Nyt nummer af Sønderjysk Månedsskrift
April-udgaven af Månedsskriftet fra Historisk Samfund for Sønderjylland er nærmest et overflødighedshorn af historier om de nordfrisiske øer og halliger. Månedsskriftet er nemlig et temanummer om denne vestlige del af grænselandet, Nordfrisland, som har hørt til det danske kongerige.
Gennem mere end 30 år har tidligere koordinator for Det Trilaterale Vadehavssamarbejde, John Frederiksen, studeret det eksotiske landskab i Det Nordfrisiske Vadehav, hvor øer ikke bare er øer. Her skelner man mellem store øer, ‘die Inseln’, og små, ‘die Halligen’. ‘Die Inseln’ er gestøerne Sild, Amrum og Før samt den inddigede marskø Pelvorm. ‘Die Halligen’ er de ti uinddigede marskøer mellem den dansk-tyske grænse og halvøen Ejdersted. Han beretter levende om landskabet skabt af stormfloder og de lokales livsgrundlag, der er udfordret af nutidens klimaforandringer. Den mindste hallig har 9 beboere og er Tysklands mindste selvstændige kommune.
Dr. Martin Segschneider, Niedersächsisches Institut für historische Küstenforschung, gør status over den arkæologiske forskning og viden om vikingetidens Nordfrisland. Han forklarer, hvorfor status er, at vores viden om området er utilfredsstillende, og Dr. Martin Segschneider, Niedersächsisches Institut für historische Küstenforschung, orienterer om den arkæologiske viden. Han formoder, at det frisisk prægede bebyggelsesområde strakte sig op til Ribe.
Landbrug og landbosamfund på de nordfrisiske øer og halliger har ikke alene været anderledes end i resten af Slesvig, men også præget af store forskelle fra ø til ø. Tilmed var de vilkår, naturen bød, årsag til at landbruget udviklede sig i meget forskellige retninger, fortæller overinspektør Carsten Porskrog Rasmussen, som har set på de særlige forhold, der gjorde sig gældende fra 1500-tallet til første halvdel af 1800-tallet.
Månedsskriftet fører også læserne med ind i nutidens forhold, f.eks. til de to nordfriske turistøer Før og Sild. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet blev frisk luft og saltvand nemlig anset for godt for helbredet, og turismen har i høj grad drevet den økonomiske udvikling på øerne. Med afsæt i turismen beretter forskningschef Mogens Rostgaard Nissen, Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, om turismens stigende betydning for den økonomiske udvikling på de nordfrisiske øer Før og Sild, hvor ejendomspriserne har været med til at presse indbyggere væk fra øerne, fordi de ikke har råd til at blive boende.
Billedtekst:
Togvogne er til de fastboende og er én af de mere særprægede og underholdende måder at komme fra Dagebüll på fastlandet til de to halliger, Oland og Langeneß. Men. Gæster eller turister kan ikke uanmeldt møde op og stige på. Sker dette, mister den formastelige halligboer sin tilladelse til at køre på banen, skriver Kim Furdal om månedsskriftets forside.