Butik

Løgumkloster Birks tingbøger 1631-73

Tingbøger er en af de bedste kilder til livet i 1600-tallet. Tilbage fra middelalderen var tinget lokalsamfundets domstol, og det var her, bønderne løste deres konflikter om stort og småt. I 1500- og 1600-tallet begyndte man at nedskrive, hvad der foregik på tinge, og tingbøgerne giver således indtryk af, hvordan retsvæsenet fungerede, og hvad folk kom op at skændes om.

I tingbøgerne præsenteres vi for et stort persongalleri: fogeden, der organiserede tinget, og alle de andre personer, der havde ærinde på tinge. Tingbøger er således ikke bare fulde af spændende historier om grænsestridigheder, skænderier, slagsmål og drab; de kan også bruges til at spore slægter langt tilbage i tiden.

Nu har Svend Jacobsen bearbejdet de tidligste tingbøger fra Løgumkloster Birk i 1600-tallet, som hermed bliver let tilgængelige for alle interesserede. Det være sig faghistorikere, slægtshistorikere eller andre, som måtte have lyst til at gå på opdagelse i det gamle Løgumkloster Birk.

Bogen er på 427 sider, indbundet og forsynet med illustrationer, sagregister og personregistre.

Vælg dit medlemsskab

Mest solgte