"Die nationale Pflicht für das Mutterland"
Hvordan var rammerne og formerne og straffene for det tyske mindretals økonomiske samarbejde med besættelsesmagten 1940—45? Det har Sidsel Maria von Qualen undersøgt, afdækket og offentliggjort i en artikel i Sønderjyske Årbøger 2016, som gratis er sendt til medlemmerne af Historisk Samfund for Sønderjylland – og som ikke-medlemmer kan købe i boghandlen for 270 kr. Billedtekst:
Den 9. april 1940 overskred den tyske værnemagt den dansk-tyske grænse, og den tyske besættelse af Danmark var efter få timer en realitet. Dagen var for store dele af det tyske mindretal i Nordslesvig en glædens dag, da man stadig nærede et stærkt håb om en grænserevision og derfor regnede med, at besættelsen ville bringe en sådan med sig. For at ønsket om en grænserevision kunne opfyldes, måtte mindretallet dog yde sin tørn for moderlandets store kamp, og kimen til det tyske mindretals kollaboration under besættelsen var dermed lagt. Den omfattede også økonomisk kollaboration, i datidens sprog ”værnemageri”, som blev straffet efter 1945.
I artiklen i Sønderjyske Årbøger 2016 undersøger og beskriver cand.mag. Sidsel Maria von Qualen rammerne og formerne samt straffene for mindretallets økonomiske samarbejde med besættelsesmagten – og vi bringer dette uddrag om nazificeringen af mindretallet:
Indtil 1933 spillede nazismen ikke nogen afgørende rolle for det tyske mindretal i Nordslesvig.6 Dette ændrede sig hurtigt efter Adolf Hitlers magtovertagelse i Tyskland den 30. januar 1933.7 I første omgang kom ændringerne fra utilfredse grupperinger lige syd for grænsen. Det drejede sig om slesvig-holstenske nazister, ført an af dr. Wilhelm Sievers og pastor Peperkorn, der begge stærkt agiterede for en revision af den dansk-tyske grænse fra 1920 under den såkaldte ”påskeblæst” i foråret 1933.8 Om end de slesvig-holstenske nazister var en tidlig inspirationskilde for tysksindede nordslesvigere, kom selve nazificeringen dog indefra, og den første nazistiske organisation,
Nationalsozialistische Arbeitsgemeinschaft, NSAN, blev oprettet i løbet af 1933.9 Der kom hurtigt flere til. I den første periode var mindretallets nye nazistiske organisationer kendetegnet ved indbyrdes rivalitet og konkurrence.10
Først i 1935 fik man samlet de nordslesvigske nazister under dyrlæge Jens Møller og det nye nazistiske parti Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei Nordschleswig, NSDAP-N.11 En endegyldig nazistisk ensretning efter tysk forbillede fandt dog først sted i 1938.12 I perioden fra 1935 til 1938 var stort set alle mindretallets organisationer blevet underlagt det nazistiske partis ledelse.13 Mindretallets øverste ledelse var fra 1941 organiseret i det såkaldte ”Lille politiske råd.” Her blev alle vigtige politiske beslutninger truffet. Folketingsvalget i 1939 blev meget vigtigt for mindretallet. I første omgang ønskede man en valgkamp omhandlende de svære økonomiske forhold i landsdelen, idet man derved håbede at vinde en del ”blakkede”14 stemmer. I løbet af valgkampen blev strategien i lyset af omvæltningerne i Europa dog ændret. Nu tog man igen kravet om en grænserevision op som det afgørende emne i valgkampen. Mindretallet opnåede ikke et andet mandat, som havde været målsætningen.15 Ønsket om en grænserevision forblev dog et kernepunkt, om end Jens Møller ad flere omgange blev irettesat mht. dette fra Berlin.16 Selvom man fra tysk side ikke ønskede for meget fokus på grænsen, styrkedes mindretallets forhåbninger især af, at Tyskland efter 1920 ikke havde anerkendt ”sindelagsgrænsen” mellem Danmark og Tyskland.17 Netop derfor var en grænserevision også et betændt emne i dansk udenrigspolitik i hele perioden.18 Med den tyske besættelse af Danmark forventede det tyske mindretal nu mere end tidligere, at en grænserevision var nært forestående, og der var store forhåbninger om, at dette ville ske i løbet af sommeren 1940. Forventningerne blev dog knust, da der ikke kom en grænserevision, hverken i sommeren 1940 eller senere.
*Tallene henviser til de kilder, forfatteren har brugt.