Nyheder

02-07-2020

Sprog, klasse og særinteresser i Slesvig

Det er som regel de sproglige forhold, der anvendes som forklaring på det historiske hertugdømme Slesvigs gradvise opløsning i treårskrigen, krigen i 1864 og endeligt ved delingen i 1920. Men holder denne opfattelse?

 

Den politiske brug af hertugdømmets sproglige forhold ved de tidlige stænderforsamlinger viser dog, at den politiske virkelighed var mere kompliceret, end denne nationale fortælling indikerer. I 1830’erne og 1840’erne var sprog underlagt socioøkonomiske hensyn, snarere end nationale hensyn. Hertugdømmets forskellige stænder, der talte forskellige sprog, brugte nemlig sproget som skueplads i kampen for deltagelse i hertugdømmets nyligt etablerede politiske liv – ikke nødvendigvis som udtryk for deres nationale sindelag.

Ifølge Historisk Samfunds formand og historiker Hans Schultz Hansen kan menneskers valg af national identitet undersøges ved at foretage en analyse af deres økonomiske interesser. Ifølge teorien om rational choice kunne individer nemlig foretage en afvejning af økonomiske fordele og ulemper - og vælge at slutte sig til en national bevægelse derefter.

I 1800-tallet havde slesvigerne valget mellem tysk eller dansk. Men det var ifølge Schultz Hansen også muligt at indtage en afventende position. 66-75% af den danske bevægelses medlemmer var bønder, eftersom dennes dagsorden navnlig var bonderettigheder. Bonderepræsentanten og slesvigeren N. Lorenzens synspunkt var, at de udelukkende dansktalende bønder lige så vel som de øvrige klasser i det slesvigske samfund skulle kunne tage del i den politiske offentlighed ved at kunne bruge et sprog, som de kunne.

Hertugdømmets borgerstand var derimod præget af hertugdømmets sydvendte økonomiske interesser med Hamborg som centrum for hertugdømmets handel og kultur. Derfor var det foretrukne sprog tysk.

Læs mere om denne spændende og komplicerede historie i Anders Bjørneboes artikel Sprog og stands betydning ved de tidlige slesvigske stænderforsamlinger i Sønderjysk Månedsskrift nr. 5 i 2020.

Fototekst: Maleri af Nis L. Lorenzen og mindetavle opsat i Sommersted efter Nis L. Lorenzen. Sønderjyllands Medeiarkiv.

Historisk Samfund for Sønderjylland . Haderslevvej 45 . 6200 Aabenraa . +45 74 62 46 83 . hssdj@hssdj.dk