Butik
Sådan køber du vores bøger:
1. Marker ved bogens pris, om du er medlem eller ikke.
2. Bestilling afgives, og du modtager en kvitteringsmail.
3. Bøgerne leveres med posten eller afhentes hos os.
4. Sammen med bøgerne får du en faktura – og du kan og skal altså først betale EFTER modtagelsen.
_______________________________________________________________________________________
Beskrivelse
Jubilæumsbog om den danske kirke i Sydslesvig
Den danske folkekirke i Sydslesvig havde 100 års fødselsdag i maj, og det har fået historikeren Lars N. Henningsen til at skrive bogen Dansk Kirke i Sydslesvig 1921-2021.
I Flensborg har der været danske gudstjenester siden 1588. Fra midten af 1800-årene blev de inddraget i den nationale strid mellem dansk og tysk. I 1921 oprettedes en særlig dansk menighed, og efter 1945 voksede den pludselig ud over hele Sydslesvig. Længe var der konflikt med den tyske kirke. I dag er grænselandets kirker nået fra at være ”mod hinanden” til at leve ”med hinanden” i gensidig respekt.
På 100-årsdagen er Dansk Kirke i Sydslesvig ikke længere udfordret af nationale modsætninger. I dag er udfordringen snarere nutidens verdsliggørelse og traditionstab. Sådan er det i Danmark og endnu mere i Tyskland.
Dansk Kirke i Sydslesvig har i dag 22 præster, ca. 5500 medlemmer, 26 menigheder, egne kirker og kirkesale i skoler og forsamlingshuse. Et kirkesamfund, som er anderledes end folkekirken i Danmark, med en omskiftelig og spændende historie.
Bogen udgives af Dansk Kirke i Sydslesvig og Historisk Samfund for Sønderjylland.
Dr. phil. Lars N. Henningsen er tidligere leder af Forskningsafdelingen og Arkivet ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Andre har også kigget på
Karl Otto Meyer: Politiker, publicist, polemiker
Pris medlem: 238 kr. ikke-medlem: 298 kr. ...
Læs mereSønderjysk søfarts historie - Bind 1: Til 1814 og bind 2: Efter 1814
Pris medlem: 298 kr. ikke-medlem: 498 kr. ...
Læs mere