Tidspunkt:
12-11-2024 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Klægager, Østerende 13, Bredebro
Arrangør:
Tønder kreds

Helene Hanssen og hendes døtre

Foredrag ved Tønder Kommunes kulturprismodtager Lis Mikkelsen, Toftlund. 

Pris 100 kr.

Helene Hanssen var gift med sønderjydernes førstemand Hans Peter Hanssen. Hun fik 10 børn på 14 år.

Helene styrede en avis, et trykkeri, et papirudsalg, et livsforsikringsagentur og en stor husholdning.

Hendes børn fik større frihed, end børn gjorde dengang. De blev opdraget til at følge deres evner og til, at det var det indre, der talte, ikke det ydre.

Pigerne fik alle som voksne et godt borgerligt liv, men det blev ikke et liv som det, deres mor havde haft.

Den kendteste af Helene Hanssens syv døtre var amtmandinde, kammerherreinde, landstingsmedlem og folketingsmedlem Ingeborg Refslund Thomsen.