Det første nummer af Sønderjysk Månedsskrift i 2021 indeholder syv meget forskellige artikler og kommer rundt i det meste af Sønderjylland.

Britta Bargfelt fortæller om Æ Denkmal – kejser Wilhelm-monumentet i Tønder, der har vakt debat, helt fra sin oprindelige opstilling på kirkepladsen i 1897, over dens fjernelse i kølvandet på besættelsen 1945 og til læserbrevsfejderne i forbindelse med dens genopstilling i 1994. Mindesmærker kan nu som før sætte sindene i kog.

Signalhuset på banegården i Tinglev blev sprængt i luften af jernbanesabotører den 23. april 1945. Men der skulle gå helt indtil 1960, før de blev erstattet af nye signaler. Hvorfor der skulle gå så lang tid, fortæller Ole Edvard Mogensen.

Carsten Porskrog Rasmussen fortæller om en jernkors-tallerken fra Napoleonskrigene, der efter en lang og omtumlet tilværelse er endt på Museum Sønderjylland.

En kobberkedel i Favstrup ved Christiansfeld undslap under Første Verdenskrig at blive smeltet om til krigsmateriel takket være en snarrådig husmor, der resolut gemte den i en mose. Ejvind Lund Hansen fortæller historien om sin handlekraftige farmor.

Ved mange kirker i Sønderjylland, navnlig i Aabenraa og Sønderborg kommuner, ringer kirkeklokkerne fra solide, tømrede klokkehuse. Jørgen Toft Jessen fortæller om klokkehusene, der i Danmark ellers kun kendes fra Bornholm og Lolland.

Det vil være ukendt for de fleste, at borgerne i Dybbøl sogn i 1948 stemte om Sydslesvigs fremtid. Hele 69% af sognets indbyggere afgav deres stemme, og der var stort flertal for, at Sydslesvig skulle løsrives fra Tyskland og knyttes til Danmark. Det er Preben T. Clausen, der ruller den spændende historie op.

I den sidste artikel fortæller Hans Schultz Hansen om eksportstaldene i Aabenraa, om kreatureksporten pr. skib fra Sønderjylland og om, hvorfor den røde danske malkerace, der var dominerende i Sønderjylland ved Genforeningen i 1920, gradvist blev udkonkurreret af sortbroget dansk malkerace.