Tidspunkt:
01-04-2017 kl. 13:00 - 16:00
Sted:
Museum Sønderjylland – Arkæologi, Dalgade 7, Haderslev
Arrangør:
Historisk Samfund

Tre foredrag om Sønderjylland - fra istid til renæssance

Historien om Danmark – og om Sønderjylland!

Danmarks Radio, Nationalmuseet og Kulturstyrelsen har erklæret 2017 for ”Hi­storiens år.” I tolv udsendelser på DR-TV søndag aften i bedste sendetid kommer serien ”Historien om Danmark.” Vært er skuespilleren Lars Mikkelsen. Fra istid til renæssance sendes i foråret 2017 og fra renæssancen til nutiden i efteråret.

Historisk Samfund for Sønderjylland og Museum Sønderjylland følger op med to foredragsmøder om den særlige sønderjyske vinkel på Danmarkshistorien. Den 1.april og den 7. oktober.

Max. 100 deltagere. 

Tilmelding til Historisk Samfund for Sønderjylland, via mail hssdj@hssdj.dk eller via telefon 7462 4683, senest den 27. marts. Deltagerbetaling inkl. kaffe og kage 150 kr. pr. foredrags-eftermiddag.

Du kan læse om de tre foredrag den 1. april i det følgende.

Orla Madsen: Sønderjyllands forhistorie indtil 700
​Der har uafbrudt boet mennesker i Sønderjylland siden ca. 13.000 f.Kr., først som jægere og samlere, fra ca. 4.200 f.Kr. som bønder. Fra ca. 2.000 f.Kr. sam­ledes de i høvdingdømmer, som omkring Kristi fødsel forenede sig i tre-fire stammegrupper og fra ca. 150-170 e. Kr. i to hovedgrupper: en jysk sydgruppe og anglerne. Tidlige kongedømmer opstod. At det ikke gik fredeligt for sig, viser store våbenofferfund.

Lennart Madsen: Middelalderens Sønderjylland og hertugdømmets fødsel 700-1544
Fra at være kongeriget Danmarks grænseegn blev Sønderjylland omkring 1200 et selvstændigt hertugdømme. I 1300-1400-tallet herskede blodig strid om her­tugdømmet mellem det danske kongerige og holstenerne, men samtidig skabte middelalderens grænseegn grundlag for blomstrende adel, rige byer, handel og religiøst liv.

Carsten Porskrog Rasmussen: Hertugernes tid. Sønderjylland 1544-1720
I 1544 blev Sønderjylland delt mellem tre hertuger. Hertugdømmet var splittet op, men alligevel en enhed i visse store spørgsmål. De mange hertuger betød, at der var forskellige kulturelle og politiske centre, som konkurrerede med hin­anden. Fra samarbejde og kappestrid i 1500-tallet udviklede forholdet sig til en skæbnekamp i 1600-tallet.