Nyheds arkiv

15-11-2019

Årets sidste udgave af Sønderjysk Månedsskrift

Læserne bringes med til et søslag ved Falkland i 1. Verdenskrig, til et skæbnefællesskab med amerikanere den 18. april 1864, dykker ned i skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller-slægtens rødder og i en grænselandskronik giver Poul-Erik Thomsen sit syn på bl.a. manglende tysk-kundskaber,

 

Knud Madsen, Tønder, skriver om Christian Stöckler fra Rørkær i Hostrup sogn ved Tønder, der var den ene af to danskere, der var med i slaget ved Falklandsøerne den 8. december 1914, da tyske og britiske flådestyrker mødtes i det sydlige Atlanterhav, hvor de udkæmpede drabelige slag, som briterne vandt. Kampen mod de britiske styrker kostede 1.850 tyske sømænd livet. Blandt de omkring 300 overlevende var Christian Stöckler. Besætningen blev interneret på øen Quiriquina. Først den 19. oktober 1919 kunne de rejse hjem. Og dekoreret med det tyske jernkors ankom Christian Stöckler til sit barndomshjem i Rørkær den 10. januar 1920.

Frank Petersen, Løjt Kirkeby, beskriver et skæbnefællesskab der udspillede sig den 18. april 1864. For samtidig med, at vi i 2014 mindedes 150-året for slaget ved Dybbøl, blev der lavet en mindehøjtidelighed i byen Camden i Arkansas. Det drejede sig om slaget ved Poison Spring. Byen genkalder hændelsen hvert år, akkurat som det sker i Dybbøl. Et tidsormehul forbandt den 18. april 1864 slaget ved Dybbøl med det for os mindre kendte slag ved Poison Spring. Der blev kæmpet på samme tidspunkt i to helt adskilte krige om to helt forskellige sager. I USA sloges de for at undgå den amerikanske unions opsplitning og ikke mindst for opløsningen af slavesystemet, der havde martret USA siden den endelige adskillelse fra England i 1783. Flere end 1.000 danskere deltog i den amerikanske borgerkrig, men intet tyder på, at der var danskere med i Camden.

Der er sagt og skrevet meget om Hr. Møller, skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012). At hans slægt har rødder tilbage til bosteder på Rømø og i Ballum i 1700-tallet, er almindeligt kendt. Og nu påviser Andreas Jacobsen, Hellerup, at Mærsk-slægten med stor sandsynlighed kan føres tilbage til de såkaldte fire Mærsk-gårde, der blev opført på værfter i Ballum-marsken, formentlig i 1200-tallet. Slægtsnavnet og det sønderjyske ord Mærsk betyder jo marsk. Nøglen til at lokalisere de fire Mærsk-gårde blev fundet i en afhandling af præsten M.H. Nielsen om Stormfloden i 1634 i Sønderjyske Årbøger fra 1901.

I Grænselandskronikken skriver redaktør Poul-Erik Thomsen om, hvad medierne har skrevet om på det seneste fra grænselandet, og et af emnerne handler denne gang om, at de unge ikke lærer det tyske sprog. Selvfølgelig er det et problem, skriver grænselandskronikøren og peger på, at løsningen ikke er at true med de negative konsekvenser af ikke at lære tysk. I stedet skal de unge lokkes til at vælge tysk, før de forsøger sig på spansk eller kinesisk. Sagen er jo den, at vi er flere generationer, der slæber rundt med dårlige erindringer om tysktimer med grammatisk mareridt. Tyskundervisningen skal altså tænkes ind i en ny fortælling, hvor det - som vel også i engelsk - bliver mere vigtigt, at du kan gøre dig forståelig, end at du lige nøjagtigt kan verberne forfra og bagfra.

Månedsskriftet udgives af Historisk Samfund for Sønderjylland i et samarbejde med Museum Sønderjylland og Sønderjysk Kulturfællesskab og udkommer otte gange om året.

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk