Tidspunkt:
17-09-2024 kl. 19:00 - 21:00
Sted:
Kiers Gaard Søndergade 12, Højer
Arrangør:
Tønder kreds

Kaptajnsfruerne fra Højer, der sejlede jorden rundt

Foredragsholder: Mikkel Leth Jespersen. 

Pris for at deltage: 100 Kr.

Hvordan kom Kiers Gaard egentlig til at hedde sådan, og hvad har den egentlig med Højergård på torvet i Højer at gøre. Det vil fremgå af historien om tre kaptajnsfruer fra Højer, der var nogle af de mange sønderjyske kvinder i 1800-tallet, der sejlede ud i den store verden.

Foredraget vil tage udgang i Højer, men derefter vil vi følge de sønderjyske kaptajnsfruer fra hele landsdelen på deres rejser, som i flere tilfælde er bevidnet i fyldige dagbøger, der giver os mulighed for at komme helt tæt på livet om bord på 1800-tallets sejlskibe. 

Kaptajnsfruerne var afsted i årevis, og undervejs oplevede de fremmede kulturer, fik børn og mødte bekendte hjemmefra i kinesiske havnebyer.

Kvinderne har ikke fået megen plads i formidlingen af den sønderjyske historie. Derfor har Historisk Samfund for Sønderjylland nu indledt en foredragsrække om de markante kvinder og grupper af kvinder, der har præget livet i landsdelen fra de ældste tider og frem til i dag. Foredraget er en del af denne række.