Udgivet den 04. juli 2016

Kontingent 2017

I næsten 10 år har medlemmerne betalt uændret kontingent for det fulde medlemskab af Historisk Samfund for Sønderjylland, og selvom foreningen kraftigt har mindsket omkostningerne de seneste år, er der brug for en beskeden kontingentstigning næste år.

På årsmødet den 30. april blev det derfor besluttet at lade kontingentsatserne stige med ca. 10 %, så det fulde medlemskab næste år koster 325 kr.

Medlemskab uden modtagelse af månedsskrifterne vil koste 225 kr. og abonnement alene på månedsskrifterne 275 kr. De to tilknytningsformer til foreningen nytegnes ikke.

Vi håber meget, at vi også med de lidt højere kontingentsatser kan videreføre udgivelses- og distributionsaktiviteterne til et uændret – eller meget gerne: stigende – antal medlemmer.