Sønderjysk Månedsskrift bringer en analyse af, hvordan grænselandet og dets mennesker er blevet påvirket af, at COVID-19 ændrede på den frie bevægelighed på tværs af grænsen.

Coronaen og reaktionerne på de mange nye problemer ved landegrænsen til Tyskland har de seneste to år rakt fra ligegyldighed over irritation til fortvivlelse og panik. Og den tid hvor der bliver sagt fromme ord om den dansk-tysk grænseregion, der vokser forbilledligt sammen, er indtil videre forbi.

Det skriver Andrea Craw-Teebken fra Regionskontoret for Region Sønderjylland-Schleswig i årets første udgave af Sønderjysk Månedsskrift, som Historisk Samfund for Sønderjylland udgiver.

Andrea Craw-Teebken har set på restriktionerne i grænsepassagen de seneste to år, hvor en seks måneder lang grænselukning gjort det klart for alle, at grænsen stadig eksisterer, og at det kan vare længe, før vi får en helt åben grænse igen. Det berører måske ikke alle borgere i grænselandet lige meget.

Men det vil ramme medlemmerne af mindretallene og grænsependlerne, påpeger forfatteren bl.a. i artiklen, som i månedsskriftet strækker sig over 10 sider og er et meget aktuelt tilbageblik på, hvordan de seneste to års restriktioner af grænsepassagen har påvirket grænselandet og dets mennesker.

Fire historiske tilbageblik

Månedsskriftet byder også på historiske tilbageblik. Bl.a. historien om et mindesmærke for de faldne slesvig-holstenere i treårskrigen 1848-1850 der skulle egentlig have stået i Fredericia, men i stedet endte i Haderslev. Og det gik sandelig ikke stille for sig!

I et tidligere nummer er der fortalt om, hvordan monumentet efter Genforeningen blev fjernet og smidt i Haderslev Fjord, men hvorfor blev det ikke opstillet i Fredericia? Og hvordan havnede det overhovedet i Haderslev? Det fortæller Karsten Merrald Sørensen og René Rasmussen om i Striden om et mindesmærke.

Benjamin Asmussen beretter i Degnen fra Als og fiskene fra Kina om den unge Tycho Brandt fra Havnbjerg på Als, der på en rejse til i København i 1737 så nogle forunderlige, røde kinesiske fisk, der var hjembragt af et handelsskib fra den anden side af jorden.

Blandt kirkesølvet i Løgumkloster er en oblatæske med en række sære motiver. Det er Kristi Våben. Niels T. Sterum fortæller om motiverne, og giver sit bud på, hvad en ejendommelig firkantet genstand med en hældetud mon er. Den refererer til Judas’ forræderi og kaldes et tællebræt.

Endelig fortæller Andreas Johannsen om vaccinationerne mod børnelammelse i 1960’erne. Der er desuden Bognyt med hele syv anmeldelser af nye boger om Sønderjyllands historie og nyt fra Museum Sønderjylland.

Billedtekst

Sådan så det ud i Padborg, når man ville krydse grænsen til Tyskland. Der var kun passage ved Kruså, Frøslev og Sæd. (Foto: Region Sønderjylland/Schleswig).