Sønderjyske grise på slankekur
Tunge slagtesvin forvandlede sig i løbet af nogle årtier til magre grise. Hvorfor nu mon det?
Svineavl, mælk, smør og kødkvæg blev i 1890’erne i både Tyskland og Danmark en markedsrettet produktion. 1880-ernes prisfald på korn sænkede foderomkostningerne, og skummetmælken og vallen fra de nye andelsmejerier var fortrinligt svinefoder.
I Tyskland bragte jernbanerne hurtigt og sikkert tunge, levende slagtesvin fra Sønderjylland til det centrale svinemarked i Hamborg. Derfor opstod der ikke andelssvineslagterier som i Danmark, hvor svinene blev slagtet og eksporteret, især til det engelske marked.
Genforeningen betød, at de sønderjyske landmænd måtte tilpasse sig til danske forhold. Den danske svineproduktion var baseret på eksport af forarbejdet, magert kød til primært det britiske marked. Genforeningen krævede derfor omlægning af svineproduktionen i Sønderjylland fra de tunge slagtesvin til magre bacongrise til det britiske marked.
Efter Genforeningen lykkedes det trods mange vanskeligheder de sønderjyske landmænd at genopbygge svineholdet. Allerede i 1923 nåede det over førkrigsbestanden. Med mange udsving fortsatte væksten indtil 1931. Da var der næsten dobbelt så mange svin som før krigen, men under landbrugskrisen i 1930’erne og anden verdenskrig gik svinebestanden imidlertid stærkt tilbage.
Hovedparten af svineavlerne klarede omstillingen og leverede deres grise til de nye slagterier, som opstod i Sønderjylland.
Læs mere om svineproduktionen i Sønderjylland og det sønderjyske landbrugs udvikling før, under og efter Genforeningen i forskningsleder, formand for Historisk Samfund Hans Shultz Hansens to artikler Sønderjyske svin på vej og Sønderjysk landbrug før, under og efter Genforeningen i 1920 i Sønderjysk Månedsskrift nr. 2 i 2021.
--------------------------
Foto: Svin på vejen ved Kværs, uden datering, Museum Sønderjylland: