Nyheder

14-09-2022

Ny bog ”Følgerne af Slesvigs deling 1920” kan købes i butikken

OG ENDNU en NY bog "Mennesker mellem magterne 1864" i Butikken sælges uhyre billigt til 28 kr. "

 

Følgerne af Slesvigs deling 1920

Sammen med Landesarchiv Schleswig-Holstein har Rigsarkivet Aabenraa netop udgivet bogen Følgerne af Slesvigs deling/Die Folgen der Teilung Schleswigs 1920. Her giver fire tyske og syv danske historikere deres bud på de følger, som afstemningskamp og grænsedragning fik i det slesvigske:

Folkeafstemningen i lyset af private personarkiver i Landsarkivet for Schleswig-Holstein (Bettina Dioum)

  • ”Vores kamp gælder den blødende grænse” Nationalisme og propaganda i den dansk-tyske grænsedebat 1920-1933 (Caroline E. Weber og Martin Göllnitz)
  • Den dansk-tyske arkivudvekling (Jörg Rathjen)
  • Strategier for Sønderjyllands integration i Danmark (Hans Schultz Hansen)
  • Det midlertidige Ministerium for sønderjyske Anliggender (Jørgen Witte)
  • Den følte grænse – konstruktionen af den nye grænse (Morten Andersen)
  • De tosprogede skoler i de sønderjyske grænsesogne (Erik Nørr)
  • Helsogn og kirkeforfatning – Slesvigs kirkelige deling (Carl Christian Jessen)
  • Det tyske mindretal. Grænserevisionskrav og integration – to modsatrettede bestræbelser (Henrik Becker-Christensen)
  • Den ekstreme sønderjyde – krisebevægelser i 1920’ernes og 1930’ernes Sønderjylland (Leif Hansen Nielsen)

Bogen bringer artiklerne både på dansk og tysk. Den er på 494 sider, indbundet og illustreret.

Bogen er i kommission hos Historisk Samfund for Sønderjylland, hvor medlemmer kan bestille den for 198 kr. Prisen i boghandelen er 348 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik.

 

Bogudsalg: Mennesker mellem magterne/Menschen zwischen den Mächten 1864

Hos Historisk Samfund kan man også købe bogen Mennesker mellem magterne/Menschen zwischen den Mächten 1864 om den civile side af krigen – for blot 28 kr. Boghandelspris 348 kr. Bogen kan købes i hjemmesidens butik.

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk