Butik

Samlet køb af Gerningsmænd og Straffelejren

Straffelejren. Fårhus, landssvigere og retsopgøret fortæller om livet i lejren, hvem der sad i lejren, hvordan de oplevede retsopgøret, og den kollektive erindring om Fårhuslejren. Bogen Gerningsmænd handler om det tyske mindretals erindring om nazismen, 2. Verdenskrig og retsopgøret.




Varenummer: A131




Beskrivelse

Museumschef, dr. phil. Henrik Skov Kristensen, Frøslevlejrens Museum, har skrevet de to bøger: 

Straffelejren. Fårhus, landssvigere og retsopgøret

Over 5.000 såkaldte landssvigere var indespærret i Fårhuslejren ved Padborg under retsopgøret efter anden verdenskrig. Fangerne kom fra hele landet og omfattede bl.a. prominente nazister, højtstående fra SS og Schalburgkorpset.  

Op til 2/3 af fangerne var fra det tyske mindretal i Sønderjylland. For dem har Fårhuslejren helt op til vore dage været selve symbolet på den uretfærdig, de følte sig udsat for. Bogen gør op med den myte, at de 3.000 fra det tyske mindretal, herunder også de, der havde meldt sig frivilligt til især Waffen-SS, var ofre for en uretfærdig behandling fra dansk side i retsopgøret efter befrielsen i 1945.

Bogen Straffelejren. Fårhus, landssvigere og retsopgøret fortæller om livet i lejren, hvem der sad i lejren, hvordan de oplevede retsopgøret, og den kollektive erindring om Fårhuslejren. Bogen er udarbejdet på grundlag af et stort, hidtil ubenyttet kildemateriale.

Straffelejren. Fårhus, landssvigere og retsopgøret fra 2019 er på 600 sider og koster normalt 278 kr.

Gerningsmænd eller ofre?

Museumschef Henrik Skov Kristensen har skrevet bogen Gerningsmænd eller ofre? om det tyske mindretals erindring om nazismen, 2. Verdenskrig og retsopgøret.

Bogen ligger i forlængelse af hans debatskabende værk fra 2011 Straffelejren. Fårhus, landssvigerne og retsopgøret. I bogen Gerningsmænd eller ofre? følges det tyske mindretal i Sønderjyllands vanskelige omgang med sin nazistiske fortid fra 1945 til 2016. Bogen søger svar på, hvordan erindringen om nazismen, verdenskrigen og retsopgøret har udviklet sig i mindretallet, og hvorfor det ofte har givet anledning til konflikt både med den danske flertalsbefolkning og internt i mindretallet.

Bogen skelner mellem erindring og historie. Begge dele beskæftiger sig med fortiden. Men hvor historien stræber efter at etablere troværdig viden om den, forsøger erindringen at bearbejde fortiden, så den kan håndteres så smertefrit som muligt af datidens aktører og deres efterkommere.

Erindring kommer således ofte til at handle om fortrængning og glemsel. Begrebet erindring anvendes her om den foranderlige selvforståelse af fortiden indenfor et erindringsfællesskab. Og det er bogens synspunkt, at erindringen i det tyske mindretal skal anskues på baggrund af den tilsvarende i Forbundsrepublikken Tyskland.

Gerningsmænd eller ofre? koster normalt 148 kr. 

 


Andre har også kigget på

Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936.

Om de danske sønderjyders førstemand H.P. Han...

Læs mere

Rømø - et vesterhavspræget samfund. Bind VI

Obs: Tæt på udsolgt Personregister, kort og ...

Læs mere

Den sorte dag ved Moulin

Det var dagen, hvor flest sønderjyder blev dræ...

Læs mere