Nyheder

24-04-2018

Forfatter 40 år i historiens tjeneste

Tidligere arkivar, dr. phil. Lars N. Henningsen, Jørgensgård, Aabenraa, blev på årsmødet i Historisk Samfund for Sønderjylland hædret for sit 40-årsjubilæum som medlem af foreningens styrelse. - Historisk Samfund skylder Lars Henningsen en hjertelig tak for indsatsen i de fire årtier som redaktør af skriftrækken og årbogen, som formand og næstformand, som medlem af egnsvandringsudvalget, som forfatter til talrige skrifter på vort forlag og artikler i vore tidsskrifter samt som en flittig foredragsholder i regi af Historisk Samfund for Sønderjylland . Vi ser frem til fortsat godt samarbejde i det kommende tiår, lød det i hyldesten fra foreningens nuværende formand Hans Schultz Hansen. BILLEDET: Jubilaren Lars N. Henningsen (tv) og formanden Hans Schultz Hansen på årsmødet i Sønderborg. (Foto: Kristian Pallesen).

 

 

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk