Nyheds arkiv

10-11-2018

Årets bog – for alle med lyst til at læse sønderjyske historier


Historisk Samfund for Sønderjyllands årbog 2018 giver på 303 sider et alsidigt indtryk af Sønderjylland og sønderjyders liv i og uden for landsdelen med artikler og med ni anmeldelser af andre bøger om Sønderjylland udgivet i år. 

Artiklerne kommer vidt omkring med et indhold skrevet af en passende blanding af professionelle forskere, amatørforskere og en erindringsskriver – i et sprog, så Sønderjyske Årbøger for de fleste opleves som et folkeligt tidsskrift, hvor de enkelte artikler og helheden tiltaler den almindeligt historisk interesserede læser. Et meget stort materiale med kildehenvisninger vidner om, at forfatterne har fået deres historie bedømt på forskerniveau, hvilket blåstempler Sønderjysk Årbøger som DET førende danske videnskabelige tidsskrift inden for forskningen i Sønderjyllands historie.

Kronologisk og tematisk spænder artiklerne vidt, ligesom næsten hele det gamle hertugdømme Slesvig er omfattet af artiklerne i årbogen. Fortællinger og analyser handler om livet, som en gal præst levede i 1500-tallet og om forskellen på eventyr og sagn og synet på forholdene i Sønderjylland, da landsdelen var en prøjsisk provins.

Der bliver kastet lys over den såkaldte Krabbe-affære og valgkampen i 1901. Soldaters beskrivelse af vold og det at skyde et andet menneske i Første Verdenskrig bliver analyseret. Den tyske grænsekamp i København efter folkeafstemningen i 1920 bliver omtalt i dybden. En artikel bringer en egen-oplevelse i modstandskampen under Anden Verdenskrig, og der fortælles om danske fanger i koncentrationslejren Husum-Schwesing i Sydslesvig. Desuden afdækkes med en række interviews, hvordan mindretalspolitikken i det dansk-tyske grænseområde egentlig fungerer i dag.

Alle 2.100 medlemmer af Historisk Samfund for Sønderjylland får Sønderjyske Årbøger tilsendt gratis, hvorfor en indmeldelse også betyder, at man får bogen gratis.  Andre kan bestille bogen hos boghandlerne til 270 kroner.

De otte forfattere fører læserne vidt omkring

Thomas Bonnemann Egebæk skriver om den gale præst, Johannes Oldendorph fra Haderslev (15xx-1566), Han har efterladt sig én af de ældste selvbiografier i Danmark, som underligt nok dårligt er kendt uden for Sønderjylland og som er et personligt indblik i en præsts mentalitet, kærlighedsliv og følelser. Artiklen giver et fantastisk indblik i de sociale og politiske forhold i Haderslev set med et par lutherske præsteøjne.

Martin Sejer Danielsen fører læserne med ind i påstanden om, at forskellen på eventyr og sagn er, at eventyret er mere poetisk, mens sagn er mere historisk. I artiklen uddyber forfatteren problemstillingen og analyserer to sagn, der blev fortalt af den sønderjyske sagnfortæller Christian C. Haugaard til den kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen i 1894 og 1902. De to sagn fortæller meget om Haugaards syn på forholdene i Sønderjylland, som dengang var en prøjsisk provins.

Klaus Tolstrup Petersen kaster nyt lys over den såkaldte Krabbe-affære og valget for eller imod de danske sønderjyder i 1901, hvor folketingspolitikeren fra Venstre, Christopher Krabbe, under valgkampen kom i problemer, fordi han støttede sin datter, der var redaktør på den dansksprogede sønderjyske avis, Dannevirke og som blev lagt for had, fordi hun fulgte en tyskvenlig linje. Artiklen er den første, som afdækker begge sider af Krabbe-affæren.

Katrine Crone og Max Odsbjerg Pedersen belyser, hvordan dansksindede soldater under Første Verdenskrig håndterede voldsomme oplevelser af drab, vold og ødelæggelse, og hvordan flere soldater berettede om disse oplevelser i krigserindringer, der blev udgivet i årene efter krigen.

Martin Göllnitz sætter fokus på den tyske grænsekamp i København og den nationalpolitiske rolle, de unge akademikere havde efter folkeafstemningen i 1920, da tysknationale studerende fra Nordslesvig dannede studentersammenslutningen i København, ”Verbindung Schleswigscher Studenten“, som bestod af tysknationale studerende fra Nordslesvig. Foreningen distancerede sig fra nazismen, og medlemmerne ville ikke være politiske stormtropper for NSDAP i København.

Hans Flintholm Hansen skriver om egne oplevelser som en del af modstandsbevægelsen i Sønderjylland 1943-44 og om arrestationen og fængslingen af ham. I artiklen beskriver han også sit ophold i Frøslevlejren, og hvordan han oplevede turen med De hvide Busser gennem Danmark til Sverige.

Jens-Christian Hansens artikel om de danske fanger i koncentrationslejren Husum-Schwesing i Sydslesvig er baseret på resultaterne fra hans ph.d.-afhandling. Lejren var en udelejr til Neuengamme og havde en høj dødelighed. Fangerne blev sat til at grave tankspærringer i forbindelse med den såkaldte Friservold.

I den sidste artikel kortlægger Adrian Schaefer-Rolffs med en række interviews, hvordan mindretalspolitikken i det dansk-tyske grænseområde egentlig fungerer nu, og hvordan mindretalsledere vurderer betydningen af København-Bonn-erklæringen fra 1955, der bliver betragtet som en milepæl i europæisk mindretalspolitik.

 

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk