medlemmer og 128 kr. i boghandelen.



Andre har også kigget på

Rømø - et vesterhavspræget samfund. Bind V

Ejendomme i Kirkeby ejerlav Af Bert Kelm 2007 Pris: M...

Læs mere

Barselstue og Himmelstige

Samlede digte og salmer Af Hans Mikkelsen Udgivet ved Jen...

Læs mere

Missionær Christian Vilhelm Grønning

En slesvigsk missionær i Indien og hans elever i 1800...

Læs mere

Andre bøger i samme kategori

Forundringsparat – festskrift til Inge Adriansen

Inge Adriansen døde i slutningen af 2017. Tre å...

Læs mere