Tidspunkt:
03-09-2018 kl. 16:30 - 17:45
Sted:
Rigsarkivet, Haderslevvej 45, Aabenraa
Arrangør:
Aabenraa kreds

Vore faldnes minde - foredrag v. Lars N. Henningsen

Foredrag om mindesmærkerne for de faldne 1914-18

Den 11. 11. kl. 11 er der gået 100 år, siden Første Verdenskrig sluttede. Næsten 5.300 sønderjyder var faldet. Straks efter freden tog hver eneste menighed fat på at forberede mindesmærker. Der var sogneindsamlinger, der blev fundet sten og stenhuggere og samlet oplysninger om de faldne. Inden 1923 havde hvert sogn indviet sit eget mindesmærke. De står stadig på kirkegårdene, i nogle kirker hænger der mindetavler. Om det holder dr. phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa  foredraget

Vore faldnes minde

mandag 3. september kl. 16.30 på Rigsarkivet, Haderslevvej 45, Aabenraa

I ord og billeder fortælles historien bag mindesmærkerne, om lokal offervillighed, national harmoni og strid, stenhuggere og kunstnere, og om familier ramt af dybe sår. Foredraget foregår i samarbejde mellem Aabenraa Provsti og Historisk Samfunds Aabenraa kreds.  Deltagelse er gratis, og alle er velkomne.