Nyheder

18-12-2021

Væsentligt historisk værk

Hans Chr. Davidsen, kulturredaktør på Flensborg Avis, roser i en stor anmeldelse bogen “Dansk kirke i Sydslesvig 1921-2021”.

 

Som titlen signalerer, er det en bog i anledning af dansk kirke i Sydslevigs 100 års jubilæum. Forfatteren er Lars N. Henningsen, en af de historikere, der har det største kendskab til Sydslesvigs historie.

“.....I bogen har Lars N. Henningsen ikke blot begået et væsentligt historisk værk, men også et samtidshistorisk værk, der skitseret de problemer - eller høfligere formuleret: udfordringer - som den danske kirke i Sydslesvig står med og over for i dag”, skriver Hans Chr. Davidsen og nævner især problemer i DSK’s struktur, i dens meget svare fundering og sprogproblemer.

Anmelderen fortsætter:

.....De danske menigheder lever midt i mindretallets evindelige sprogproblematik: “Så dansk som muligt” og “så tysk som nødvendigt”.

Hvor meget tysk er der plads til, når vedtægten for DSK beskriver formålet som at fremme “dansk folkekirkeligt arbejde”? Dette spørgsmål stiller Lars N. Henningsen i bogen og analyserer de seneste 20 års debat om temaet.

Bogen er udgivet af Dansk Kirke i Sydslesvig og Historisk Samfund for Sønderjylland.

Medlemmer af Historisk Samfund kan købe bogen for 128 kr. For ikke-medlemmer og i boghandlen er prisen 198 kr.

Den kan bestilles her på siden ved at klikke på Butik.

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk