Nyheder

15-05-2020

Bogaktuelle tilbud efter DR’s første afsnit af ”Grænseland”

Som vi så i søndagens første episode af Danmarks Radios store historiske satsning "Grænseland", var årene fra 1840 til 1864 tiden, hvor de nationale modsætninger opstod, blev skærpet og resulterede i den første slesvigske krig 1848-50.

 

Vil du læse om periodens stormfulde sønderjyske historie, kan Historisk Samfund for Sønderjylland varmt anbefale Sønderjyllands Historie i to bind, hvor bind 2 ved Hans Schultz Hansen og Henrik Becker-Christensen omhandler den nationale konflikt mellem dansk og tysk fra begyndelsen af 1800-tallet.

De to bøger udgør det moderne standardværk om Sønderjylland historie, men kan ikke desto mindre erhverves meget billigt.

Er du til populære personskildringer, anbefaler Historisk Samfund Skurke og Helte i Sønderjyllands Historie, hvor du blandt andre kan læse om prins Frederik af Nør - var han en helt eller en skurk?

Hvem holder med hvem

Blandt de medvirkende historikere i DR-satsningen er Hans Schultz Hansen, formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, og han supplerer søndagens første afsnit om årene fra 1840 her:

Fronterne mellem dansk og tysk blev trukket op.

Den danske bevægelse stod stærkest blandt de sønderjyske bønder med Laurids Skau fra Sommersted som den førende skikkelse, mens tilslutningen i byerne var mere beskeden.

I Haderslev trådte købmanden Peter Hiort Lorenzen dog frem som fortaler for demokrati og danskhed. De danske sønderjyder samledes på Skamlingsbanken, hvor Laurids Skau talte sammen med danske politikere.

Et andet vigtigt dansk initiativ var Rødding Højskole, som blev grundlagt i 1844. Sønderjyderne fik især støtte fra de nationalliberale i København med Orla Lehmann i spidsen.

På tysk side fik den slesvig-holstenske bevægelse navnlig tilhængere blandt embedsmænd, købmænd og håndværkere i byerne samt storbønder på landet.

Arvefølgen til tronen!?

Landsdelens største jordejer var hertug Christian August på Augustenborg Slot.

For ham gjaldt det ikke så meget om spørgsmålet mellem tysk og dansk som om arvefølgespørgsmålet - om hvem der havde arveretten til hertugdømmerne Slesvig og Holsten, hvis den oldenborgske kongeslægt i Danmark skulle uddø.

Det mente hertugen, at han selv havde, men de danske konger så anderledes på det og ville frem for alt holde monarkiet samlet. Her kunne den slesvig-holstenske bevægelse komme hertugen til hjælp. Hans arveret kunne sikre hertugdømmernes selvstændighed i forhold til Danmark og deres nære indbyrdes forbindelse.

I det store europæiske revolutionsår 1848 iværksatte slesvig-holstenerne en opstand. De dannede en provisorisk regering i Kiel, hvor hertugens bror prins Frederik af Nør blev krigsminister. Han stod også i spidsen for det ublodige kup i Rendsborg, hvor hertugdømmernes vigtigste fæstning, mange soldater, våben og pengekasse faldt i slesvig-holstenernes hænder.

Kuppet førte til krig mellem hertugdømmerne og Danmark, som først sluttede i sommeren 1850, da Danmark besejrede opstandshæren i slaget ved Isted. Grunden var lagt til en dansk offensiv i Slesvig, men de nationale problemer fortsatte.    

Billedtekst:

Prins Frederik af Nør, som den danske befolkning så ham under Treårskrigen. 

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk