Årsberetninger

Årsberetning 2018 og årsmøde 2019 på Jaruplund Højskole

Historisk Samfund for Sønderjylland – Årsberetning 2018 og årsmøde 2019 på Jaruplund Højskole

Historisk Samfund for Sønderjylland afholdt lørdag den 27. april 2019 årsmøde på Jaruplund Højskole. Ca. 80 medlemmer deltog. Forsamlingen lyttede med stor interesse til det indledende foredrag ved fhv. generalkonsul, dr. phil. Henrik Becker-Christensen om Det slesvigske spørgsmål på Fredskonferencen og i Versaillesfreden januar – juni 1919.  Efter flere spørgsmål og gode svar fra foredragsholderen var der kaffebord, hvor højskoleforstander Karsten B. Dressø fortalte om Jaruplund Højskole før og nu.  Derpå afholdtes generalforsamlingen. Formanden for Sydslesvig kreds Kirsten la Cour valgtes til dirigent. Hun konstaterede, at årsmødet var indvarslet i henhold til foreningens vedtægter.

Da formanden, Hans Schultz Hansen, havde måttet melde forfald, aflagde næstformanden, Lars N. Henningsen, styrelsens beretning:

November 1918 – da verdenshistorien kom til Sønderjylland

I november 1918 blev sønderjyderne inddraget i begivenheder af verdenshistorisk rækkevidde. Krigstrætte matroser og arbejdere rejste revolutionens røde fane også over vores landsdel. De allierede og Tyskland indgik våbenhvile, og de sønderjyske soldater kunne vende hjem. Undertrykte nationaliteter, herunder de danske sønderjyder, krævede deres selvbestemmelsesret realiseret. 100-året for alt dette markerede Historisk Samfund i samarbejde med andre gode kræfter.

Den 6. november 1918 nåede den tyske revolution til Sønderborg. 100-året herfor blev markeret om eftermiddagen med et flytbart teaterstykke. Med udgangspunkt på kasernen, hvor Bruno Topff udråbte revolutionen på Als, gik de 2-300 deltagere i samlet flok til Sønderborg Slot, hvor Bruno Topff overtalte garnisonen til at undlade at skyde på folk. Herfra gik det videre til landrådens hus, hvor Topff overtog magten og landrådens bil. I den kørte Topff videre til rådhuset, hvor han afsatte borgmesteren. Revolutionen havde sejret på Als! Om aftenen er der foredrag på Sønderborg slot ved Carsten Porskrog Rasmussen om Bruno Topff og revolutionen i Sønderborg og ved Frode Sørensen om Arbejder- og Soldaterrådets videre arbejde. 100-årsdagen blev markeret i samarbejde mellem Historisk Samfund Sønderborg kreds, Arbejderarkivet LAASK, Det lille Teater i Gråsten, Historisk Samfund for Als og Sundeved, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot og Sønderborg Kommune. Til dette arrangement knyttede sig en rundgang i Sønderborg, hvor Axel Johnsen førte deltagerne i Bruno Topffs fodspor. Her stod kredsen som arrangør.

Våbenstilstanden den 11. november 1918 kl. 11 blev mindet overalt i landsdelen. Historisk Samfund engagerede sig i den centrale markering i Haderslev. Den begyndte med en særgudstjeneste i Haderslev Domkirke, og klokken 11 blev der nedlagt kranse ved monumenterne for de faldne på Damager Kirkegård og Klosterkirkegården. Efter et let traktement på Haderslev Kaserne stod vi for et foredragsarrangement i gymnastiksalen. Her søgte Niels Bo Poulsen, chef for Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori på Forsvarsakademiet, at besvare spørgsmålet: ”Kan det ske igen – læren af Første Verdenskrig i lyset af den sikkerhedspolitiske situation i Europa”. René Rasmussen fortalte om våbenstilstanden den 11. november 1918 og soldaternes hjemvenden fra fronten, mens Louise Klinge fra Christiansfeldcentret berettede om den Første Verdenskrigs lange skygger, særlig krigsinvalider og faldnes efterladte. Hans Schultz Hansen sluttede af med at tale om Foreningen af Dansksindede Sønderjydske Krigsdeltagere 1914-18 og mindekulturen omkring våbenstilstandsdagen. Der var 225 deltagere på kasernen. Markeringen af våbenstilstandsdagen i Haderslev foregik i forbilledligt samarbejde med Haderslev Stift og Domsogn, Haderslev Garnison og Haderslev Kommune. Til dette arrangement knyttede sig Lars N. Henningsen foredrag på Rigsarkivet om Vore faldnes minde – om monumenterne for Første Verdenskrigs faldne på de sønderjyske kirkegårde i samarbejde med Aabenraa Provsti. Der var ca. 90 tilhørere.

Den 16. og 17. november 1918 mødtes Vælgerforeningen for Nordslesvigs bestyrelse og tilsynsråd med stedfortrædere på Folkehjem i Aabenraa. Her vedtoges ”Aabenraa-resolutionen”, der krævede det slesvigske grænsespørgsmål løst gennem en folkeafstemning. Rigsdagsmand H.P. Hanssen holdt derefter sin store tale, hvor han kunne fortælle, at vejen til genforening med Danmark lå åben. Dagen blev markeret i et tæt og godt samarbejde med Sprogforeningen. Sønderjydsk Skoleforening, H.P. Hanssens Mindefond og Aabenraa Byhistoriske Forening var medindbydere. De 395 deltagere fyldte Kongesalen på Folkehjem til sidste plads. Efter velkomst ved Frode Sørensen og hilsner ved kulturminister Mette Bock og borgmester Thomas Andresen holdt Hans Schultz Hansen foredrag om H.P. Hanssen og genrejsningen af det slesvigske grænsespørgsmål oktober-november 1918, fulgt af et foredrag ved Mogens Rostgaard Nissen om det slesvigske spørgsmål i København og Mellemslesvig. Efter fællesspisningen så deltagerne Kaj Nissens skuespil om H.P. Hanssen og hans store tale, fremført af Bjarne Christensen. Arrangørerne har fået mange roser for arrangementet. 

De danske sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914

Til den 17. november forelå første bind af Hans Schultz Hansens bog De dansksindede sønderjyders førstemand: H.P. Hanssen 1862-1914. H.P. Hanssen fik afgørende indflydelse på den dansk-tyske grænse fra 1920. Han krævede og fik grænsespørgsmålet løst ved en folkeafstemning, så flest mulig blev tilfredse. Dermed lagde han fundamentet til nutidens fredelige forhold mellem danskere og tyskere. Forud var gået årtiers arbejde for at fremtidssikre danskheden i Sønderjylland trods det tyske styre. Fra 1880’erne virkede H.P. Hanssen som organisator, borgerrettighedsforkæmper og kulturel fornyer. Han blev de danske sønderjyders tillidsmand, som mange kom på fornavn med. Fra 1896 til 1918 repræsenterede han de danske sønderjyder i Berlin, først i landdagen og siden i rigsdagen. Her opnåede han vigtige resultater, men hans pragmatiske politik gav ham også modstandere i den danske lejr. Andet bind om H.P. Hanssen om årene 1914-1936 vil udkomme i 2020. Det første bind er blevet godt modtaget af anmelderne, og salget har været pænt. Bogen modtog tilskud fra H.P. Hanssens Mindefond, Alving Fonden, Dansk Kultursamfund af 1910, Lauritz og Augusta Dahls Mindelegat II, P.J. Schmidt Fonden, Rislum Fonden, Sydbank Fonden og Vicepolitimester Per Thaulows og Hustru Eva Agnete Thaulow, født Kihlstrøm’s, Fond. Tilskuddene omfattede også arrangementet på Folkehjem den 17. november og bogens andet bind.

En sønderjysk rømningsmand i Grønland

Historisk Samfund udgav i 2018 to andre bøger. Gunnar Solvangs bog En sønderjysk rømningsmand i Grønland er historien om den 19-årige Jens Jepsen fra Bylderup ved Tinglev, der i 1915 rømmede over Kongeågrænsen for at undgå at blive tysk soldat i 1. verdenskrig. Fra Danmark sejlede han til Grønland, hvor han arbejdede tre år i kryolitminen. Først et halvt år efter verdenskrigens afslutning kunne han vende hjem. Igennem mange år drev han Straagaard ved Aabenraa. Gennem breve mellem Jens, hjemmet og bror Hans i Amerika får vi et levende indblik i de følelser, tanker og beretninger, som fløj tværs over verdenshavet, mens krigen rasede i Europa. Desuden skildres det hverdags- og fritidsliv, som Jens oplevede sammen med kammeraterne i det fjerntliggende Ivigtut. Teksten understøttes af et righoldigt billedmateriale. Bogen forelå lige akkurat til Historiske Dage i foråret 2018. Salget har været behersket. Bogen udkom med tilskud fra Gunder Nissen og Mattes Mathiesen Nissens Fond.  

Danmark, Slesvig og Holsten 1404-1448 – og Sønderjysk Søfarts Historie
Den tredje bog udkom i efteråret og handlede om Erik af Pommern og hans kamp for at vinde Sønderjylland tilbage fra de holstenske grever. Den har titlen Danmark, Slesvig og Holsten 1404-1448 – konflikt og konsekvens og er skrevet af Markus Hedemann. Bogen er den største analyse af hele denne strid i over hundrede år. Den følger kampen, fra den blev åbnet under Dronning Margrethe i 1404 og indtil 1448, hvor den holstenske greve og slesvigske hertug Adolf stod som situationens herre. Central er en analyse af de store retssager og kongens diplomati. Salget har været tilfredsstillende. Der var tilskud til bogen fra Carlsbergfondet og Landsdommer V. Gieses Legat.  

Arbejdet med vores store satsning, Sønderjysk Søfarts Historie, skred godt frem, og de fleste bidrag foreligger nu i mere eller mindre færdig tekst, og jagten på illustrationer er gået ind.

Sønderjyske Årbøger

Sønderjyske Årbøger 2018 spændte vidt kronologisk og tematisk. Thomas Bonnemann Egebæk skrev om præsten Johannes Oldendorph fra Haderslev. Han har efterladt sig én af de ældste selvbiografier i Danmark, som giver et indblik i en præsts mentalitet, kærlighedsliv og følelser. Artiklen behandler de sociale og politiske forhold i Haderslev set med et par lutherske præsteøjne. Martin Sejer Danielsen analyserede to sagn, der blev fortalt af den sønderjyske sagnfortæller Christian C. Haugaard til den kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen i 1894 og 1902. Klaus Tolstrup Petersen kastede nyt lys over den såkaldte Krabbe-affære i 1901, hvor folketingspolitikeren fra Venstre, Christopher Krabbe, under valgkampen kom i problemer, fordi han støttede sin datter, der var redaktør af den sønderjyske avis Det gamle Dannevirke, som fulgte en tyskvenlig linje. Katrine Crone og Max Odsbjerg Pedersen belyste, hvordan dansksindede soldater under Første Verdenskrig håndterede voldsomme oplevelser af drab, vold og ødelæggelse.

Martin Göllnitz satte fokus på tysknationale studerende fra Nordslesvig, som i København oprettede studentersammenslutningen ”Verbindung Schleswigscher Studenten“. Foreningen distancerede sig fra nazismen. Hans Flintholm Hansen skrev om egne oplevelser i modstandsbevægelsen i Sønderjylland 1943-44 og om sit ophold i Frøslevlejren, og hvordan han oplevede turen med De hvide Busser gennem Danmark til Sverige. Jens-Christian Hansen berettede om danske fanger i koncentrationslejren Husum-Schwesing i Sydslesvig. I den sidste artikel kortlægger Adrian Schaefer-Rolffs gennem en række interviews, hvordan mindretalspolitikken i det dansk-tyske grænseområde fungerer, og hvordan mindretalsledere vurderer betydningen af København-Bonn-erklæringen fra 1955. Sønderjyske Årbøger rummede som sædvanlig anmeldelser og beretninger fra det historiske arbejde i landsdelens institutioner og foreninger. Derimod udgik oversigten over de lokalhistoriske årbøger indhold, da Institut for Sønderjysk Lokalhistorie ikke længere varetager funktionen som lokalhistoriske konsulent, og der var ingen andre til at udarbejde fortegnelsen. Årgang 2018 blev redigeret af Kristian B. Arentsen, Mogens Rostgaard Nissen, Anne Marie Overgaard, Klaus Tolstrup Petersen, Merete Bo Thomsen og Mads Mikkel Tørsleff.

Sønderjysk Månedsskrift

Sønderjysk Månedsskrift indledte 2018 med en fornyelse af omslagslayoutet, der ellers ikke har været ændret siden 2007. Headquarters’ Dennis Paulsen, der har lavet layoutet til årbogen, har også udarbejdet omslagslayoutet til månedsskriftet, der i 2018 som sædvanligt udkom i otte numre. Årets tredje nummer var et temanummer om historiske veje, hvor der bl.a. kunne læses om Gendarmstien, Hærvejen, Klosterruten og Kongevejen. De øvrige numre bragte bl.a. artikler om arkitektur, sønderjyske forfattere, sønderjyske koncentrationslejrfanger og desuden historien om hvorvidt H.P. Hanssen havde været spion. Året bød også på en artikelserie om Sønderborg Havn og ulovlige havne på Als og Sydfyn og selvfølgelig på Grænselandskronikken af Jørn Buch. Derimod blev der ikke bragt en undersøgelse af de lokalhistoriske årbøgers indhold af den samme grund, som er nævnt ovenfor.

Sønderjysk Månedsskrift 2018 blev redigeret af Lisette Juhl Hansen, Elsemarie Dam-Jensen og Lennart S. Madsen. Lisette Juhl Hansen er som hovedredaktør indtrådt i forretningsudvalget og deltager tillige i styrelsesmøderne. Månedsskriftet modtog i 2018 distributionstilskud fra Slots- og Kulturstyrelsens Bladpulje og støtte fra Traugott Møller Fonden, Alving Fonden og Dansk Kultursamfund af 1910. De sønderjyske kommuners kulturfællesskab gav et tilskud til redigeringen. Omdelingen af månedsskriftet ligger nu fast og fortages af Bladkompagniet. Sidste halvdel af 2018 brugte radaktionen og månedsskriftets faste grafiker Ove Kirketerp desuden på at udforme et nyt indvendigt layout, der blev sat i produktion med månedsskriftets første nummer i 2019.

Foredragsrækker, årsmøde og historiekursus

Foredragsrækken i februar-marts 2018 handlede om Sønderjylland 1913 – med udblik til samtidens Danmark. Den så på det samfund, som sønderjyderne, mens det endnu var på sit højeste før den Første Verdenskrig. Foredragene blev holdt om aftenen på Rigsarkivet i Aabenraa og samlede gennemgående omkring 40 tilhørere. Under temaet demokrati og medbestemmelse fortalte Hans Schultz Hansen om det politiske system og forvaltningen, mens Jørgen Witte tog sig af presse, offentlighed og ytringsfrihed. De to næste foredrag havde det sociale system, sundhed og velfærd som overordnet emne. Her fortalte Johannes Brix: Sygehuse og læger og Lars N. Henningsen om socialforsikringsordninger og fattigforsorg. Temaet skoler og undervisning blev belyst af Kim Furdal, der berettede om undervisningen, mens Helge C. Jacobsen så på skolens bygninger og udstyr. Sidste emnekreds var kunst og arkitektur, hvor Peter Dragsbo fortalte om byggestil og Grethe Bay om billedkunst.

Historisk Samfund organiserede tillige i september en foredragsturné, hvor museumsinspektør Kristian Bruhn fra Mosede Fort Danmark 1914-18 fortalte om dansk spionage i Sønderjylland mellem 1864 og 1920. Det gjorde han i alle fem købstæder. Foredragene foregik i samarbejde med Museum Sønderjylland, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig og Rigsarkivet. Der var i alt ca. 250 tilhørere. 

Årsmødet blev afholdt lørdag den 21. april 2018 i Multikulturhuset på havnen i Sønderborg. Ca. 85 medlemmer deltog. Forsamlingen lyttede med stor interesse til det indledende foredrag ved forfatter og forlagschef Ole Sønnichsen om temaet Rejsen til Amerika – på sporet af Jens Jensen fra Dybbøl. Kristian Pallesen fortalte om Multikulturhuset og planerne for havnen i Sønderborg. Som nyt styrelsesmedlem blev Mette Pilgaard, Aarhus, valgt. Formanden præsenterede de to nye kredsformænd i Tønder og Aabenraa kredse, Jens Møller og Helge Søgaard, og hædrede Lars N. Henningsen for foreløbig 40 års arbejde i styrelsen.

Som tidligere år samarbejdede foreningen på bedste vis med Idrætshøjskolen i Sønderborg om et ugekursus i historie i uge 6. Denne gang handlede det om de slesvigske hertuger, og der deltog over 50, som traditionen tro var flittige bogkøbere.

Udflugter

I 2018 blev det til to udflugter, som vanligt ledet af Carsten Porskrog Rasmussen, Lars N. Henningsen og Mogens Asmund. Endagsturen gik søndag den 27. maj til det sydlige Holsten. Hovedmålet var Ahrensburg, hvor slægten Rantzau sidst i 1500-tallet byggede både slot og kirke. I dag står slottet som det blev elegant ombygget af den stenrige Schimmelmann-familie to hundrede år senere og rigt udstyret med møbler, malerier og Meissen-porcelæn. Vi fortsatte til Wandsbek og så Schimmelmann-familiens pragtfulde klassicistiske mausoleum og resterne af deres byslot og industrielle anlæg. På hjemvejen var der kaffe i Bad Bramstedt og et kig på kavalershuset, hvor Christian 4. hyggede sig med Vibeke Kruse.

Temaet for tredagesturen 23. -25. august var det tidligere hertugdømme Braunschweig-Wolfenbüttel, hjemsted for to danske dronninger, Knud den 6.s Gertrud og Frederik 5.s anden dronning Juliane Marie. I Braunschweig besøgte vi byens markante domkirke i romansk stil og paladset Dankwarderode bygget af Gertruds far, sachserhertugen Henrik Løve. Vi var på byvandring og oplevede det magtfulde bygningsanlæg fra en nazitidens store Napola-eliteskoler. Overnatningen var i hertugernes residensby Wolfenbüttel, hvor vi fik et godt indtryk af fyrstebyens velholdte bindingsværkshuse, det store slot og den storslåede bykirke. Der var også besøg i Helmstedt med det engang betydelige universitet grundlagt af en af Braunschweig-hertugerne, og vi var på rundvisning på den store Helmstedt-Marienborn grænseovergang mellem Øst- og Vesttyskland fra DDR-tiden.

Arbejdet i kredsene

Haderslev kreds gik nye veje og koblede sig på en LIVE-forelæsning fra Aarhus Universitet om Homo Sapiens’ historie, som blev vist på en storskærm på VUC på Haderslev Havn. I tilknytning til forelæsningen blev generalforsamlingen afholdt. Sønderborg kreds kombinerede sin generalforsamling med et foredrag ved Helmer Sander-Larsen om Kær Halvø. Ved generalforsamlingen i Sydslesvig kreds fortalte Henrik Becker-Christensen om sin tid som dansk generalkonsul i Flensborg. Til generalforsamlingen i Aabenraa kreds knyttede sig et foredrag ved H.C. Jørgensen om krigsfanger i Sønderjylland under Første Verdenskrig. I Tønder kreds stod generalforsamlingen alene, men her lykkedes det til gengæld at få suppleret bestyrelsen og valgt en ny formand.

Aabenraa kreds stod i 2018 for afstemningsfesten på Folkehjem, hvor René Rasmussen talte og hvor Erling Læbel Madsen – for sidste gang – var ordstyrer. Kredsen stod også for et arrangement om det jubilerende transportfirma H.P. Therkelsen i Padborg, hvor Carsten Porskrog Rasmussen og Mogens Therkelsen fortalte. I Sønderborg kreds fortalte Henning Mathiesen om byen i hertugtiden 1571-1667. Kredsene arrangerede som sædvanlig en række udflugter i deres områder. Sydslesvig kreds tog til Rendsborg og til Svesinglejren med foredrag på Husum danske skole. Aabenraa kreds kørte til Kalvø og gik på byvandring i Jørgensgårdskvarteret i Aabenraa. Sønderborg kreds besøgte Ulkebøl kirke, Danfoss og Linak.

PR og kontor

Historisk Samfund var på ny repræsenteret på de Historiske Dage i Øksnehallen den 10.-11. marts i København, hvor vi deltog i den fælles sønderjyske stand. Der blev solgt bøger for over 17.000 kr. og tegnet 7 nye medlemmer. René Rasmussen holdt foredrag om sin og Martin Bo Nørregårds vellykkede bog Den sorte Dag, som vi trykte et nyt oplag af. Givende var også vores tilstedeværelse ved det store arrangement på den tidligere Zeppelinerbase nord for Tønder den 22. juli, hvor vi solgte bøger for over 6.000 kr. og tegnede 11 nye medlemmer. Generelt var vort bogsalg kronet med helt i 2018, ikke mindst takket være Finn Bachs indsats. Vi opnåede således at få udsolgt vores leksikon Sønderjylland A-Å.  

Hjemmesiden blev i 2018 redigeret af Kristian Pallesen, der i efteråret overgav opgaven til Mette Pilgaard. Han beholdt arbejdet med vore indstik og kontakten til pressen. Vores Facebook-profil blev som tidligere varetaget af Poul Müller Olsen. På kontoret arbejder Mogens Asmund flittig som sekretariatsleder, mens Henrik Posselt sørger godt for vores bogholderi og Maria Erbs står for forsendelse og fakturering og oprydning. Vores kasserer Arne Fredsted Jørgensen assisterer også kontoret – foruden at stå for regnskab og budget. Finn Bach varetager foruden salg ved arrangementer også den løbende forsyning af de sønderjyske boghandlere. Foreningen skylder alle her nævnte frivillige en stor tak for en helt uundværlig indsats. Den skal udstrækkes til personalet på Museum Sønderjylland – ISL, som yder en uvurderlig assistance til vores kontor.

Blik ind i fremtiden

2019 er allerede stærkt præget af tilløbet til markeringen af 100-året for Genforeningen i 2020. Vi har her i foråret lagt ud med en lille foredragsrække med tre foredrag. Lars N. Henningsen fortalte om dagligdagen 1918-20 i skyggen af efterkrigstidens økonomiske og sociale nød, Jørn Buch berettede om Versaillesfreden i almindelighed, og vi har netop hørt Henrik Becker-Christensen om det slesvigske spørgsmål på fredskonferencen. Han har også fortalt bredt om Genforeningen i et arrangement i regi hos Aabenraa kreds. Senere på året vil der følge foredrag om grænsestriden, og Aabenraa kreds vil fokusere på det delte Bov sogn. I samarbejde med Idrætshøjskolen bliver der et ugekursus om Genforeningen i uge 45 – måske også i uge 6 i 2020, hvor endnu flere foredrag vil følge sammen med bogen Genforeningens arkitekt: H.P. Hanssen 1914-1936. Genforeningsjubilæet vil dermed sætte sit stærke præg på dette og næste år.

I tilslutning til beretningen motiverede næstformanden på styrelsens vegne, at der fra årsmødet blev afgivet nedenstående udtalelse til byrådet i Aabenraa vedr. H.P. Hanssen-monumentets placering i forbindelse med den planlagte genforeningspark foran Folkehjem i Aabenraa:

Historisk Samfund for Sønderjylland har med glæde noteret, at der nu er økonomisk sikkerhed for etableringen af en Genforeningspark foran Folkehjem i Aabenraa.

Dermed foreligger der en ny situation for fortællingen om Genforeningens historie i Aabenraa.

Tidspunktet er således kommet, hvor monumentet for H.P. Hanssen bør flyttes fra sin nuværende placering og op til den nye park. H.P. Hanssen var Genforeningens arkitekt, og det er derfor oplagt, at monumentet for ham bør stå her.

Historisk Samfund finder, at det vil give anledning til forvirring i fortællingen, såfremt der fremover både er en Genforeningspark og en Genforeningshave i Aabenraa. Vi foreslår derfor, at der i forbindelse med monumentets flytning findes et andet navn til den hidtidige Genforeningshave.

Monumentet for H.P. Hanssen blev i sin tid rejst for at mindes en af de store skikkelser i den sønderjyske historie, som med sin moderate grænsepolitik skabte grundlaget for nutidens fredelige dansk-tyske forhold i grænselandet. Derfor bør hensynet til historiefortælling og identitet veje tungere end hensynet til æstetik og harmoni i anlægget ved skøjtebanen.

Forsamlingen gav sin enstemmige tilslutning til både årsberetningen og udtalelsen, og sidstnævnte var dermed vedtaget til afsendelse. Dernæst fremlagde foreningens kasserer, Arne Fredsted Jørgensen, regnskabet, som viste et underskud på 48.210 kr. Kassererens beretning blev ligeledes enstemmigt godkendt. Kontingentet for 2020 fastsattes til uændret 325 kr. for medlemskab med Sønderjyske Årbøger og Sønderjysk Månedsskrift, 225 kr. for medlemskab med årbogen alene og 275 kr. for abonnement på månedsskriftet alene. Der var ikke indkommet forslag til årsmødet.  På valg til styrelsen var Henrik Skov Kristensen, Carsten Porskrog Rasmussen, Henrik Posselt og Mette Pilgaard, som alle blev genvalgt. På valg som revisorer var Jørn Andersen og Olaf Krag, der begge genvalgtes. Eftermiddagen sluttede med en interessant rundvisning på højskolen ved Karsten B. Dressø.

Lars N. Henningsen

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk